icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Svage unge klager ikke

Det er kun de unge selv, der kan klage over sagsbehandlerens afgørelse om efterværn. Men det gør de åbenbart ikke - der har i al fald ikke været en principiel sag på området i Den Sociale Ankestyrelse

  • Af Gitte Svanholm Modelfoto: Lars Skaaning
  • 22-2003 /

En uigennemsigtig klagevej gør det svært at bedømme, hvorvidt de kommunale sagsbehandlere skønner rigtigt, når de beslutter, om en ung skal have efterværn eller ej. Det er udelukkende de unge selv, der kan klage over afgørelsen, fordi de netop er blevet myndige. Måske magter de unge ikke at klage over, at de ikke har fået efterværn. Måske er de ligeglade. Eller også snakker de med deres kontaktpædagoger, der ikke kan hjælpe, fordi de ikke er fortrolige med papirrytteriet. Eller også vil pædagogerne ikke. Det kan være svært at kritisere den kommune, der anbringer børn på institutionen - og dermed brødføder én.

I al fald er der ingen præcedens på området.

Den Sociale Ankestyrelse har nemlig ikke haft nogle sager til behandling omkring afslag på efterværn. Og styrelsen undrer sig over, at den ikke har haft nogle sager på området med en ny bestemmelse.

- Det er meget evident, at sagerne kommer videre til os, for uden konkrete sager kan vi ikke udmelde praksis på område. Og så har vi svært ved at leve op til vores forpligtelse om at vejlede kommunerne, siger Birgitte Randbøll, specialkonsulent fra Den Sociale Ankestyrelse, og tilføjer:

- Den største bremseklods er nok, at det udelukkende er den unge selv, der kan klage. Og det er jo svage unge, vi taler om.

Klager går i første omgang til De Sociale Nævn, som findes i hvert amt. Den unge kan efterfølgende klage til Den Sociale Ankestyrelse over afgørelsen.

De Sociale Nævn kan ikke oplyse, hvor mange klager de har fået på afgørelser om efterværn, fordi de ikke kan trække en enkelt paragraf ud af den gruppe, de har systematiseret sammen. Gruppen består af sager med særlig støtte til børn og unge generelt.

Det Sociale Nævn i Odense har for eksempel 34 sager liggende på området, men det er uvist, hvor mange der handler om efterværn efter servicelovens § 62 a.

De sociale nævn systematiserer på samme måde i hele landet. Når Det Sociale Nævn i København prøver at søge på udslusning i deres data, kommer der en sag frem. Men de understreger, at man ikke kan regne med resultatet, da sagsbehandlerne højst sandsynligt systematisere sagerne på forskellige kodeord.

Men ifølge Socialpædagogens oplysninger ligger der mindst - og formentlig mange, mange flere - fire klager på afslag.

Det Sociale Nævn kan også indsende anonymiserede sager til Den Sociale Ankestyrelse for at gøre opmærksom på specifikke problemstillinger. Men den mulighed har de ikke benyttet.


Servicelovens kapitel 9 a:
Tilbud til unge fra 18 til 22 år

§ 62 a. Kommunen yder hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.
Stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, jf. § 40, stk. 2, nr. 6 og 7, kan opretholdes.
Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 8 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse om,

1) at døgnophold, jf. § 40 b, i et anbringelsessted, jf. §§ 49 og 51, kan opretholdes,
2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. § 40, stk. 2, nr. 6,
3) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 40, stk. 2, nr. 7, og
4) at etablere en udslusningsordning, jf. § 40 b, i det hidtidige anbringelsessted.
Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.
Stk. 5. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 3, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.
§ 62 b. Den unge betaler for døgnophold efter § 62 a, stk. 3, nr. 1, og for udslusningsophold efter § 62 a, stk. 3, nr. 4, efter regler, der fastsættes af socialministeren.