Fra bankrøver til direktør

Engang kunne man kende de kriminelle på fangedragten. Nu skal de klæde sig som erhvervsledere, mens de venter på, at straffen klinger ud. Projektet hedder Victory, og her skal unge kriminelle etablere en virksomhed, hvor de sælger deres egen arbejdskraft.

• Email
• Print

Vi bliver enige om at kalde ham Michael. Han er 26 år og har allerede afsonet tre domme for røveri og for omfattende tyverier. I de seneste par år har han holdt sig i skindet, men han tør ikke love, at det bliver ved.

- Sådan nogle som mig kan nogle fiduser, men der er også meget, vi aldrig har lært. Dem jeg gik sammen med i fængslet var droppet ud af skolen før tiden, og der var ingen af os, der havde haft en normal opvækst med en mor og far.

Michael uddyber: - Jeg har tonset rundt fra plejefamilie til institution og tilbage igen, lige fra jeg var helt lille. I dag ved jeg, hvordan man røver en bank, men ellers kommer jeg ikke de steder. Min slags har lært at overleve, ikke at leve.

Dels er Michael for tiden løsladt, og dels er han allerede blevet for gammel til det nye projekt. Men Michael siger, at han ellers godt kunne tænke sig at være med til, at flere unge var sammen om at tilrettelægge noget spændende, som ikke havde med kriminalitet at gøre. Sådan som det gælder for virksomheden i projektet, Victory.

Virksomhed og job
Dét er ubetinget danmarkshistoriens mest modige projekt med kriminelle. Uanset hvilken forbrydelse de har begået, og uanset hvor mange år de engang fik i dom, så er de med i bunken, når en styregruppe nu skal udvælge 12 unge lovovertrædere til at lave deres eget firma som alternativ til fængsel. Seksualforbrydere, bankrøvere og drabsfolk - ingen er på forhånd sorteret fra.

Men hvad er da kravene til de unge? Jo, at de er i gang med at afsone lange straffe, at de højst har seks måneder tilbage før prøveløsladelsen, og at de ikke er over 25 år. Så er de med i puljen og kan ende med at lave virksomhedsplaner, formulere arbejdsbeskrivelser eller hyre de erhvervsfolk, der skal hjælpe dem på vej via rådgivning og foredrag.

I virksomheden skal de unge over fire måneder sælge deres egen arbejdskraft, så de kan fortsætte i praktik eller i et rigtigt job i de følgende 10 måneder.

En af projektets to ledere er Frede Kruse-Chistiansen, forstander ved pensionen Lysholmgård i Avedøre. Fra Københavns udkant fortæller han om idéen, der søsættes 1. august. Om de små håb og om de store visioner.

Frede Kruse-Christiansen understreger først, at de unge får et medansvar for at aktivere sig selv, i stedet for at andre måske ville ha' gjort det. Men han erkender også, at det ikke er nogen billig fornøjelse at vende den danske kriminalpolitik på hovedet, sådan at kriminelle i stedet for fængsel får goder, som deres lovlydige, jævnaldrende måske aldrig vil komme i nærheden af.

Millioner på spil
- EU's socialfond har givet godt to millioner til projektet, og så bidrager Kriminalforsorgen med et lidt større beløb, så budgettet ender på fem mio. kroner siger forstander Kruse-Christiansen. Men så mener han også, at der venter et lovende projekt:

- I stedet for almindelig afsoning får de unge et lille halvt år til at etablere virksomheden. Det betyder, at de skal overnatte på vores pension, hvor de også skal indgå i et program om adfærdstræning. Men den meste tid bliver brugt på at få virksomheden op at stå i nye lokaler på Roskildevej i København.

- Jeg forstår godt, at I skal bygge en virksomhed op, med alt hvad der hører til, men hvad er det, de unge kriminelle skal sælge?

- Deres egen arbejdskraft - de skal forberede at komme ud på arbejdsmarkedet til december, enten i almindeligt job eller i praktik, og til at hjælpe sig har de fået to projektledere. Meningen er, at de skal forstå en virksomheds kultur ved selv at skabe den. De får en bestyrelse, med repræsentanter fra erhvervsliv og fagbevægelse, og så bliver der inviteret en lang række erhvervsfolk, som skal bistå dem."

- Hvem er det, I inviterer, er det for eksempel Asger Aamund eller...?

- Det kan jeg ikke udelukke. Indtil videre er det besluttet at få repræsentanter fra banker og postvæsen til at komme, men programmet bliver langt større og er altså ikke færdigt endnu.

Ikke straf
Selvom den fire måneder lange virksomhedsdel kaldes for "afsoning", så ved Kruse-Christiansen godt, at dette her er en meget ny form for straf:

- Men igen og igen må vi i Kriminalforsorgen spørge: Hvad hjælper straf? For det er altså meget mere relevant at tænke i job og bolig - at løfte de unge lovovertrædere væk fra deres truende situation. Og i dette her projekt skal de i høj grad selv gøre dét arbejde."

- Det kunne godt virke som om, at nu bruger man nogle millioner på noget nyt og spændende, og dét var så dét. Hvad tænker du om fremtiden?

