icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
SL's formand

Hun har et temperament som en sicilianer

SL’s frontfigur fylder 60, og hendes formandsarbejde tager altid afsæt i det socialpædagogiske arbejde. Herfra henter hun energien, det store fagpolitiske engagement og den sociale indignation, når hun sætter SL på dagsordenen

  • Af Lone Marie Pedersen
  • 14-2005 /

Jeg indrømmer gerne at jeg ikke har verdens største tålmodighed. Jeg vil gerne have at tingene går hurtigt, og jeg bliver irriteret, hvis det ikke går hurtigt nok. Jeg skal virkelig tage mig selv i ikke at blive for utålmodig. Kirsten Nissen

Under en privat fest for en del år siden præsenterede en  nær ven og meget god kollega hende med ordene: “Hun har et temperament som en sicilianer”. Det blev sagt som en stor kompliment, og ordene faldt engang i 1970’erne, hvor de begge arbejdede som socialpædagoger på Ungdomscentret i Århus.

 En anden kollega fra dengang, nuværende leder af Ungdomscentret, Jørn Østergaard, siger om SL’s formand Kirsten Nissen, der fylder 60 år den 15. juli.:

 - Hun er meget engageret i sit arbejde, og hun er en meget dynamisk pige med sine meningers mod.

 Jørn Østergaard giver et eksempel fra dengang, de begge var på kursus. I programmet indgik en pudekamp, hvor Kirsten Nissen og Jørn Østergaard skulle slå på hinanden.

 - Men det ville jeg ikke, da jeg både var højere og meget stærkere end Kirsten. Det sagde jeg til hende, og så gik hun fuldstændig amok og tævede løs på mig. Hun blev rasende, fordi jeg havde negligeret hende med den begrundelse, at hun var mindre fysisk end mig, og det ville hun ikke acceptere, fortæller Jørn Østergaard.

 Og det er også sådan, han kender hende fra arbejdet på Ungdomscentret. - Kirsten er klar over sit eget værd og sine egne værdier, og hvis nogen negligerer dem, reagerer hun. Hun fejer ikke noget ind under gulvtæppet. Alle både ledere, kollegaer og stofmisbrugere fik klar besked. Derfor var hun også meget vellidt af os alle, ikke mindst af brugerne. Det var trygt at arbejde sammen med hende. Hun har et godt temperament.

"Jeg indrømmer gerne at jeg ikke har verdens største tålmodighed. Jeg vil gerne have at tingene går hurtigt, og jeg bliver irriteret, hvis det ikke går hurtigt nok. Jeg skal virkelig tage mig selv i ikke at blive for utålmodig."
Kirsten Nissen

 Pudekampen ligger mere end 25 år tilbage i tiden, men temperamentet er der stadig. Det viser sig,  når Kirsten Nissen færdes på de bonede gulve i ministerierne, i LO og på de hjemlige fronter i SL. Her får Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen klar og utvetydig besked, når noget ifølge formanden er kørt af sporet.

Hovedbestyrelsesmedlem Mogens Pedersen, der også kender Kirsten tilbage fra Århus-tiden, siger:

 - Man kan være sikker på at få et fur, hvis hun mener, man har sovet i timen. Nogle gange synes hun, det går for langsomt, hvis andre ikke rykker lige så hurtigt, som hun selv gør.

Både ris og ros
- Der bliver sagt om dig, at du har en rime- lig kort lunte, at du ikke fejer noget ind under gulvtæppet. Hvordan er det at leve med så kort en lunte?

 - Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har verdens største tålmodighed. Jeg vil gerne have, tingene går hurtigt, og jeg bliver irriteret, hvis det ikke går hurtig nok. Jeg skal virkelig tage mig selv i ikke at blive for utålmodig. Nogle gange kunne folk måske også være bedre til at sige det til mig. Jeg er jo ikke typen, der går og tænker over det hele tiden. Og der ville det være rart, hvis nogen sagde til mig, “Nej, nu kører du for hurtigt” eller “Det her kunne du måske sige knap så hårdt”.

 - Mine kollegaer giver mig ofte positive tilbagemeldinger, og det er rart at få at vide, når man har gjort noget, andre synes er godt. Jeg vil også gerne have at vide, når jeg gør noget, der er mindre godt. Men det  er svært at få som formand. Man kunne jo godt hjælpe hinanden undervejs. Jeg kan godt lide, at man ikke putter med tingene, og at folk også ved, at de kan stole på en. Det er meget vigtigt for mig, at jeg er troværdig.

