Hjem til det ukendte
To børn, der kun taler dansk og intet kender til muslimsk kultur efter at have boet hos en dansk plejefamilie siden de var ganske små, er sendt "hjem" til deres biologiske familie i Jordan. En overraskende beslutning, som slet ikke var indeholdt i handleplanen for børnene.
Lørdag den 22. maj 1999 klokken 04.00 spiste Nete og Niels for sidste gang morgenmad ved det bord og i det hjem, der de sidste seks år havde været deres trygge base.
Hele familien Nickolai 17 år, Sebastian 13 år, Nete syv år og ni måneder, Niels seks år og otte måneder, Nynne 41 år og Jørgen 42 år var stået så tidligt op fordi Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune den 6. maj 1999 besluttede at Nete og Niels skulle hjemgives til deres biologiske familie i Jordan - afrejsen skulle ske fra Københavns Lufthavn lørdag den 22. maj 1999 klokken 7.50.
Hjemgivelsen var til stor overraskelse for alle involverede parter. Handleplanen for Niels og Netes anbringelse indeholdt anbringelse for barndommen, handleplanen indeholdt end ikke forberedelse på hjemgivelse.
Nete og Niels taler dansk - har aldrig talt arabisk, og er endnu aldrig blevet undervist i arabisk.
Nete og Niels er ikke troende muslimer og er ikke opdraget muslimsk.
Nete og Niels har inden for de sidste seks år ved overvåget besøg været sammen med deres biologiske forældre i maximalt 75 timer.
Den 6. maj 1999 besluttede Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune at Nete og Niels skulle "hjem" til deres familie, deres land og deres kultur.
Niels og Netes opvækst og opdragelse har klart været målrettet livet i den danske plejefamilie, det danske samfund og den danske kultur.
Børne- og Ungeudvalget hjemgiver til fremmede mennesker, til et fremmede land, til et fremmede sprog, til en fremmede religiøs opdragelse og kultur - det er kommunal vanrøgt af to uskyldige, ellers glade og efter omstændighederne godt fungerende børn.
Nete og Niels blev levende begravet i Kastrup Lufthavn lørdag den 22. maj 1999, præcis seks år efter at de flyttede ind i et dansk hjem hvor hensigten var anbringelse for barndommen. Deres barndom blev kort. Æret være deres minde. De vil altid være i vores hjerter.
Tvangsfjernet
Nete og Niels blev fjernet fra hjemmet på samme tidspunkt. Begrundelsen for tvangsfjernelsen var manglende omsorg, fysisk og psykisk vold. Niels var tre-fire måneder og Nete var 15-16 måneder.
Niels der tydeligt var handicappet blev anbragt på Vangede Huse Sygehus afdeling for at blive undersøgt samt diagnosticeret, hvorefter der skulle tages stilling til fremtidig anbringelse på institution eller i plejefamilie.
Niels handicap var flere. Han var meget svagtseende (næsten blind), manglede 1/4 af hjernen og havde spastiske lammelser i højre side samt disponeret for epilepsi.
Niels fremtidsudsigt var - hjælpes til alt, ville sikkert ikke få noget sprog, ville sikkert aldrig komme til at gå, ville kræve meget personlig omsorg.
Nete var af forvaltningen diagnosticeret som en almindelig, godt begavet og kvik pige. Ingen fysiske eller psykiske skader. Hun havde "bare" ikke haft en god start på livet hjemme hos den biologiske familie.
Bagsværd Observationshjem var ikke enig i denne diagnosticering, men mente der var tale om et psykisk tidligt skadet barn. Bagsværd Observationshjem ønskede mere tid til at diagnosticere hende samt efterfølgende lang udslusning. Bagsværd Observationshjem kunne på dette tidspunkt ikke anbefale anbringelse i plejefamilie på grund af manglende diagnosticering.
Bagsværd Observationshjem fik ikke mere tid til at diagnosticere, da forvaltningen mente at Nete "blot" skulle anbringes i en plejefamilie med trygge rammer.
Anbringelsen
Anbringelsen var af den anbringende kommune planlagt som anbringelse for hele børnenes barndom. Handleplanen var målrettet at Nete og Niels skulle forberedes på et helt liv i det danske samfund.
Anbringelsen af Nete og Niels i familiepleje udartede sig godt. Niels udviklede sig langt bedre end forventet, han gik, løb, cyklede, fik sprog, havde humor, skulle i skole - han havde et godt liv.
Netes liv blev også godt. Hun fik positive bindinger til plejefamilien, var startet i skoleforløb med flest positive oplevelser, var begyndt at have positivt samvær med jævnaldrende børn.
