Herberg får unge ud af hjemløshed

Tager afsæt i de unges ønsker

Ungeherberget i Malmøgade forsøger at nå de unge, inden hjemløsheden bliver permanent. Få dem i gang med uddannelse, job og ind i egen bolig. 

Seks socialpædagoger og seks socialrådgivere hjælper de unge med at støbe et fundament, som de kan stå fast på i deres fremtidige voksentilværelse. De skal bl.a. lære at stole noget mere på sig selv, forklarer socialpædagog Mathias Andresen, som har været med siden forsorgstilbuddets start i februar 2016.

– De fleste har mødt mange svigt i løbet af opvæksten. Tidligt i livet har de fået en opfattelse af, at de ikke er noget værd, og derfor kæmper de med dårligt selvværd, som gør det svært at sige fra over for kammerater og situationer, der trækker dem i en forkert retning – fx ud i misbrug og kriminalitet. Deres liv er præget af mange svære problematikker, og de ved ofte ikke selv, hvad de vil, har lyst til eller hvad der er vigtigt for dem, forklarer han.

Med en recovery-orienteret tilgang, der tager afsæt i de unges egne drømme og behov, arbejder de ansatte i tværfaglige team i det døgnbemandede hus. 

Andre kort på hånden 

Den store andel af tidligere anbragte blandt de unge på stedet, afspejler kun alt for godt en generel tendens, hvor tidligere anbragte er stærkt overrepræsenteret blandt de unge hjemløse (se artiklen ‘Anbragte ender i hjemløshed’).

Vi oplever ikke, at tidligere anbragte, kalder på en indsats, som de andre unge ikke også har brug for. Sådan kan man ikke stille det op. Det er en masse unikke individer – med hver deres historie, og hver deres udfordringer

Mathias Andresen, socialpædagog

Men de tidligere anbragte har de samme og lige så forskellige behov som de andre unge i tiden på Malmøgade, siger Mathias Andresen:

– Vi oplever ikke, at tidligere anbragte kalder på en indsats, som de andre unge ikke også har brug for. Sådan kan man ikke stille det op. Det er en masse unikke individer med hver deres historie, og hver deres udfordringer – og det er det, man skal tage udgangspunkt i. Vi kan sagtens finde eksempler, der er meget hårdt ramt, som ikke har været anbragt tidligere i livet, påpeger han.

Det handler også om at skabe plads til, at den unge kan komme videre: 

– Jeg synes, at man skal gøre sig tanker om, hvorvidt man er med til at fastholde dem i den negative historie og ofte smertefulde fortid, hvis man omgås og arbejder med dem, imens man giver dem en label i en eller anden form. Eksempelvis som tidligere anbragt, psykisk syg eller kriminel, siger Mathias Andresen.

– De er jo i første omgang ganske almindelige mennesker, der er født ind i en verden med andre kort på hånden end eksempelvis os, der arbejder på Malmøgade. Det må være centralt at skille menneske og udfordring ad, selvom det kan være svært. Men vi er slet ikke så forskellige, når alt kommer til alt, konstaterer han.

Verden er farlig

I Mathias Andresens team er de i alt fire medarbejdere: tre socialpædagoger og en socialrådgiver. De mødes hver 14. dag for at vurdere, hvordan det går for de fem unge, som teamet har ansvaret for. Spørgsmål som: Er der pædagogiske udfordringer, hvor er vi henne i sagsbehandlingen, og hvad er næste skridt, er oppe at vende. Formålet er at sikre, at ingen unge smutter mellem fingrene på de ansatte. 

Mange indsatser skal koordineres. De unge har ofte kontakt med en håndfuld kommunalt ansatte, der varetager hvert sit delområde. Når de unge bliver indskrevet i forsorgstilbuddet, er indsatsen vokset dem over hovedet – de føler sig hægtet af og ude af stand til at mestre deres egen tilværelse. Den helhedsorienterede indsats samler alle trådene, så livet igen bliver overskueligt.

– Det kan være svært for de unge selv at kræve den hjælp, de har brug for og ret til. De har ofte en forståelse af, at de ikke er noget værd og risikerer derfor også at blive behandlet dårligt eller fejet af, når de henvender sig til en offentlig instans. De lever i mistillid og bliver ofte bekræftet i deres dårlige selvværd. At vise tillid er angstprovokerende for dem, verden er farlig, mener de. Vi har mange snakke om disse mekanismer, siger Mathias Andresen.     

Lærer at tage ansvar

Forsorgstilbuddet har visitation ved døren. De fleste unge bliver dog henvist af en ansat fra fx misbrugscentret, jobcentret, pårørende eller en anden offentlig instans, som de er i kontakt med. 

Siden starten har 87 unge – fordelt på 70 cpr-numre, idet flere er genindskrevet – været indskrevet i herberget, inklusiv de 14, som stadig bor her. 21 er sluset videre til egen bolig. Nogle er kun i Malmøgade i få dage, inden de selv vælger at tjekke ud igen, men det sker også, at de bliver bedt om at gå. 

– Nogle er så belastede, at vi ikke kan hjælpe dem. Herberget er ikke et behandlingshjem. Andre er ikke klar til samarbejdet, men overtræder husreglerne i en grad, så de ikke kan være her, siger Mathias Andresen.

Ifølge reglerne, som de første unge i huset selv var med til at udforme, er det ikke tilladt at ryge indendørs, dog gerne udenfor. 12 ud af 14 er rygere. Og besøg på værelserne efter kl. 22 er heller ikke tilladt. Især disse regler kan være årsag til konflikter. Når reglerne overtrædes, får de unge en advarsel. Gentagne advarsler medfører en tænkepause, hvor de unge ikke må komme i huset i tre til fem dage.

