Efterværn bliver ikke brugt
En knap tre år gammel lov skulle hjælpe og støtte tidligere anbragte unge bedre på vej ind i voksenlivet. Men blot 223 unge fik ved årets begyndelse hjælp til at blive sluset ind i de voksnes rækker. Heraf tegner alene Århus og Aalborg kommuner sig for knap halvdelen. Over 100 af landets kommuner havde heller ikke tilknyttet personlig rådgiver eller fast kontaktperson til de unge. Loven er aldrig blevet det hit, som Folketinget håbede
Mange unge med store problemer i livets kølvand må fortsat klare sig selv på deres vej ind i de voksnes verden.
En knap tre år gammel lov skulle ellers hjælpe tidligere anbragte unge bedre på vej og støtte dem i kampen for at få en uddannelse, et job, en stabil økonomi eller genskabe den tabte kontakt til deres familie. Den skulle dermed forhindre, at unge falder i et hul, når de fylder 18 år og skal til at stå på egne ben.
Men den nye lov er langt fra blevet det store hit, som der ellers var lagt op til. For de unge må ofte kigge langt i den kommunale vejviser efter den ekstra hjælp, som de havde sat næsen op efter med den nye lov i hånden.
Det overrasker imidlertid ikke formanden for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Roskildes borgmester Bjørn Dahl (V).
- Jeg er principielt positiv overfor ordningen. Men det kommer ikke bag på mig, at den nye ordning ikke har vundet indpas alle vegne. Det tager tid at løbe ordningen i gang, siger Bjørn Dahl.
Loven er endnu ikke blevet evalueret. Men Socialpædagogen kortlægger i dette nummer ved hjælp af blandt andet særkørsler fra Danmarks Statistik det såkaldte efterværn for unge over 18 år, som har været anbragt uden for eget hjem i døgninstitution, hos plejefamilie eller socialpædagogisk opholdssted.
Konklusionen er nedslående.
De unge får ikke den hjælp, som loven ellers lægger op til i deres vej til at stå på egne ben som voksne.
Ondt i livet
Loven omfatter unge med store problemer i livets bagage. Nogle har mistet begge forældre. Andre kommer fra et hjem fyldt med narko og alkohol. En del er psykisk syge. Mange er blottet for selv den mindste form for selvtillid.
Hver enkelt har sine alvorlige problemer at slås med. Og for dem er det en daglig kamp bare at kunne lave mad til sig selv, undgå ensomheden og have nogenlunde sund økonomi.
Erfaringerne har vist, at mange falder i et hul, når de forlader deres anbringelsessted og skal til at lære at stå på egne ben. De føler sig utrygge og har ikke et solidt netværk, de kan læne sig op af som de fleste af deres jævnaldrende. Derfor bukker mange under og ender i kriminalitet eller misbrug.
Dette mønster skulle den nye lov være med til at bryde.
For de nye regler betyder, at de unge kan få en ekstra hjælp fra kommunen, når de fylder 18 år og frem til de fylder 23 år. De behøver altså ikke længere at stå som Palle alene i verden bare fordi, at deres dåbsattest nu viser, at de er myndige.
Efterværnet kan være i form af en såkaldt udslusningsordning, hvor den unge for eksempel bliver lempet fra sit anbringelsessted og ud i voksenlivet via et særligt botilbud og får støtte til at gå i gang med en uddannelse eller skaffe sig et fast job.
Det kan også være en fast kontaktperson
eller personlig rådgiver, der hjælper og støtter den unge til at stå på egne ben.
Eller efterværnet kan bestå i at lade den unge blive boende hos sin normale plejefamilie, på døgninstitutionen eller det socialpædagogiske opholdssted i en kort eller længere periode for at fastholde de trygge omgivelser.
Udslusning hvad for noget?
Men nu viser det sig, at efterværnet for de unge halter.
Et eksempel er de særlige udslusningsordninger. De er en væsentlig krumtap i efterværnet. Men de er slet ikke kommet i gang endnu i mange af landets kommuner.
En særkørsel, som Socialpædagogen har fået lavet hos Danmarks Statistik, viser, at der ved årets begyndelse blot var 223 børn og unge omfattet af en sådan ordning. Heraf tegnede alene Århus og Aalborg kommuner sig for knap halvdelen.
En række af landets største kommuner som København, Frederiksberg, Gentofte, Svendborg, Kolding og Odense havde ved årets begyndelse i både 2002 og 2003 ingen eller kun en enkelt ung i en udslusningsordning.
Til sammenligning har en række mindre kommuner taget ordningen til sig og har hver især flere unge i udslusning end nogle af de store kommuner tilsammen. Det drejer sig for eksempel om Hobro, Struer, Rødding og Gørlev.