Det socialpædagogiske engagement
Det er ikke kun temperamentet, Kirsten Nissen har beholdt intakt. Også hendes socialpædagogiske engagement er uformindsket. Det var drivkraften, da hun arbejdede på Ungdomscentret i Århus, hvor de var en gruppe gode og stærke kollegaer, der talte Roma midt imod, fordi man ville presse realitetsterapi ned over deres behandlingsarbejde med stofmisbrugerne. De sagde nej, og sådan blev det så.

"Vores medlemmer får ikke løn som fortjent. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man samfundsmæssigt ikke vurderer vore medlemmers arbejde højere, end man gør. "
Kirsten Nissen

De var kreative og udviklede hele tiden deres arbejde og var blandt de første i landet, som anbragte stofmisbrugere i familiepleje. Og der blev brugt efterværn. Det betød, at Kirsten Nissen som familieplejekonsulent kunne følge stofmisbrugerne igennem hele forløbet. Det var banebrydende arbejde, som medarbejderne og politikerne i fællesskab fandt frem til. På landsplan havde regeringen skåret ned på bevillingerne til kommunernes narkobehandling,  men i Århus besluttede kommunalpolitikerne selv at betale. Det var en rigtig investering. Statistikken viste, at omkring halvdelen kom ud af stofmisbruget. - Der var gode betingelser for at lave godt socialt arbejde. Jeg ville ønske, at der var de samme vilkår i dag. Man fik lov til at følge den unge hele vejen igennem, og der var tid til at lave et meget tæt forløb med både den unge og familieplejerne, siger Kirsten Nissen. Hun stortrivedes i arbejdet.

 - Selv om vi arbejdede meget, og det ofte foregik om aftenen og i weekenderne, så fik vi også ny energi ved at se, at noget lykkedes, at opleve en stofmisbruger komme ud af misbruget, få sit eget liv med kæreste og lejlighed. Man bliver altid glad over at se gode resultater.

 - Vi havde total indflydelse på vores eget arbejde. Det er altså en gave at kunne planlægge fuldstændig selv - og det har jeg heldigvis næsten altid kunnet. Det betyder ikke, at man arbejder mindre, men det gør arbejdsglæden større, siger Kirsten Nissen. 

 Kirstens engagement viser sig også ved, at hun hele tiden har videreuddannet sig. To gange årskursus på henholdsvis Den Socialpædagogiske Højskole og Danmarks Lærerhøjskole og en to-årige uddannelse i systemisk ledelse, organisation og personaleudvikling. Den sidste uddannelse afsluttede hun i 1996, to år efter, at hun var blevet formand for SL.

- Jeg har altid godt kunnet lide at gå i skole, også i folkeskolen, selv om jeg nogle gange blev flyttet op foran, fordi jeg snakkede for meget. Jeg var vild med historie, geografi og religion. Fag hvor man skulle huske meget. Jeg kan jo stadigvæk huske de mest mærkelige ting fra min skoletid, siger hun.

Når hun som voksen holder fast i uddannelse er det med lidt andre overvejelser.

- Det er vigtigt hele tiden at blive udfordret og at videreuddanne sig.

Det fagpolitiske engagement
Selv om det pædagogiske arbejde havde godt fat i Kirsten, blev det alligevel det fagpolitiske, som fik overtaget. Ved siden af arbejdet på Ungdomscentret, engagerede hun sig i sin fritid i fagforeningsarbejdet. Først som bestyrelsesmedlem for Danske Socialpædagogers Landsforbund (DSL) i Århus og i 1980 som formand. Da DSL den 1. januar 1981 blev slået sammen med andre til Socialpædagogernes Landsforbund, blev hun den første SL-formand i Århus. Stadig som fritidsarbejde.

Så skete der det, at der i 1981 blev en ledig, lønnet stilling som faglig sekretær på SL-kontoret, og Kirsten måtte derfor gøre sin stilling op: Skulle hun vælge en pædagogisk eller en fagpolitisk karriere? Valget faldt på det sidste, og siden har hele hendes arbejdsliv været fyldt  med fagligt arbejde. Siden 1994 som forbundsformand for SL. Og det job elsker hun.

 Både når hun kæmper for bedre løn- og arbejdsforhold for medlemmerne, og når hun går i nærkamp med det politiske system.

