icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Synspunkt

Prostitution og handicappede

Seksuel frihed eller social deroute? Bestyrelsen for Foreningen af Seksualvejledere i Danmark skal på baggrund af de seneste måneders debat omkring handicappedes ret til brug af prostituerede udtale følgende fra sit bestyrelsesmøde den 12. december 2005:

  • Foreningen af seksualvejledere i Danmark På vegne af bestyrelsen Lars Nielsen, næstformand
  • 26-2005 /

Lars Nielsen er forstander på Pensionatet Hulegården, der er Københavns Amts bo- og dagtilbud til voksne udviklingshæmmede.

Handicappedes mulighed for at benytte prostituerede skal hverken være lettere eller sværere end for almindelige borgere i dette land. I langt de fleste tilfælde betaler de handicappede da også selv alle de udgifter, der er forbundet med besøg hos prostituerede, og det kan derfor virke som om, at de handicappede blot er blevet kanonføde i en helt anden debat, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt prostitution fortsat skal være lovligt i vores samfund.

Samfundet risikerer at forkrampe, hvis man tror, at man kan lovgive og forbyde sig ud af alting. Et af de bedste værn mod, at kvinder havner i prostitution imod egen vilje er netop en åben og fri debat om, hvad vi vil med hinanden – og hvordan vi forholder os til hinanden som mennesker – også seksuelt.
Dobbeltheden i at det offentlige med den ene hånd bidrager til at hjælpe kvinder ud af prostitution samtidig med, at den med den anden hånd giver tilskud til handicappede, så de kan besøge prostituerede er ikke et enestående fænomen i dette land. Det offentlige er i mange sammenhænge ude i sådanne modsat rettede forhold, hvor man opkræver skatter og afgifter for en række ydelser, samtidig med, at man afhjælper konsekvenserne af disse ydelser.

For seksualvejlederen ude i praksisfeltet handler det først og fremmest om den enkeltes ret til at beslutte sig om sin egen seksualitet uden at påtvinge andre sin seksualitet eller skade andre, jævnfør Socialministeriets Vejledning  „Seksualitet  uanset  handicap“, april 2001. Det handler nogle gange om undervisning og information og andre gange om egentlig oplæring, hvilket nogle gange involverer prostituerede.

Seksualiteten er unikt
Det enkelte menneskes ret til at være et menneske med sin egen seksualitet er noget unikt og uomgængeligt. Hvis denne ret skal undertrykkes til fordel for en håbløs kamp mod prostitution igennem forbud og kriminalisering, vil det medføre, at samfundet vil bevæge sig i en mere restriktiv og tillukket retning, hvor grænserne i forhold til den enkeltes integritet er i fare for at blive overskredet.

Man kunne frygte, at de næste skridt i sådan en udvikling kunne være helt eller delvist at fratage kvinden retten til selv at bestemme, hvorvidt hun vil vælge at få gennemført abort, eller indskrænkninger i de homoseksuelles rettigheder osv. Den seksuelle frihed har stor betydning for, hvordan et samfund udvikler sig i forhold til begreber som tolerance, ligestilling mellem kønnene, mangfoldighed og forskellighed osv.

Prostitution i den vestlige kultur afspejler mange ting og har mange udtryksformer. Den del af prostitutionen, hvilket formentlig er langt den overvejende del, der er forbundet med kriminelle miljøer er frastødende og afstumpet i deres indhold og har intet med seksuel frisættelse at gøre. Det drejer sig om menneskehandel, narko, tvang, vold osv. Disse forhold skal selvfølgelig bekæmpes med alle midler, og de kvinder og mænd, der lider under eftervirkningerne, skal selvfølgelig have den nødvendige hjælp.

Men prostitution kan også være udtryk for den enkeltes vilje, lyst m.v. og afspejle mange forskellige overvejelser. Det kan for eksempel være et bevidst valg i en periode i ens liv eller udtrykke helt personlige holdninger til det at hjælpe andre mennesker, som det for eksempel kom til udtryk i den ordning, der har fungeret i Holland. Denne ordning havde karakter af en blanding af prostitution og terapi, men også en høj grad af humanisme i forhold til at hjælpe handicappede medborgere med deres seksualitet. For de kvinder, der indgik frivilligt, var der derfor langt fra tale om en social deroute

At tro man udrydder prostitution ved at forbyde/kriminalisere det, ville være at begå sammen fejl som man lige nu er ved begå i sin iver for at bekæmpe terrorismen. Initiativer rettet mod prostitutionens værste sider skal derfor først og fremmest rettes mod det, der skaber grundlag for dets eksistens. Det forudsætter en mere progressiv socialpolitik, hvor man hjælper mindre bemidlede ud af økonomisk uføre, skaber uddannelsesmuligheder, job m.v.

Dernæst er det påkrævet med en effektiv narkopolitik, hvor man gør op med årtiers fejlslagne restriktive linie og skaber noget nytænkning byggende på et anstændigt menneskesyn. Endelig skal der rejses en samfundsdebat om seksualitetens betydning for udviklingen af samfundet, så vi får seksualiteten ud af „kløerne“ på det konservative nyreligiøse livssyn med alle dets fordomme og kvindeundertrykkelse som i disse år hærger USA.

Sætter samfundet i stå
Et samfund der i stor udstrækning overlader debatten og holdningsdannelsen i det offentlige rum til de traditionelle mandschauvinister i pornobranchen – med deres forældede, kedelige og tåbelige kvindesyn – og sene TV udsendelser om seksualitetens mangfoldighed, hvor ingen alligevel kan holde sig vågne – går i stå.

At udviklingen går i den forkerte retning, bekræfter de forskere, der beskæftiger sig med børnemiljøerne. Her udtrykker de bekymring over, at pædagogerne kan have svært ved at forholde sig til børnenes seksuelle lege, og at myndigheder og forældre i perioder er mere optaget af overvågning og kontrol i deres iver for at forebygge overgreb end at støtte børnene i deres naturlige udvikling.

Samfundet risikerer at forkrampe, hvis man tror, at man kan lovgive og forbyde sig ud af alting. Et af de bedste værn mod, at kvinder havner i prostitution imod egen vilje er netop en åben og fri debat om, hvad vi vil med hinanden – og hvordan vi forholder os til hinanden som  mennesker  –  også  seksuelt.  En sådan debat ville også påvirke de mænd, der mener, at det er en ret at kunne købe sex på gaden på lige fod med andre forbrugsgoder.

På baggrund af debattens aktualitet og sandsynligheden for at nogle politikere vil føle sig fristet til at fremsætte et lovforslag i Folketinget i løbet af foråret afholder Foreningen af Seksualvejledere i Danmark derfor en minihøring i dagene den 18. og 19. maj 2006 omkring prostitution og vores arbejde med at hjælpe marginaliserede grupper til at erobre deres  egen  seksualitet  med  eller  uden hjælp af prostituerede. Eventuelle flere oplysninger kan hentes på foreningens hjemmeside
(www.ufch.dk/seksualitet/seksualvejledere/forening.htm).