Fra sofasurfer til egen bolig

Anbragte unge en særlig gruppe

De unge hjemløse, som finder tag over hovedet på Saxenhøjs kollegie, tæller også med jævne mellemrum unge mennesker, som tidligere har været anbragt i familiepleje eller på en institution. En gruppe som i høj grad har brug for professionel hjælp og støtte til at lære, hvordan man står på egne ben i overgangen fra barn til voksen.

– Man kan egentlig godt sige, at de her unge – som i det meste af deres liv har levet et liv i faste rammer omgivet af pædagoger, fagpersonale eller plejeforældre – har brug for at blive afinstitutionaliseret. De er vant til, at der altid er voksne, som i den bedste mening tager ansvar for tingene – og så pludselig, den dag de fylder 18, forventes de at kunne klare det hele selv. Men faktum er, at de i høj grad mangler de nødvendige kompetencer, lyder det fra Martin Lohse.

Derfor handler det om at bygge masser af kompetencer på de unge mennesker – og lære dem alle de mange små praktiske ting, som følger med det at bo i sit eget hjem. Lige fra at komme op om morgenen, få handlet, vasket tøj og gjort rent – og passe aftaler i fx banken, på jobcentret eller hos lægen.

– De unge, vi møder, har levet et kaosliv, hvor de har sovet rundt omkring hos venner og bekendte – og tæret på det ofte spinkle netværk, de har. Så vores primære opgave er at give dem den struktur og de rammer, som gør det muligt for dem selv at tage ansvar for deres eget liv. Det handler i bund og grund om at opbygge deres kompetencer og stille og roligt overdrage ansvaret til den unge selv, siger Martin Lohse.

På kollegiet får de unge i første omgang udarbejdet en udredning fulgt op af en pædagogisk plan, og de modtager praktisk hjælp en gang om ugen, hvor der arbejdes med den enkeltes kompetencer i forhold til at holde en bolig.

Bostøtte og startboliger

Mens Martin Lohse og hans kolleger fortæller om det pædagogiske arbejde i Nykøbing F, er der indimellem et par unge mennesker, der kigger forbi det lille åbne kontor. En vil gerne vide mere om muligheden for en NADA-behandling (øreakupunktur, red.), som er et af kollegiets tilbud til de unge, som kan have brug for hjælp til at opnå større indre ro. Andre vil hilse på, snakke med en af medarbejderne – eller følge op på, om der er noget nyt i forhold til at finde en billig bolig i byen. 

For ud over de ti kollegieværelser er der også andre indsatser målrettet socialt udsatte unge, som også hører under Kollegiet Saxenhøj, fortæller socialpædagog Christian Kojo Blankson.

– Vi har også 12 startboliger i Nykøbing bymidte, hvor de unge kan få en god og værdig start på livet i egen bolig – bl.a. med støtte fra en social vicevært, som arbejder tæt sammen med de unge. Og så har vi den del, jeg selv arbejder med – nemlig bostøtten, hvor vi giver bostøtte til unge fra den dag, de flytter i eget hjem, siger han.

Bostøtten planlægges som et CTI-forløb (se tekstboks), hvor de unge i tre faser støttes i at nå egne mål i en periode på ni måneder. 

– Vi starter intensivt med støtte og samtaler med den unge med afsæt i, hvad den enkelte har behov for. Fælles for de fleste af dem er, at de i lang tid har klaret sig fra dag til dag uden at vide, hvor de skulle sove om natten – så allerførste skridt er at få dem til at stole på, at vi vil dem det godt, og at de kan have tillid til os, fortæller Christian Kojo Blankson.

Og så handler det ellers om at få de unge til at tage ansvar for alt det, der følger med, når man skal bo i egen bolig.

– Økonomien er ofte ret stram, så de unge skal have støtte til at lave et budget, betale husleje og andre regninger. De skal måske søge boligstøtte – og finde ud af, hvordan man får et madbudget på 1.000 kr. til at række. Og så skal de lære de helt basale ting som at tømme postkassen, oprette en bankkonto – og i det hele taget få struktur på en hverdag, hvor der ikke er andre til at tage ansvar for tingene end dem selv, siger Christian Kojo Blankson.

De unge får efterforsorgstilbud

CTI-metoden tages også i brug, når det drejer sig om de unge, som bor i selve kollegiet. De boliger er tænkt som en midlertidig løsning, så i takt med, at de unge får opbygget de nødvendige kompetencer til at kunne klare hverdagen, forlader de kollegieværelset. 

Men ingen af de unge er helt flyvefærdige, når de flytter fra kollegiet.

– De bor her lige under fem måneder i gennemsnit, inden de kommer videre i egen bolig. Men det betyder jo ikke, at vi slipper dem, for det er en lang proces at sikre en god overgang til voksenlivet. Så når de unge flytter i egen bolig, tilbyder vi dem det, vi kalder et efterforsorgstilbud. Og det indebærer på samme måde som i bostøtten, at vi arbejder med et struktureret ni måneders CTI-forløb, forklarer Martin Lohse.