"Man skal søge indflydelse, de steder man kan, for at være med til at påvirke det socialpædagogiske arbejdsområde og de vilkår, medlemmerne arbejder under. "
Kirsten Nissen

 Der skete meget for SL i 1980’erne. Ved overenskomstforhandlingerne i 1981 kom de nye arbejdstidsregler, som betød, at der skulle laves normeringsaftaler på alle socialpædagogiske arbejdspladser. Det gav mange socialpædagogiske arbejdspladser og dermed også mange flere SL-medlemmer.

Desuden blev de store institutioner nedlagt og erstattet af små boenheder med 4-5 beboere med en enkelt pædagog på vagt. Den udvikling kørte dog helt uden om Århus takket være Kirsten Nissen og politikerne i Århus Amt, som var enige om, at tingene kan blive for småt, og derfor lavede de større enheder.

 - Hvordan skal man få et fagligt fællesskab, når man stort set altid skal arbejde alene? Både for brugerne og for personalet er der flere udfordringer i større enheder, hvor man kan give hinanden en faglig sparring, og der er mulighed for at ansætte nogen til at supervisere, siger Kirsten Nissen.

 Udviklingen har vist, at Kirsten havde ret: Det kan blive for småt. Nu laver Storstrøms Amt for eksempel større boenheder.

Det politiske engagement
Kirsten Nissen er et politisk engageret menneske og har hele tiden vidst, at hvis der skal opnås socialpædagogiske og social- politiske resultater - og de to ting hører uløseligt sammen i Kirstens univers - skal SL have meget tæt kontakt til det politiske system. Derfor har hun altid sørget for at have et stort politisk netværk, som kender til det socialpædagogiske arbejde.

 - Man skal søge indflydelse, de steder man kan, for at være med til at påvirke det socialpædagogiske arbejdsområde og de vilkår, medlemmerne arbejder under. Det var da også helt selvfølgeligt, at Århus Amt inddrog SL, når der skulle planlægges socialpædagogiske arbejdspladser, siger Kirsten Nissen.

 Den samme selvfølgelighed tog Kirsten med sig, da hun blev forbundsformand, og hun har vedholdende insisteret på, at Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Folketinget og andre beslutningstagere bør inddrage SL, når der skal ske ændringer. For det er medlemmerne og SL, der har den faglige viden om det social- pædagogiske område og ved, hvor skoene trykker.  

 For Kirsten Nissen har det været naturligt at kombinere et fagpolitisk engagement med et politisk engagement.

Først som medlem af DKP og senere som socialdemokrat.

- Jeg kan godt lide at være medlem af et parti. Det giver mulighed for indflydelse og også engagement. Det faldt mig naturligt, at jeg meldte mig ind hos Socialdemokraterne, siger hun.

Tæft for samarbejde
Man kan også hæfte ordet samarbejde på Kirsten Nissen. Hun er drevet af, at det er nødvendigt at samarbejde med andre for at opnå optimale resultater for SL. Fra Århus-tiden var hun med til lokalt at skabe et samarbejdet i forhandlingsfællesskabet KTO, og det var ligeledes hende, der tog initiativ til, at medarbejderne i Århus Kommune fik en fællestillidsmand. Ud fra devisen: Man er nødt til at have et tværgående samarbejde for at få SL’s ønsker opfyldt.

 I dag samarbejder SL i LO, hvor Kirsten Nissen som den første SL-formand nogensinde har sæde i den daglige ledelse. Et samarbejde, som har betydet, at social- pædagogerne er blevet sat på det fagpolitiske landkort.

 - LO er meget aktiv med at stille krav på vore vegne. De ved, hvad vi laver, og har dyb respekt for det fantastiske arbejde, som socialpædagoger udfører. Der er skabt en holdning om, at LO ikke kun skal kæmpe for, at dem i arbejde har ordentlige for- hold, men at kampen også gælder dem, der ikke kan klare sig selv, siger hun.

SL samarbejder også i forhandlingsfællesskabet KTO og i Det Kommunale Kartel (DKK). Kort sagt hvor som helst, det er muligt at fremføre SL’s holdninger.

 - SL er en mellemstor organisation, og vi har brug for rigtig mange gode samarbejdspartnere - og det har vi heldigvis også. Det har været vores faglige strategi i mange år. I øvrigt tror jeg meget på fællesskaber, hvor vi kan klare de store brede ting, mens vi i SL selv skal klare de mere specifikke områder. Det værste man kan gøre er da at tro, at man er sig selv nok - både som person, men også som organisation, siger Kirsten Nissen.

