Udsatte unge udskrives til ingenting
For tre år siden besluttede Folketinget, at anbragte unge skulle have mulighed for at få efterværn, så de ikke var overladt til sig selv, når de blev udskrevet. Men de fleste af landets kommuner - her i blandt København, Frederiksberg og Odense - bruger slet ikke ordningen
Folketinget vedtog med bred enighed et såkaldt efterværn for at hjælpe anbragte unge i deres overgang fra ung til voksen. Den knap tre år gamle lov skulle rette op på problemet med de mange tidligere anbragte unge, som ikke kunne magte en dagligdag, selvom de var blevet myndige, fordi de pludselig stod som Palle alene i verden uden deres daglige netværk.
Men nu viser det sig, at de fine og ambitiøse intentioner i loven ikke bliver indfriet. Loven har ikke været det hit, som folketingspolitikerne havde håbet på. Og de unge får ikke den hjælp, som de havde sat næsen op efter.
Socialpædagogen har valgt at bruge dette nummer til at beskrive lovens konsekvenser. Eller rettere mangel på konsekvenser.
Tænker med pengekassen
En af krumtapperne i den nye lov er for eksempel en særlig udslusningsordning, hvor de unge kan få hjælp til at komme i gang med en uddannelse, skaffe sig et job og bolig, skabe et netværk og få deres økonomi til at hænge sammen.
Men kun få kommuner har taget denne ordning til sig. Ved begyndelsen af i år var blot 223 unge omfattet af sådan en ordning. Heraf tegnede de to store jyske byer, Århus og Aalborg, sig alene for knap halvdelen.
Andre af landets største kommuner som København, Odense, Frederiksberg, Gentofte, Svendborg og Kolding havde ved årets begyndelse stort set ingen unge under udslusning. Det viser en særkørsel, som Socialpædagogen har fået foretaget hos Danmarks Statistik.
- Det er trist, siger Karen Jespersen (S), som i sin tid som socialminister var med til at støbe paragrafferne til den nye lov.
En række forstandere, som Socialpædagogen har talt med, mener, at kommunerne tænker mere på økonomien end at hjælpe de unge. Som forstander Hans Jørgen Jønsson fra Seden Enggård Ungdomshjem i Odense siger:
- Vi oplever, at det er meget svært at få kommunerne til at etablere udslusningsog efterværnsordninger for de unge.
Grumset klagevej
Erfaringerne har ellers vist, at de unge klarer sig væsentlig bedre, når de får tilbudt efterværn og derfor har et netværk at læne sig op ad.
Forstander på Orøstrand, Troels Lohmann, har for eksempel undersøgt, hvordan det er gået 24 unge, som har forladt institutionen over en længere periode. Tendensen er klar. De unge, som får efterværn længst tid, klarer sig også bedst.
- Derfor er det bydende nødvendigt at bevare relationen. Ellers går det ad hekkenfeldt til, siger Troels Lohmann.
Når der ikke er flere unge, som har fået tilbud om ekstra hjælp, kan det også hænge sammen med en temmelig grumset klagevej. Det er nemlig kun de unge selv, der kan klage, hvis de får afslag på efterværn. Men mange af dem har ikke kræfter eller ressourcer til at gå i gang med hele det tunge bureaukrati.
Den Sociale Ankestyrelse har endnu ikke haft en eneste sag til behandling omkring afslag på efterværn, og derfor mangler der en klar fortolkning af reglerne.
- Den største bremseklods er nok, at det udelukkende er den unge selv, der kan klage. Og det er jo svage unge, vi taler om, siger specialkonsulent i styrelsen, Birgitte Randbøll.
Den nye lov er endnu ikke blevet evalueret. Men ifølge Socialpædagogens oplysninger vil efterværnet indgå som en del af den reform på anbringelsesområdet, som socialminister Henriette Kjær (K) vil præsentere til foråret.