Sådan siger loven
De særlige retslige foranstaltninger, der foretages over for udviklingshæmmede og sindslidende, der overtræder straffeloven er omtalt i lovens § 16.
De særlige retslige foranstaltninger, der foretages over for udviklingshæmmede og sindslidende, der overtræder straffeloven er omtalt i lovens § 16.
§sect; 16: Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må sidestilles hermed, eller åndssvaghed i højere grad, straffes ikke...
Personer, der befandt sig i en tilstand af åndssvaghed i lettere grad eller i en tilstand, som ganske må ligestilles med åndssvaghed, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf.
Hvad der herefter skal ske med disse lovovertrædere fremgår af straffelovens §sect;§ect; 68-72.
§sect; 68: Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af §sect; 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for åndssvage eller under åndssvageforsorg eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i §sect; 70.
§sect; 69: Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i §sect; 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i §sect; 68, 2. pkt.
Stk. 2. Medfører en afgørelse efter stk. 1, at den dømte skal anbringes i institution, eller giver afgørelsen mulighed herfor, fastsættes ved dommen en længstetid for opholdet, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid.
§sect; 70: En person kan dømmes til forvaring, hvis:
1) han findes skyldig i drab, røveri, voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art eller brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser og
2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder navnlig tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed og
3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
§sect; 71: Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne i §sect;§sect; 68-70, kan der af retten beskikkes ham en bistandsværge, så vidt muligt en person af hans nærmeste pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen.
Stk. 2. Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der beskikkes ham en bistandsværge. Denne skal holde sig orienteret om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når foranstaltningen endeligt ophæves.
§sect; 72: Bestemmelse om ændring eller om endelig ophævelse af en foranstaltning efter §sect;§sect; 68-70 træffes ved kendelse efter begæring fra anklagemyndigheden, anstaltsledelsen, bistandsværgen eller den dømte...
Tages en begæring fra bistandsværgen eller den dømte ikke til følge, kan ny begæring ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse...
Kilde: Kommenteret Straffelov. Almindelig del. 5. omarbejdede udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.