For blufærdige
Hvem er hun så, når hun går ind af døren hos LO, til Nationalbankens bestyrelsesmøder, i KTO,  DKK,og hvad alle de andre indgange ellers hedder?

 Ja, hun er præcis den samme, som når hun deltager i medlemsmøder, taler med den enkelte socialpædagog eller deltager i et Forretningsudvalgsmøde eller et Hovedbestyrelsesmøde i SL. Hun er formand med engagement og social indignation med samme høje puls, som da hun startede ud i Århus. Altid er hun på jagt for at bringe det socialpædagogiske arbejde, socialpolitikken og medlemmernes arbejdsforhold i fokus.

"Hvis man kigger på det pædagogiske område i den tid, jeg har været med, så er der sket et fantastisk løft. Der er kommet en specialisering, som man ikke havde troet mulig. Vi er blevet så dygtige, og det skal vi blive ved med at være."
Kirsten Nissen

Som Mogens Pedersen fra SL’s Hovedbestyrelsen udtrykker det:

 - Hun er styret af et socialpædagogisk drive og kæmper hårdt for - uanset hvor hun færdes -  at gøre det socialpædagogiske arbejde synligt. Hendes udgangspunkt er altid SL, både det pædagogiske og det fagpolitiske med løn og arbejdsforhold. Når hun ser på, om hun skal placere SL i den ene eller den anden sammenhæng, så handler det dybest set om den socialpædagogiske profil: Vil det gavne SL, at hun deltager?

Det er da også i talen om socialpædagogers arbejde og deres lønforhold, at man tydeligst mærker Kirsten Nissens engagement. Og lige nu er det en ny kommunal struktur, som hun kan tale sig varm på. Hun vil slås for, at det socialpædagogiske arbejde og brugerne slipper helskindet gennem de næste to års turbulens med kommunesammenlægninger og nye regioner.

 - Hvis man kigger på det pædagogiske område i den tid, jeg har været med, så er der sket et fantastisk løft. Der er kommet en specialisering, som man slet ikke havde troet mulig. Vi er blevet så dygtige, og det skal vi blive ved med at være. Det bliver en rigtig stor opgave for os alle sammen at fastholde vores faglige dygtighed, mens regioner og kommuner har travlt med omstrukturering. Der må simpelthen ikke ske et fald i den faglige udvikling og det, at vi hele tiden kan specialisere os i forhold til nye problemstillinger, siger Kirsten Nissen.

- At vi er så fagligt dygtige og kan specialisere os, viser også noget om, at vi tør. SL’s medlemmer er de bedste medlemmer, der findes. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. De er meget eftertænksomme. Men de er for blufærdige i forhold til at beskrive området og de mennesker, de arbejder med. Det kan jeg på den ene side godt lide, men omvendt er det også vigtigt, at de udtaler sig. Det er mit store ønske, at de vil over- komme deres blufærdighed. Og jeg håber til gengæld, at de nye regioner og kommuner vil forstå at bevare alt det, der er godt i det socialpædagogiske arbejde, og at de - sammen med os - vil være med til at tænke nye tanker og kassere det, som i dag ikke fungerer.

For Kirsten Nissen er opgaven i den kommende tid også at fastholde gode arbejdspladser og kæmpe for en bedre løn for det socialpædagogiske arbejde.

- Vores medlemmer får ikke løn som fortjent. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man samfundsmæssigt ikke vurderer vores medlemmers arbejde højere, end man gør. Samfundet ville jo slet ikke kunne hænge sammen, hvis ikke der var socialpædagoger til. I forhold til de lokale lønmidler har arbejdsgiverne ikke prioriteret socialpædagogers gode arbejde. De har i stedet sendt pengene til hospitalssektoren. Og det er helt uforståeligt for mig.

 - Men vi kommer stærkt tilbage, lover Kirsten Nissen.

 

Kirsten Nissens tillidshverv
  • Siden 1994 formand for Social- pædagogernes Landsforbund Næstformand i Pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger
  • Medlem af bestyrelsen i PKA  Formand for Projektselskabet. Medlem af bestyrelse og repræsentantskab i forhandlingsfællesskabet KTO.
  • Medlem af forhandlingsudvalget i KTO.
  • Medlem af forretningsudvalget i Det Kommunale Kartel. Medlem af bestyrelsen i tidsskriftet VERA. 
  • Medlem af daglig ledelse i LO.  Medlem af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.  Medlem af ATP’s repræsentantskab.
  • Medlem af bestyrelse og repræsentantskab i Danmarks Nationalbank.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse