icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Tråden tilbage

Kun ganske få af de unge, der udskrives fra døgninstitutionerne kan klare sig uden efterværn. Alligevel er det ikke en selvfølge, at efterværn bevilliges som en naturlig del af en afslutning på et anbringelsesforløb

  • Af Gitte Svanholm
  • 22-2003 /

Det er en kamp hver gang. Sådan oplever forstander Hans Jørgen Jønsson fra Seden Enggård Ungdomshjem i Odense det, når han skal have bevilliget efterværn til de unge, der kommer fra Københavns Kommune:

- De bevilgende socialcentre prioriterer ikke, at der bliver udarbejdet en handleplan for den unge udover deres 18. år. Vi oplever, at det er meget svært at få kommunerne til at etablere udslusning- og efterværnsordninger for de unge. Vi er dybt forundret over, at kommunerne tillader et langt og dyrt forløb brat stoppes, før der er sket en kobling for den unge til et bæredygtigt uddannelses- eller arbejdsliv samt fritidsnetværk.

Hans Jørgen Jønsson er en del af Ungegruppen, en netværksgruppe for forstandere, der er organiseret i Foreningen af Danske Døgninstitutioner for børn og unge, som Socialpædagogen har inviteret til en rundbordssamtale om efterværn.

- De unge har haft en meget problematisk opvækst og kan stadig være sårbare. De har brug for særlig støtte i overgangen fra ung til voksen. Vi har alt for ofte set, at verden bryder sammen for dem, og at de ikke kan få en hverdag til at fungere. Der skal kun få uheldige episoder til, før deres selvværd er på nulpunktet, og de opgiver. Ofte for at vende tilbage til nogle negative subkulturer. Derfor burde der tænkes i efterværn allerede, når en kommune vælger at placere en ung udenfor hjemmet. Det er vel kun et par stykker om året, der ville kunne klare sig selv uden efterværn, påpeger Hans Jørgen Jønsson.

Kristian Hansen, forstander på Ungecentret Aurora under Københavns Amt, der primært betjener vestegnens kommuner, møder oftest en velvillig indstilling fra kommuner og sagsbehandlere, men han har dog både måtte udskrive en ung til gaden og godtage nogle afslag på efterværn fra sagsbehandlerne.

- Det har jeg det selvfølgelig ikke godt med. De unge kommer jo på institutionen alligevel, efter de er flyttet, og vi smækker selvsagt ikke døren i i hovedet på dem, fordi de ikke har formelt efterværn. Men det gør os til gratis arbejdskraft og tager tid fra arbejdet med de indskrevne unge. Det er også sin sag at klage over en sagsbehandlers afgørelse. Tilliden i det fremtidige samarbejde kan let ryge, og vi er også afhængige af, at de har lyst til at anbringe børn hos os, fortæller Kristian Hansen, som hver måned holder cafeaften for tidligere beboere.

Hans Jørgen Jønsson har i fire sager hjulpet de unge med at klaget over den afgørelse, som sagsbehandlerne har lavet af behovet for efterværn. Og han har flere gange oplevet, at den mundtlige aftale, der er blevet omkring en ung, ikke er blevet til noget - formentligt fordi sagsbehandleren ikke har fået opbakning til den økonomiske udskrivning hjemme i teamet. Flere af Hans Jørgen Jønssons tidligere beboere, der fik efterværn ved fraflytningen, har senere fået annulleret aftalen.

- Vi tænker på to forskellige måder her og ovre på forvaltningen. Vi kunne blive meget bedre til den administrative del. Ja, at kunne knække loven bedre sammen, påpeger Hans Jørgen Jønsson.


Truer sig til omsorg
Marie Kjeldsen, forstander fra Døgninstitutionen Stormgade 6, der ligger i Esbjerg og hører under Ribe Amt, oplever ikke de store problemer. Langt de fleste af de unge får nemlig bevilliget efterværn.

- Når det ikke lykkes, er det som regel de unge selv, der siger nej. Og de kommer jo alligevel forbi til jul, når livet brænder på, og når de får børn. Så sent som forleden ringede en tidligere beboer fra USA for at høre, hvornår julearrangementet lå, inden hun bestilte sin billet hjem, fortæller Marie Kjeldsen, der hvert år sender julekort til alle tidligere beboere.