– Det giver en reaktion, når de føler sig skubbet væk. Men den reaktion er vigtig at mærke, selvom det gør ondt. ‘Du har selv valgt det’, siger vi til dem. De skal lære at tage ansvar for situationer, som de selv har sat sig i. Trusler og vold mod personalet eller de andre unge tolereres ikke, men medfører bortvisning og karantæne i op til en måned. Det skal være trygt for alle at være her. 

– Efter en tænkepause kommer nogle tilbage og siger, at nu vil de gerne være her. Det er positivt. Vi siger velkommen tilbage og får en snak om det, der skete sidst. Mange er omsorgssvigtede. De har ikke lært at begå sig socialt, men skal lære det. I personalegruppen forbeholder vi os dog retten til at stoppe samarbejdet med en ung, hvis vi vurderer, at det er udsigtsløst. Men vi vil helst holde dem her, indtil de kan komme i egen bolig eller videre i en boform. Etisk er det en stor udfordring at sige nej til et hårdt presset ungt menneske, siger Mathias Andresen.

Higer efter autenticitet 

Men han ser også konflikterne som mulige veje til vækst:

– Udviklingen sker tit, når der er konflikt. At give slip på det, man kommer fra, er svært. Fx at give slip på kammerater, dårlige overbevisninger om sig selv, fortiden, eller hvad det nu er, der trækker én ned. Når vi beder dem om at gøre det, kan det give konflikt – og udvikling, når det lykkes. Vi vil gerne hjælpe og støtte dem, men de skal selv tage de svære beslutninger, og det giver friktion, siger han.

De unge har et stort behov for at mærke mennesket bag pædagogen.

– Arbejdet er interessant, vi har at gøre med spændende og dejlige unge mennesker. Det er til tider hårdt at være i, for de kan godt gå tæt på dig og teste dig. De higer efter autenticitet og vil gerne mærke os som de mennesker, vi er bag den professionelle facade. Vi skal kunne skille udfordringerne fra mennesket bag, siger Mathias Andresen. 

Efterforsorg

Opholdet i Malmøgade er midlertidigt. Fra starten var det tanken, at opholdet skulle være af maks. 120 dages varighed. De fleste bor dog i Malmøgade mellem seks og otte måneder. En del er svært belastede og har behov for længere tid, inden de flytter ud, dertil kommer manglen på boliger, der er til at betale for en ung på kontanthjælp eller SU. 

Forsorgstilbuddet samarbejder med det kommunale tilbud Ungeindsatsen, der råder over 15 midlertidige boliger til byens unge hjemløse, men der er seks til otte måneders ventetid. Tilbuddet samarbejder desuden med Østjyllands Boligforening, som råder over et tilsvarende antal boliger til unge. Disse er dog øremærket unge mennesker, der er uddannelsesparate. 

De unge slippes ikke, når de forlader forsorgstilbuddet. Efterforsorg er en vigtig del af arbejdet. Mathias Andresen besøger fx jævnligt to unge, der er rykket ind i egne lejligheder.

– Vi taler om, hvordan det går med at bo alene. Efter opholdet i Malmøgade med aktivitet, samvær og fælles måltider kan det føles ensomt. Nu skal de selv klare at lave lægeaftaler og andre aftaler med offentlige myndigheder. Opvasken skal tages, og der skal ryddes op og gøres rent. Og det kan være svært at sige nej til vennerne, der kommer for at feste med druk og stoffer, nu hvor der er en, der har fået egen lejlighed. At være med på sidelinjen er lidt af en balancegang, jeg skal hverken hjælpe for meget eller for lidt. Kan de selv, skal de også selv, siger han.

Hvor den ene af de to unge har det rigtig godt og er begyndt at gå i skole, har den anden det meget svært. Han er deprimeret, angst og selvmordspræget. Han kan ikke klare at være for meget alene og har derfor fået en bostøtte på. 

En ny chance til Mohamed

– Hver dag takker jeg Gud for, at jeg er kommet her, siger 23-årige Mohamed Khalif, som efter et tre måneder langt ophold i Malmøgade snart rykker videre. 

I første omgang ikke til egen bolig, men til fængselsafsoning for en dom for noget kriminalitet, som han begik, mens han var en del af bandemiljøet på Nørrebro i København.

I København boede Mohamed Khalif mest hjemme hos sine forældre på Nørrebro, men han har også overnattet på forskellige forsorgshjem. Det brød han sig ikke om.

– Jeg har boet på værelse med en narkoman, som tog heroin. Det var meget utrygt. Jeg har aldrig taget hårde stoffer, men jeg blev bange for at falde i, siger han.

I februar 2017 fik han et værelse på forsorgstilbuddet. 

– Jeg trængte til at komme langt væk fra bandemiljøet og starte på en frisk. Alle har taget imod mig med åbne arme. Ingen har stemplet mig som et dårligt menneske. Jeg har fået god hjælp til at komme videre. At jeg nu skal ind at afsone, ser jeg som en ny chance i livet, siger den unge mand fortrøstningsfuldt.

Opholdet i Malmøgade har hjulpet ham med at få mere struktur på hverdagen. To dage om ugen har han arbejdet sammen med de pedeller, der er tilknyttet Malmøgade og andre forsorgshjem, han har været med til at lave aftensmad, trænet fast i et fitnesscenter og cyklet mange ture i Aarhus for at lære byen at kende.

Han har masser af planer for sin fremtid. Han vil gerne gøre den tømreruddannelse færdig, som han kun mangler et halvt år i at fuldføre. Derefter drømmer han om at læse videre til ingeniør.