Og metoden virker, understreger han.

– Siden vi startede, har vi haft knap 200 unge igennem et CTI-forløb, og ud af dem har kun otte været i kontakt med forsorgshjem, efter at vi slap dem. Så vi ved, at det virker – ikke mindst fordi vi jo også støder på mange af de unge mennesker rundt om i byen, hvor vi kan se, at de klarer sig godt.

Motivationssamtaler rykker de unge

Som en væsentlig del af CTI-forløbet lærer de unge også, at de selv har ansvaret for, at deres tilværelse fungerer. Mange af dem har gennem lang tid flyttet fra sofa til sofa, inden de en dag pludselig står foran forsorgshjemmets dør, fordi de akut mangler en seng at sove i. Og normen er da også, at de unge hjemløse har betydelige udfordringer, som rækker langt ud over behovet for tag over hovedet.

Måske er de ude i et misbrug, de har ingen indtægt – eller de er for fjerde gang faldet fra et uddannelsesforløb. Flere har tunge psykiatriske diagnoser og massive omsorgssvigt med i bagagen – så der venter et omfattende opklarings- og oprydningsarbejde, inden selve den socialpædagogiske indsats kan sættes i gang, fortæller socialpædagog Claus Valdemar Andersen.

– Når jeg har motivationssamtaler med de unge, så konfronterer jeg dem ofte med det billede, jeg har af dem – sammenholdt med det billede, de har af sig selv. Et eksempel er, når en ung melder ud, at han ikke vil i gang med en uddannelse eller på kontanthjælp – han vil have et rigtigt job, og jeg skal gå med ham på jobcenteret. Så er det, at jeg konfronterer ham med, at han fire gange i den forløbne uge ikke har passet vores aftaler, og han heller ikke har formået at komme op om morgenen, så det er måske der, vi skal tage fat i første omgang, siger Claus Valdemar Andersen.

De unge skal med andre ord lære, at de valg, de træffer, har en konsekvens for dem.

– Vi holder dem fast på det, de siger og gør – og vi tør også godt sige til de unge mennesker, at vi faktisk ikke altid tror på det, de siger. De er så vant til at fortrænge en masse dårlige oplevelser og tanker i deres liv, så vi arbejder meget med at få dem til mærke efter, hvordan de reelt har det – og lære, at det altså er ok at være usikker, bange eller ked af det, og at det er helt i orden at være ærlig omkring, at man faktisk har det svært, fortæller Claus Valdemar Andersen.

Brug for glidende overgange

På kontoret er kollegiets ene socialrådgiver over telefonen i gang med at berolige en sagsbehandler i kommunen om, at en ung hjemløs mand nok skal få den støtte, han har brug for – og få den hurtigt. 

– Vi er jo et § 110-tilbud, så vi er selvvisiterende. Det betyder, at de unge kan komme direkte fra gaden og få hjælp hos os uden at løbe ind i en lang sagsbehandlingstid, forklarer Martin Lohse. 

Vi oplever nogle gange, at de unge, som mest af alt har brug for et solidt efterværnstilbud, dem slipper man mere eller mindre den dag, de fylder 18. Så sluses de direkte over i voksenområdet

Martin Lohse, afdelingsleder, Saxenhøjs kollegie

Den konkrete sag, som samtalen handler om, er et klassisk eksempel på en ung, som ikke har fået det efterværnstilbud, der var behov for. En 18-årig fyr, som har en lang og tung historik i børn- og ungeforvaltningen, fordi han har været udsat for massive svigt i hele sin barndom, boet på et opholdssted og været i hyppig kontakt med systemet gennem det meste af sit liv.

– Vi oplever nogle gange, at de unge, som mest af alt har brug for et solidt efterværnstilbud, dem slipper man mere eller mindre den dag, de fylder 18. Så sluses de direkte over i voksenområdet. Men med disse unge er der virkelig brug for nogle mere glidende overgange, for de er jo slet ikke rustet til at agere som selvstændige voksne. Og så er det, at vi kan gå ind og arbejde med vores bostøttemetoder, som jo også handler om at styrke de unges sociale kompetencer og ressourcer, opbygge sociale og familiære netværk – og i det hele taget få dem integreret i samfundet, siger Martin Lohse.

Men selvom han er fortaler for mere glidende overgange mellem livet som barn og en tilværelse som selvstændig voksen, så skal man aldrig være bange for at kaste de unge ud i forandringer og skift, pointerer afdelingslederen.

– Skift er ikke nødvendigvis dårligt for de her socialt udsatte unge – det skal bare være godt organiseret, og de unge skal være forberedte. Når vi lykkes med at skabe gode overgange, så vokser de unge jo voldsomt meget som mennesker, og så er de ikke så bange for det næste skift eller den næste udfordring i livet. De lærer, at det faktisk godt kan være noget andet en skidt at skulle noget andet end det, de er vant til.