Bare en børnehjemsunge
"Lad håbet komme indenfor" hedder en ny roman om Ariannes opvækst på forskellige børnehjem - og om, hvordan man også kan blive omsorgssvigtet der
"Da Arianne kun havde underbukser og undertrøje på, begyndte hendes mund at sitre, mens store tårer løb ned af kinderne på hende. Ikke engang undertøjet måtte hun beholde på. Lillebo havde krav på det tøj, Arianne hidtil havde troet, var hendes. Selv underbukserne. Arianne blev overgivet til den nye plejemor og tilværelsen lige så nøgen og sårbar som den dag, da hun, næsten nyfødt, blev bragt til Lillebo - men denne gang mærkede hun skammen".
Sådan beskriver forfatteren, Anne Lützhöft, sin hovedpersons første institutionsskift i romanen "Lad håbet komme indenfor", der netop er udkommet.
Bogen handler om et langt liv i børneforsorgens varetægt. Og man må sige at forfatteren har sin research i orden. Hun blev - i 1951 - fjernet fra sin familie otte dage gammel og anbragt på et spædbørnehjem ved Næstved. To år efter blev hun overført til Boeslunde Børnehjem ved Skælskør, hvor hun boede, til hun blev 15 år. På det tidspunkt blev det skønnet, at man var voksen og kunne klare sig selv.
- Af forskellige årsager magter nogle forældre ikke at give deres børn en tryg og kærlig opvækst. Disse børn bliver ofte udsat for omsorgssvigt. Det er derfor vigtigt, at berette om sådanne forhold både indenfor familiens rammer - men også i børneforsorgens varetægt, der som regel afsluttes med en udslusningen, hvor barnet bagefter står meget alene uden et bagland at støtte sig til, hvilket kan resultere i en katastrofal fremtid, siger Anne Lützhöft om bevæggrunden for at skrive romanen, der er hendes syvende udgivelse.
Privi-privi
"Arianne havde lært sin hverdag at kende, men stolede ikke på, at den var varig. Plejemor var lige kommet hjem fra endnu en, for Ariannes vedkommende, skrækkelig rekreationsperiode, hvor førsteassistenten, frøken Petersen, havde regeret med hård og ufølsom hånd specielt i forhold til Arianne. Frøken Petersen var fuldt bevidst om, at Arianne både tænke og følte stærkt i forholdet til Plejemor".
Plejemor er forstanderinden, som oftere og oftere får brug for sygeorlov på grund af dårlige nerver. Sympatien er gensidig og Plejemor tager Arianne med på ferie - også selv om hun er vokset over den aldersgrænsen, hvor turen normalt går videre til et yngre barn. Arianne bliver kaldt privi-privi af de andre børn og får en plads i børnenes interne hierarki på niveau med sladderhankene. Privi-privi er et udtryk for at have specielle beføjelser eller privilegier i forhold til de voksne.
Men hun klarer sig - og er rigtig god til at beskytte sig selv. Det er man også nødt til, når man kan møde sin mor på tur med børnehjemmet - uden at hun kan kende én.
I årene på det indremissionske børnehjem siger Arianne farvel til både hjertevennen Kenneth og Plejemor, der erstattes af en ung, smart model, der smider alle de hjemmestrikkede uldunderbukser ud. Og hun kommer nu for nogle skelsættende begivenheder, der kommer til at præge resten af hendes liv, som for eksempel voldtægten, der opfattes som næsten legitim - for hun er jo bare en børnehjemsunge...
"Lad håbet komme indenfor" af Anne Lützhöft, der har sin egen hjemmeside på www.lutzhoeft.com - 181 sider, 189 kroner, Forlaget Mellemgaard, telefon: 65903642 eller www.mellemgaard.dk