Århus kom for alvor på banen sidste år og er nu den kommune, som har etableret flest udslusningsordninger for børn og unge. Mens Aalborg kommune kan betegnes som klassens duksedreng, da den har benyttet sig flittigt af ordningen i begge år.
Leder af Ungdomscentret under Aalborg kommune, Johnny Friis, har gode erfaringer med deres efterværn for unge.
- Nogle er selvfølgelig i stand til at klare sig selv, når de bliver 18 år. Men nogle mangler lige den sidste del af hjælpen for at kunne stå på egne ben til at klare den barske hverdag. Derfor har vi indbygget det ekstra filter. Det er et rigtig godt tilbud og en god investering, da jeg ellers tror, at vi ville tabe mange på gulvet, siger Johnny Friis.
Aalborg kommune har for eksempel etableret 10 boliger i en opgang til de unge i udslusningsfasen og nogle særlige gårdhuse. Her får de unge hjælp til at komme i gang med en uddannelse, et job, skaffe bolig, skabe et netværk og få økonomien til at hænge sammen.
Der er også oprettet særlige behandlingspladser til unge med stofmisbrug for at kunne sluse dem videre ind i voksenlivet.
Pædagogfri zone
Den markante tøven med at etablere udslusninger for unge kan hænge sammen med den skrantende økonomi i kommunerne. Ganske vist fulgte der en pose penge med, da loven blev ændret. De ekstra knap 100 millioner kroner til deling mellem kommuner og amter skulle dække de stigende udgifter til flere anbringelser af unge over 18 år, kontaktpersoner, personlige rådgivere og udslusninger.
Men fra starten har kommunerne været bekymret for, at der ikke var tilstrækkelig mange penge i posen til at dække behovet.
Samtidig har kommunerne haft markant stigende udgifter til anbringelser af børn og unge uden for eget hjem på knap otte procent årligt. Den ekstra regning på flere milliarder kroner har skærpet behovet for prioriteringer inden for området.
Derfor kan det føles som en ekstra udgift for den enkelte kommune, hvis den skal etablere udslusninger for unge eller forlænge deres ophold på døgninstitutionen og hos plejefamilien efter det fyldte 18. år.
- Mange børn er også blevet behandlet af professionelle folk i mange år. Derfor har mange unge et behov for at komme ud i en pædagogfri zone, som Roskildes borgmester Bjørn Dahl forklarer udviklingen.
Når der ikke er kommet mere gang i udslusningerne, kan det også hænge sammen med, at de unge har svært ved at tackle et afslag fra kommunen om efterværn. De har som regel ikke de ressourcer og kræfter, der skal til for at anke et afslag fra den kommunale sagsbehandler.
Hvis opholdsstedet, døgninstitutionen eller plejefamilien går aktivt ind i sagen for at hjælpe den unge, risikerer de også at hive gulvtæppet væk under dem selv. Ingen tør ganske vist sige det højt. Men frygten for at rage uklar med kommunen i en konkret sag og dermed ikke længere modtage nye børn og unge, vil betyde lavere belægningsprocent og dermed også forøget risiko for at må dreje nøglen om.
Hjælpen udebliver
Der er ganske vist anbragt flere unge over 18 år i dag på døgninstitutioner, hos familiepleje og på opholdssteder i forhold til tidligere. Præcis som spået af politikerne, da loven blev vedtaget. Og præcis som den generelle udvikling har været for børn og unge under 18 år siden midten af 1990'erne.
Men antallet svinger meget fra kommune til kommune. Der er mange kommuner, som ligefrem har oplevet et fald i antallet af anbringelser, siden loven trådte i kraft.
Den samme tendens afspejler sig for personlig rådgiver og fast kontaktperson. Flere unge over 18 år har på landsplan fået tilknyttet personlig hjælp for at kunne klare overgangen til voksenlivet.
Men også her er billedet meget forskelligt fra kommune til kommune.
Over halvdelen af landets kommuner havde ved årets slutning i 2001 ingen unge over 18 år, som var tilknyttet enten personlig rådgiver eller fast kontaktperson.
Det blev lidt bedre i løbet af sidste år. Men der var stadig over 100 af kommunerne, som per 31. december 2002 ikke havde unge med personlig hjælp.
Loven har tilsyneladende heller ikke haft så stor opmærksomhed i medierne eller hos myndighederne. For eksempel indgår efterværnet ikke i den redegørelse, som socialminister Henriette Kjær (K) gav til Folketinget før sommeren om de sociale opgaver, som er underlagt de nye og omstridte grundtakster.