Hun mener, at man ligeså godt kunne tage konsekvensen og lave livslangt efterværn, så tidligere indskrevne børn og unge har muligheden for hele livet at komme forbi og få en snak. Og så kan man afsætte personale til åbent hus aktiviteterne for tidligere beboere. De fylder nemlig meget i kalenderen for mange institutionerne - med julearrangement, påske-komsammen, grillaften og høstfest.

Beløbet kunne afsættes en gang for alle af kommunen, og de 80 procent kunne bruges til udslusning, de sidste 20 procent kunne gemmes.

Knud Byskov, forstander på Ungdomshjemmet Holmstrupgård i Århus Amt, bakker op. For ham er det, der kommer efter en anbringelse lige så vigtigt, som det, der sker under anbringelsen. Institutionen kører med et udslusningstilbud, efterværn og et værested, hvor tidligere anbragte er en slags mentorer, der laver sociale, udfarende aktiviteter med de unge - som for eksempel at gå i byen sammen. - Vi bruger typisk kontaktpædagogen i den første fase af efterværnet. Og så tænker vi meget i overgangene, så der ikke mistes noget. Det er sjældent, at vi har problemer med bevillingerne, påpeger Knud Byskov og tilføjer:

- Der er dog en trend hos de unge, at de vil udsluses til egen bolig - væk fra pædagogerne.

Omvendt oplever Marie Kjeldsen også, at de unge med jævne mellemrum selv klarer det med bevillingerne uden hjælp fra pædagogerne:

- Vi har en ung fyr, som en måned før udskrivning truer sagsbehandleren med at tage sit eget liv, fordi han har det så dårligt - i al fald indtil han er sikker på, at kan blive boende.

Der er ellers kommet rigtig mange kommunale udslusningstilbud i Esbjerg for målgruppen for eksempel hybler med tilsyn. Kristian Hansen har også fået konkurrence til sin institutions tilbud om værelse med tilsyn.

- Der er mange private udbydere på at lave efterværn. Det giver flimmer på lystavlen. Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er kontaktpædagogen, som skal stå for efterværnet. Det vigtigste er tråden tilbage til institutionen og muligheden for at få hjælp døgnet rundt. Det er et godt sikkerhedsnet, siger Kristian Hansen.


Store forskelle mellem kommunerne
 
Flere kommuner har færre anbringelser af unge over 18 år efter at den nye lov trådte i kraft. Tabellen viser antallet af unge over 18 år anbragt uden for eget hjem pr. 31. december fordelt på udvalgte kommuner
 
  2000 2001 2002
København 116 118 106
Frederiksberg 16 22 29
Gentofte 16 10 11
Græsted-Gilleleje 2 15 20
Køge 16 19 17
Roskilde 15 22 12
Odense 59 70 78
Svendborg 33 36 20
Esbjerg 20 13 25
Fredericia 15 12 9
Horsens 11 13 14
Kolding 31 29 42
Vejle 14 12 9
Århus 86 115 91
Viborg 24 23 18
Aalborg 45 32 49
 
Kilde: Danmarks Statistik
 
Note: For år 2000 og 2001 omfatter tallene alle unge på 18 år og derover. Altså også 23-årige. Men de udgør en meget lille del af det samlede antal. For år 2002 omfatter tallene kun 18-22 årige.


Flere unge over 18 er anbragt
 
Udviklingen over antallet af unge over 18 år som er anbragt uden for eget hjem, har personlig rådgiver eller fast kontaktperson
  2000 2001 2002
Anbringelse uden for hjemmet
- efter anbringelsessted:
     
Familiepleje 349 400 466
Døgninstitution 276 291 325
Kostskole og lignende 146 136 134
Eget værelse mv. 300 326 333
Socialpædagogisk kollektiv 220 276 374
Andet 11 9 17
 
Personlig rådgiver 216 258 248
Fast kontaktperson 129 261 395
 
Kilde: Danmarks Statistik      
 
Note: Antallet af anbragte unge i år 2002 omfatter kun unge mellem 18 og 22 år. Det samme gælder for personlig rådgiver og fast kontaktperson for år 2001 og 2002.
Antallet af anbragte unge i år 2000 og 2001 omfatter unge over 18 år. Altså også 23-årige. Men de tegner sig kun for en meget lille del af det samlede antal. Det samme gælder for rådgiver og kontaktperson for år 2000.