Samvær
Gennem alle seks år har Nete og Niels haft samvær med de biologiske forældre. Én times månedligt overvåget samvær, hvor forældre, plejeforældre og familieplejeforeningen var tilstede.
Flere samvær udeblev forældrene fra.
Flere samvær afvikledes i en meget dårlig stemning, fordi forældrene var vrede - på kommunen, på familieplejeforeningen, på plejefamilien og på det danske samfund.
Alle samvær har været en meget anspændt og pinefuld oplevelse for Nete og Niels. Ville forældrene komme, var de i godt humør eller...
Niels spasticitet var tydeligst i højre arm og hånd. Når han fik at vide at nu skulle han til samvær med mor og far, så blev denne spasticitet endnu mere markeret. Hånden var krampagtigt lukket. Flere dage efter samværet skulle han bekræftes i at han skulle være hos plejefamilien og at der gik lang tid inden han igen skulle til samvær.
Nete reagerede anderledes, men altid meget uroligt og meget nervøst. Også Nete skulle adskillige gange bekræftes i at hun kom med hjem til plejefamilien igen. Efter samværet gik også flere dage inden Nete igen faldt til ro og kunne koncentrere sig om sit liv i plejefamilien og daginstitutionen.
Børne- og Ungeudvalget i København
Martin Günter (SF), Ole Hentzen (K) og Lubna Elahi (S) traf beslutningen om hjemgivelse. Endnu er udvalget ikke fremkommet med en begrundelse for hjemgivelse der har taget udgangspunkt i børnenes tarv eller almindelige menneskerettigheder.
Tillid til ansvarlige beslutninger
Når vi ser og hører på forløbet af denne hjemgivelse løber det koldt ned af ryggen på os. Hvor er der taget højde for børnenes tarv? Vi kan ikke se et eneste sted.
Vi synes derimod at beslutningen om hjemgivelse kan karakteriseres som kommunal vanrøgt af to tvangsanbragte børn.
Vi spørger - hjemgivelse til hvad? Det mangler der stadig et godt og konstruktivt svar på.
På baggrund af denne sag nærer vi ingen tillid til Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og de beslutninger der træffes i udvalget.
Dette synspunkt synes vi er utrolig ubehageligt, da beslutning om tvangsfjernelser, tvangsanbringelser og hjemgivelser skal ske på et fyldestgørende grundlag. Beslutninger som til enhver tid kan forklares, begrundes og retfærdiggøre handlingen.
Vi kan ikke se at udvalgsmedlemmerne har levet op til deres ansvar.
Har børnene ingen menneskerettigheder?
Desværre er Nete og Niels sendt til Jordan, uden mulighed for at opretholde kontakt til deres plejefamilie igennem seks år, uden mulighed for at de danske myndigheder på sædvanligvis kan kontrollere, at børnene sikres de nødvendige og bedste vilkår.
Vi har henvendt os til Børne- og Ungeudvalget, Borgerrepræsentationen, Den sociale ankestyrelse, Socialministeriet, Familieplejen i Danmark samt andre og håber at vi:
- kan presse Børne- og Ungeudvalget til at behandle sager i udvalget seriøst og ansvarsfuldt
- kan presse Børne- og Ungeudvalget til at de sikrer at der via den danske stat (socialministeriet og udenrigsministeriet), Amnesty International eller andre instanser føres tilsyn med Nete og Niels i Jordan.
- kan rejse debat om vilkårene for tvangsanbringelse af flygtningebørn.
- kan rejse debat om og sikre tvangsanbragte flygtningebørn helt basale menneskerettigheder.
- gør Børne- og Ungeudvalgets medlemmer så skamfulde at de indser at de har handlet uansvarligt og straks bringer deres hverv til ophør.
Da børnene blev tvangsanbragt havde de været udsat for vanrøgt, - da Børne- og Ungeudvalget hjemgav børnene blev de endnu engang udsat for vanrøgt - ikke af forældrene, - men af Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg.
Vi har arbejdet som familieplejere siden 1984. Afslutningen på denne opgave samt behandlingen af de to børn er helt klart den værste og mest umenneskelige afslutning vi har været vidner til.
Vi håber, at det vil gå Nete og Niels godt, men vi frygter det værste. Vi synes det danske velfærdsamfund har handlet uværdigt ved at skalte og valte med børns fremtid på denne måde. Vi håber ikke at andre flygtningebørn vil blive behandlet på denne umenneskelige måde.