Deres mening er også vigtig
Hvordan møder man børn og unge i det offentlige system? Ny pjece fra Børnerådet giver gode råd til fagfolk
Giv altid en forklaring og anerkend børnenes og de unges følelser. Gør børnenes rettigheder så enkle og konkrete som muligt. Afklar med børnene, hvad der er brug for af hjælp for at klare sig godt. Og sørg altid for, at al kommunikation er tilpasset børnenes alder, modenhed og aktuelle tilstand.
Sådan lyder fire af en lang række gode råd, som er samlet i en ny pjece fra Børnerådet. Pjecen ‘Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge’, har rådet netop sendt afsted til landets 98 kommuner samt en række faggrupper i det offentlige, som møder børn og unge i deres arbejde.
Rådene er samlet på tværs af de mange undersøgelser, Børnerådet gennem de seneste år har gennemført blandt børn og unge i forskellige livssituationer, hvor de har været i kontakt med det offentlige system.
‘De gode råd er formuleret på baggrund af børn og unges oplevelser. Du kan læse om, hvad der har gjort mødet med det offentlige system til en god oplevelse. Og så kan du læse om, hvad de børn og unge, vi har talt med, helst så gjort på en anden måde’, skriver formand for Børnerådet, Per Larsen, i pjecens forord.
Snak i øjenhøjde
I pjecen fremgår det, at mange af de børn og unge, som Børnerådet har talt med, fortæller, at der ofte er blevet truffet beslutninger hen over hovedet på dem. De efterspørger derfor, at der i højere grad bliver lyttet til dem, og at de bliver taget alvorligt. Et godt råd lyder derfor, at man altid skal give en forklaring og anerkende børnenes og de unges følelser, hvis det ikke er muligt eller forsvarligt at imødekomme deres ønsker.
Et andet afsnit i pjecen sætter fokus på, at børn og unge vil mødes i øjenhøjde og i trygge rammer. For når de er i kontakt med det offentlige system, oplever flere, at systemet er indrettet på de voksnes præmisser, og at der mangler et børneperspektiv. Her handler det bl.a. om, at man skal sikre, at det børnefaglige personale er klædt på til at kommunikere i øjenhøjde, særligt når det gælder sårbare og udsatte børn og unge. Børnene skal også gerne opleve, at der er tænkt på dem fx i forhold til indretning af lokaler og samtalerum – og voksne fagpersoner kan med fordel være mere bevidste om, hvordan man sidder til et møde, og altid huske på, at man ikke taler om børn, men med børn.