- Jeg håber på dét, man kunne kalde en målbar succes, og selvfølgelig vil vi prøve at dokumentere, hvordan det går. Vi skal jo jævnligt melde tilbage til det EU-kontor, der har støttet os med penge, forklarer Kruse-Christiansen og tilføjer, at virksomheden skal ledes af én af de unge, for at gøre det hele så autentisk som muligt.

God forretning
Et fængselsophold koster op til et par tusinde kroner om dagen pr. afsoner - penge, som skatteyderne betaler. Men antallet af unge afsonere kan nedbringes, mener Kruse-Christiansen:

- Og tænk, hvad det betyder, hver gang en ung kriminel kommer til at betale skat i stedet for at bruge skat - dér kan snildt være penge at tjene for samfundet."

- Angående straffeattesterne må vi bruge systemet, som det er, og vi vil selvfølgelig være hudløst ærlige, selvom en plettet straffeattest gør det sværere at få job.

Kruse-Christiansen vil dog gerne på et senere tidspunkt diskutere, om man måske kunne nuancere straffeattesterne for unge lovovertrædere:

- Det er klart at en seksualforbryder ikke skal have job i en børnehave, og at en dokumentfalskner ikke skal arbejde i en bank. Men jeg vil da gerne stille spøgsmål ved, om alle arbejdsgivere også fremover skal kunne se al kriminalitet. Dét er jeg ikke sikker på.

Pædagogisk baseret
Forstander Frede Kruse-Christiansen virker mere end almindeligt optimistisk, når det drejer sig om projekt Victory:

- For en gang skyld er der penge til en ordentlig udslusning, og så er jeg meget begejstret for, at den pædagogisk baserede adfærdstræning (Det cognitive adfærdsprogram, red.) skal finde sted parallelt med virksomhedsdelen. De to ting går godt i spænd sammen, for det handler jo alt sammen om at kunne begå sig.

- I forvejen gør vi her på pensionen meget ud af at træne de unge til en almindelig livsførelse - at lave mad, vaske tøj og så videre, slutter pensions-forstander Frede Kruse-Christiansen, Lysholmgård.

I alt er tre fuldtidsansatte pædagoger involveret i projektet, som skal evalueres til oktober næste år, når de unge har prøvet kræfter med arbejdsmarkedet.

Kriminalforsorgen - ikke bange
Lederen af styregruppen i projekt Victory er kontorchef i Kriminalforsorgen, Fritjof Stern Nielsen. Han fortæller, at England, Tyskland og Holland skal til at begynde på projekter, der kan minde om det danske.

- På den måde kan vi udveksle erfaringer med hinanden, og sådan noget er næsten altid frugtbart.

- Men hvilke virksomheder vil helt konkret ansætte jeres unge klienter - har du et bud?

- Vi ved det jo ikke, men det kunne være store virksomheder med arbejdsmands-behov eller nogle af håndværkerfagene ... det må blive ved gisningerne, siger Stern Nielsen.

- Har du ikke placeret dig selv meget, meget solidt på øretævernes holdeplads, ved at stå i spidsen for et straffeprojekt, der jo ikke ligefrem straffer de kriminelle?

- Jo, det kan godt være. Men der er jo altid nogen, der vil sige, at dét kan da ikke være rigtigt. Og i dét hér projekt kan man oven i købet tale om positiv særbehandling til dem, der har forbrudt sig mod samfundets normer. Men jeg er ikke bange for kritikken. Det dummeste man kan gøre er at lukke kriminelle ud til ingenting, hvor dette hér jo handler om målrettet at forsøge at nedbringe tilbagefaldet til ny kriminalitet, slutter kontorchef Fritjof Stern Nielsen, der godt tør kalde projektet "unikt".

Avisen er vigtig
Fritjof Stern Nielsen har altid ment, at hvis udslusningen af fængselsindsatte skal lykkes, så er det ikke bare det offentlige system, der skal hjælpe til. Den almindelige dansker skal også rokke ved sin tolerance, og de private arbejdsgivere skal give deres besyv med.

Én af erhvervsfolkene i projekt Victory er Lisbeth Sindal. Hun er indehaver af Sindal Medierådgivning i København, og hun skal holde foredrag og bidrage med gode råd, allerede når de unge har været sammen i en uge. Hun forklarer, at hun vil diskutere med de unge kriminelle, hvad kan man bruge medierne til, hvad reklamens rolle er i samfundet - og hvordan de unge kan gøre reklame for sig selv. Hun vil også diskutere avis-læsning, fordi avisen - mener Sindal - fortsat er et uhyre vigtigt redskab. At den er en af vejene til at få information - og at der ofte opstår et fællesskab, når flere voksne kan diskutere, hvad der har stået i dagens avis. Og så er hun i øvrigt ligeglad med, om avisen hedder Ekstra Bladet eller Erhvervsbladet.

