Politisk skuffelse

Det er trist. Sådan lyder kommentaren fra to af de centrale politikere, som var med til at støbe paragrafferne til de nye regler om efterværn for unge over 18 år. Nu vil de have socialministeren til at kigge på loven igen, så unge ikke risikerer at blive tabt i overgangen til voksenlivet

Karen Jespersen havde flere politiske kæpheste, da hun var socialminister i Nyrups regering.

Enn af dem var at hjælpe de unge til at træde ud af deres forældres skygge af misbrug, ensomhed og psykisk sygdom - altså at bryde den sociale arv.

At bryde det dystre mønster og perspektivløse livsforløb.

Derfor er hun dybt skuffet over, at der ikke er flere tidligere anbragte unge, som får hjælp til at klare sig, når de skal træde ind i de voksnes verden.

- Det lyder meget trist. Der sker utrolig meget med de unge, fra de er fyldt 18 år og frem til begyndelsen af 20'erne. Det er en af de perioder, hvor det virkelig kan gå galt for de unge mennesker. Det viser erfaringerne. Risikoen for, at de unge havner på livsvarig forsørgelse og forsorgshjem er reel, siger Karen Jespersen.

Hun var med til at støbe paragrafferne, da Folketinget vedtog loven om efterværn til unge frem til de fyldte 23 år.

Loven var flere år undervejs. Da loven blev fremsat i folketinget i foråret 2000, var Karen Jespersen ikke længere socialminister men indenrigsminister.

- Der er økonomiske gevinster for slet ikke at tale om menneskelige gevinster ved at hjælpe de unge ind i voksenlivet. Men kommunerne ved ikke, om de kan høste disse gevinster. For det kan jo være, at de unge flytter til en anden kommune efter at have fået hjælp. Men derved svigter man en af de klassiske dele af hele vores velfærdssamfund. Man svigter nemlig forebyggelsen, siger Karen Jespersen.

Hun appellerer derfor til regeringen om at kigge på reglerne en gang til for at få flere kommuner ud af starthullerne og give de unge en håndsrækning til at kunne stå på egne fødder.

- Jeg er stensikker på, at hvis der blev lavet en effektmåling, så ville den vise, at efterværn, kontaktpersoner og personlige rådgivere virker. At det har en effekt til gavn for de unge. Derfor burde man skærpe tilsynet og kontrollen med, at reglerne bliver brugt, siger Karen Jespersen.

Evaluering påkrævet
Der var bred enighed i Folketinget om at give de unge en ekstra hånd, når de fyldte 18 år og skulle til at klare sig selv.

De politiske partier havde blandt andet hentet inspiration hos Børnesagens Fællesråd. Foreningen havde lavet et oplæg tilbage i foråret 1999 med titlen "Herfra og sikkert videre. Forslag til styrkelse af efterværn for unge med anbringelsesbaggrund."

Oplægget havde sat fokus på arbejdet med efterværn for unge, der havde været anbragt på døgninstitution, hos plejefamilie eller på opholdssted.

Erfaringerne viste, at de unge bliver usikre, når de skifter fra de trygge rammer og skal til at bo alene. De bliver usikre over at skulle gå i gang med en uddannelse eller et job. Og de er bange for ikke at få et netværk som deres jævnaldrende.

Derfor besluttede politikkerne at hjælpe disse unge frem til og med det fyldte 22. år.

Formanden for Folketingets socialudvalg, Tove Videbæk fra Kristeligt Folkeparti, var en af de politikere, som også talte varmt for loven. Hun vil ligesom Karen Jespersen have socialministeren til igen at kigge på loven med henblik på en eventuel skærpelse. - Det er trist, at ordningen ikke bliver brugt i det omfang, som den var tiltænkt. Mange unge over 18 år er ikke i stand til at klare sig selv. Derfor må vi nu have socialministeren til at se på, om vi kan gøre noget ved det i form af ændrede regler eller at indskærpe overfor kommunerne om at bruge reglerne. Det kan jo være, at reglerne bliver tolket forskelligt i kommunerne, siger Tove Videbæk.

Også SFs socialordfører, Villy Søvndal, ser kritisk på udviklingen:

- Det er utilfresstillende. Det kan betyde, at der skal ske en skærpelse af reglerne, der tager udgangspunkt i den unges ret. Men samtidig skal der også være ros til de kommuner, der har taget ordningen til sig, siger han.

Loven er endnu ikke blevet evalueret. Men planen er, at den nye Styrelse for Social Service under ledelse af Leif Sondrup i Odense skal kigge ordningen efter i paragrafferne med henblik på en eventuel ændring.

Det sagde politikerne om lovforslaget:
Erik Larsen, Venstre: - Det, at man kan få en kontaktperson, og i en periode på op til sit 22 år har mulighed for at få en tilknytning til nogle mennesker, som man har været sammen med en meget stor del af tiden, er meget positivt. Også fordi man gennem dette efterværn forsøger at få etableret forbindelse til uddannelse og placering på arbejdsmarkedet.

Jens Heimburger, Det Konservative Folkeparti: - Vi er overbevist om, at vi kun kan opnå sociale forbedringer ved at få brudt den onde sociale cirkel for de udsatte børn. Og vi tror også, at spørgsmålet om efterværn vil være med til at gøre dette lettere.

Inge Refshauge, Dansk Folkeparti: - Vi finder det godt og nødvendigt, at de anbragte unge følges ind i voksenlivet. Her er unge særligt udsatte for at komme ud i kriminalitet, hvis de ikke har et fast holdepunkt i tilværelsen.

Anders Samuelsen, Det Radikale Venstre: - Det er fornuftigt, at der bliver mulighed for at forlænge efterværnsperioden, så unge, der har været tvangsfjernet, kan få hjælp, rådgivning og vejledning, såfremt der er behov for det. Og vi støtter varmt forslaget.