De glemte biobørn skal huskes
Familieplejerne i Kreds Midtsjælland bruger 2016 på at give deres egne børn mere opmærksomhed. Børnene skal have mulighed for samtalegrupper, siger formanden for landsudvalget for familieplejere
Usædvanligt mange familieplejere var mødt frem, da Socialpædagogernes Styregruppe for familieplejere i Kreds Midtsjælland i marts inviterede til arrangementet ‘Kom og hør et plejebarn og et biobarn fortælle’ (se artiklen ‘Jordhulen, slottet og den store familie’ på side 6).
Det store fremmøde overraskede arrangørerne.
– Det er bare noget, folk rigtig gerne vil drøfte, siger Gitte Jensen, der er formand for Socialpædagogernes Landsudvalg for familieplejere og medlem af både bestyrelsen i Kreds Midtsjælland og af Styregruppe for familieplejere i Kreds Midtsjælland, der vil bruge 2016 til at sætte fokus på deres egne børn.
– Overskriften for året har vi kaldt ‘De glemte børn’, fordi vores egne børn nogle gange går med ting inden i sig selv, som de ikke vil belemre os forældre med. Måske fordi de synes, at vi i forvejen er hængt nok op, eller at de ting, de slås med, kan forekomme små sammenlignet med plejebørnenes.
Meget få kommuner er opmærksomme på de biologiske børn, mener Gitte Jensen.
– Vi propper egentlig bare de biologiske børn ind i den her kontekst, som de så skal finde sig i. De bliver en slags kollegaer til os, fordi de bl.a. er omfattet af tavshedspligten.
Desuden vil børnene opleve, at mange offentlige myndigheder bevæger sig i deres hjem, fx sagsbehandlere og familieplejekonsulenter. Og ofte har de biologiske forældre til plejebørnene også deres gang hos plejefamilien, fortæller Gitte Jensen.
– Vi bliver en offentlig familie, og det gælder også vores børn.
Gitte Jensen er selv uddannet pædagog og har sammen med ægtefællen været plejeforældre i 14 år. De har selv to biologiske børn, der var henholdsvis syv og 12 år, da de første gang fik plejebørn. De er nu flyttet hjemmefra, og familien har i dag fire plejebørn i alderen syv til 14 år.
Dengang børnene boede hjemme, forsøgte forældrene at dele tiden mellem deres egne børn og plejebørnene.
– Men vi har plejebørn 365 dage om året, så det er fx svært at holde ferie med sine egne børn alene. I dag, hvor børnene er flyttet hjemmefra, er det lettere at arrangere fx en brunchaftale, mens plejebørnene er i skole.
De har også holdt små ferier med deres egne børn og forlængede weekender, fordi de har kunnet få børnene passet af en anden plejefamilie.
– Det er ikke så let at finde børnepassere, da det skal være en familie, som kan klare børnenes problematikker, fortæller Gitte Jensen.
Åh, en klump i maven
Hun synes, at de som forældre har været opmærksomme på at give deres egne børn tid.
– Men hvis jeg skulle sætte mig i mine egne børns sted, kunne jeg godt tænke mig mere tid med forældrene.
Hun er ikke i tvivl om, at hendes børn har savnet forældrenes opmærksomhed.
– Jeg tror, at de har lagt bånd på sig selv og ikke fortalt os alt. De syntes måske, at vi havde nok i de udfordringer, vi havde med plejebørnene.
Hendes datter har som voksen fortalt, at hun oplevede, at forældrene ikke altid havde tid til hende.
– Åh, man får bare sådan en klump i maven og får lidt dårlig samvittighed og tænker, hvad var det, vi ikke så?
I dag har forældrene og datteren fået tingene talt grundigt igennem, fortæller Gitte Jensen.
Hun håber, at kommunerne vil give de biologiske børn mere opmærksomhed, og hun håber også, at de biologiske børn får mulighed for at være med i en samtalegruppe med andre biologiske børn.
– Hvis ikke kommunerne vil oprette samtalegrupper for biobørnene, var det måske en opgave, som de sociale tilsyn eller en anden instans kunne påtage sig, siger Gitte Jensen.
– Jeg tror, det er et større problem, end vi umiddelbart vil erkende.