- Det handler blandt andet om, at de unge ikke kan klare sig, hvis de ikke ved, hvordan man får information, siger hun og lægger op til mere medie-snak:

- Dét hér skal være det helt store opgør med de unges fortid, så de skulle meget gerne opleve, at det faktisk er fedt at arbejde. Og arbejdet kan - ifølge Sindal - godt handle om medier:

- I virksomhedsdelen kunne jeg tænke mig, at vi oprettede en informationsafdeling. Og ligesom der skal være en direktør, kan der jo snildt være en PR-chef, siger Lisbeth Sindal og understreger, at det væsentligste dog er, at de unge lærer at arbejde sammen - noget de næppe er vant til, da kun de færreste af dem kender til det normale arbejdsliv.

Erhvervslederens håb
I alt skal Lisbeth Sindal prøve kræfter med de unge, kriminelle i en uge. En anderledes opgave end den daglige. Den byder på samarbejde med reklamebureauer, undervisning i Kommunikation på Danmarks Designskole og udarbejdelse af mediestrategier for private virksomheder. Noget, der ikke lugter meget af kriminalitet.

- Men jeg betragter faktisk de unge afsonere som helt almindelige mennesker, når jeg skal undervise. Jeg har én gang været med til at lave sommerhøjskole i et meget belastet, lukket fængsel, og dét var en stor og positiv oplevelse.

- Men hvad gør sådan en slags medieprofessor som dig, hvis nu nogle slet ikke kan læse eller skrive?

- Husk nu, at deltagerne bliver udvalgt for at få en succes-oplevelse. Der skal være grundlag for at tro på, at det kan lykkes. Tilmed bliver de unge undervist i et fag, der hedder kontordrift, og det foregår helt fra bunden. For eksempel: Hvordan tænder jeg min PC, og - senere - hvordan laver jeg et udkast til en job-ansøgning...

Socialpædagogens udsendte spekulerer på, hvad der får en succesfuld karriere-kvinde til at bruge kræfter på en gruppe af unge, som mange allerede har opgivet...

Lisbeth Sindal forklarer:

- Min bevæggrund for at deltage er min nysgerrighed, udfordringen i at få noget vanskeligt til at lykkes - og så tror jeg på det gode i disse mennesker. Det vil da også være en kæmpe succes for mig, hvis nogle af dem bliver løftet op og måske lige præcis får det job, de ønsker. Og så mener jeg, at vi, der er etablerede på arbejdsmarkedet, har et medansvar for at få kriminelle medborgere på ret køl igen.

- Men kan du leve med, at man forærer 12 kriminelle elementerne til en hel virksomhed. Er det i orden med positiv forskelsbehandling af netop kriminelle?

- Jeg ved ikke, om det er forskelsbehandling. Deres mere velbjergede kammerater fra skoletiden har måske taget en dyr uddannelse som læge eller jurist, og dét har jo også været gratis for den gruppe af unge, slutter indehaveren af Sindal Medierådgivning, Lisbeth Sindal.

Forsker-ros: Arbejdsgivere med
Også forsker Britta Kyvsgaard fra Det retsvidenskabelige Institut ved Københavns Universitet er positiv. Hun fortæller, at mange dømte før i tiden blev hjulpet i arbejde fra pensionerne. At det var hér man satsede.

- Men klientellet er blevet svagere, og arbejdsmarkedet er blevet mere kompliceret, og så har jobbene i en periode været færre. Navnligt er antallet af ufaglærte jobs dalet, forklarer Kyvsgaard. Hun er for tiden udlånt til justitsministeriet, hvor hun er ved at afslutte et større forskningsprojekt om kriminelles vilkår.

Britta Kyvsgaard nævner, at det er begyndt at gå bedre for danske virksomheder, og at dét som regel får en god, afsmittende virkning på gruppen af straffede.

- Men er det tilfredsstillende, at de straffede i projekt Victory godt kan have lange domme og meget grov kriminalitet bag sig?

- Straflængden har ikke nødvendigvis noget at gøre med den unges kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Og på et tidspunkt kommer også de grove voldsforbrydere ud igen, så hvorfor ikke ta' hånd om dem fra starten af udslusningen?, spørger hun.

Forsker Britta Kyvsgaard er helt bevidst om, hvorfor hun finder netop dette hér projekt interessant:

- Det nye og allermest positive ved Victory er, at man har potentielle arbejdsgivere med fra starten. For arbejde er stadig meget vigtigt i vores samfund - det er en væsentlig vej til socialliv og ikke mindst til selvrespekt.

- Endelig må jeg sige, at de tal om kriminelle, som jeg har arbejdet med i foråret, kun alt for tydeligt viser, at der er brug for arbejdsskabende initiativer for denne hér gruppe (Note 1), slutter forsker Britta Kyvsgaard.

Fakta-boks (Note 1) Strafafsonere, 18-25 år, med straffe på over seks måneders fængsel: Kun 10 procent har afsluttet en erhvervsuddannelse, det vil sige godt 40 unge i alt. Kun 25 procent var i arbejde eller aktivering inden indsættelsen i fængsel. Mindst 33 procent har aldrig afsluttet den lovpligtige 9. klasse. Tallene er fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, forestået af forsker Britta Kyvsgaard for Justitsministeriet, 1999.