Ulige løn
"ENHVER ARBEJDSGIVER SKAL yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår for samme arbejde, eller for arbejde, der tilægges samme værdi. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre faktorer."
Lov om lige løn til mænd og kvinder, § 1, stk. 2 og stk. 3.
Ifølge Ligelønsloven, som trådte i kraft i 1976, skal mænd og kvinder altså have lige løn for samme arbejde, eller arbejde af samme værdi. Men 23 år med loven om ligeløn har ikke fjernet de markante forskelle mellem mænd og kvinders løn.
Det må konstateres, at lovgivningen alene ikke afhjælper uligelønnen. Lovgivningen har skabt formel, men ikke reel ligeløn. Bestræbelserne på at sikre lige løn kan ikke intensiveres yderligere gennem lovgivning. Det har fået arbejdsminister Ove Hygum til at reagere. Han vil iværksætte en stor kampagne med det formål at få bekæmpet ulige løn. Der skal afholdes en række konferencer med arbejdsmarkedets organisationer, og med en række forskere som deltagere.
DET DANSKE ARBEJDSMARKED er karakteriseret ved, at mænd og kvinder får forskellig løn. Forskellen på cirka 20 procent er gennem årene grundigt dokumenteret, hvorimod viden om årsagerne til uligelønnen er noget mindre.
Vi hilser derfor Ove Hygums initiativ meget velkommen, og imødeser, at der udvikles redskaber til at mindske skævhederne. Et af målene kunne være, at der i jobbeskrivelserne er synlighed omkring krav og honorering af kvalifikationer og funktioner - og naturligvis åbenhed omkring lønforhold.
Kvindens arbejde er ikke 20 procent mindre værd end mændenes. Det må nærmere karakteriseres som systematisk kønsdiskrimination.
Hvordan ser lønforskellene så ud inden for SL's område.
Når man ser på hele døgnområdet under et, er gennemsnitslønnen for en pædagog knap 260.000 kroner om året inklusiv alle tillæg, pension mv. Men mens den kvindelige pædagog tjener 256.000, tjener den mandlige 269.000, eller godt 5 procent mere.
NOGET AF FORSKELLEN forklares ved, at lederstillingerne i højere grad er besat af mandlige pædagoger end af kvinder. I basisgruppen er 75 procent kvinder, mens gruppen af institutionsledere og forstandere rummer 40 procent kvinder.
Men der er stadig lønforskel i mændenes favør, hvis man ser på lønnen inden for de enkelte personalekategorier.
I basisgruppen er lønforskellen mindst (cirka 2 procent), mens den er størst i gruppen af forstandere og institutionsledere (4,5 procent).
I SL har vi længe fundet det uacceptabelt, at der er uforklarlige lønforskelle mellem kvinder og mænd.
En væsentlig årsag til uligelønnen på det socialpædagogiske område skyldes en ulige fordeling af lederstillinger i SL.
SL AFSLUTTEDE I 1998 en undersøgelse, som afdækkede årsagerne til den ulige fordeling af lederstillinger. Resultatet viste, at det socialpædagogiske område er kønsopdelt, hvor traditionelt kvindearbejde vurderes lavt og ikke motiverer til at søge lederstillinger.
Samtidig peger resultatet på at kønsarbejdsdelingen indebærer en risiko for, at udmøntningen af ny løn skaber en lønspredning mellem mænd og kvinder på samme stillingsniveau.
SL mener i modsætning til LO og DA, at ansvaret for bekæmpelse af uligelønnen er fælles og ikke den enkeltes.
SL har både centralt, lokalt og på tillidsrepræsentantniveau et ansvar for at arbejde for en mere ligelig fordeling af lederposter.
SL har centralt, lokalt og på TR-niveau en forpligtelse til at sikre, at ny løn udmøntes på en gennemskuelig måde, baseret på objektive kriterier uden kønsskæv effekt.
Med henblik på at hindre en utilsigtet kønsskæv effekt, skal køn og ligeløn derfor indgå som integreret dele i lønforhandleruddannelsen. Køn og løn skal også indgå som en del af personalepolitikken med særlig fokus på blandt andet efteruddannelsesudbuddet og kriterierne for fordeling heraf.
ORLOVSORDNINGER ER BLEVET peget på som årsag til ulige løn. SL finder det som udgangspunkt positivt, at kunne gå på orlov i en periode, hvor familiens behov gør det nødvendigt. Risikoen ved orlovsordningerne er, at orlovsordninger bliver kvindeorlov og skaber barrierer for kvinder i arbejdslivet. På baggrund heraf må orlovsordningerne gøres attraktive for mænd, så også mænd gør brug af retten.
Med henblik på at bekæmpe ulige løn, må der gøres op med vurderingen af kvindefagene. Socialpædagogisk arbejde vurderes for lavt set i relation til andre fagområder, fordi det karakteriseres som et traditionelt kvindefag, der tillægges ringere værdi end traditionelle mandefag. Med andre ord: Ansvar for omsorg, helbred, menneskelig relationer og liv og død, vurderes lavere end fagområder med ansvar for økonomi, ejendom, produktion, teknik og maskiner: - hvorfor det?
Kirsten Nissen
Forbundsformand