Unge hjemløse hjælpes på benene i New York
Op til 40 procent af New Yorks unge hjemløse er homo-, bi- eller transseksuelle, og mange har tunge sociale problemer. Socialpædagog Tanino Minneci forsøger at hjælpe de unge på benene
Nogle er lige blevet smidt ud hjemmefra. Andre har levet på gaden siden 1112års alderen. Mange tænker på selvmord, og de fleste har erfaringer med tilværelsens skyggesider i form af eksempelvis stofmisbrug, svigt, krimina litet, social udstødelse, vold og seksuel misbrug.
De mennesker, som Tanino Minneci møder i sit arbejde som socialpædagog i den kirkeligt baserede græsrodsgruppe MCCNY Homeless Youth Services i New York, har ofte skrabet livets bund. MCCNY driver et dagcenter og et herberg for unge homo, bi og transseksuelle hjemløse, og i samtaler med brugerne oplever den 29årige socialpædagog ofte, at under det ene sæt tunge problemer ligger andre lige så tunge problemer.
– Når vi først kommer i kontakt med de unge, er de gerne i dyb personlig krise, og deres situa tion er dramatisk. De kan være selvmordstruede, nogle er blevet anholdt af politiet, og nogle er lige blevet smidt på porten af deres forældre. Deres behov er derfor meget umiddelbare. Senere kom mer en myriade af meget komplekse indre proble mer, ofte relateret til deres seksuelle identitet, op til overfladen, fortæller Tanino Minneci.
Ifølge statistikker er New Yorks gader hjem til cirka 20.00030.000 unge, der er hjemløse eller løbet bort hjemmefra, og mellem 25 og 40 procent af dem er homo, bi eller transseksuelle, der er søgt til storbyen fra hele landet. Byens almindelige hjemløsecentre er ifølge Tanino Minneci imid lertid ofte ‘uvenligt indstillede’ over for seksuelle minoriteter, og derfor er der et stort pres på MCCNY og de få andre krisecentre, der henvender sig specifikt til unge hjemløse bøsser, lesbiske, bi og transseksuelle.
MCCNY’s herberg, Sylvia’s Place i bydelen Hell’s Kitchen, huser 2025 brugere i alderen 1624 år, og omtrent lige så mange kommer i dagcentret, the Marsha P. Johnson Center, i bydelen Harlem. MCCNY kæmper konstant for at stykke tilstræk keligt med offentlige midler og private donationer sammen til at finansiere sine tilbud, og forhol dene for både ansatte og brugere er derfor meget skrabede.
Som organisationens eneste socialpædagog omfatter Tanino Minnecis arbejdsopgaver både udformning af handlingsplaner med hver bruger, kontakt til myndighederne, terapeutiske samtale forløb samt mægling og konfliktløsning, når der eksempelvis opstår slåskampe på krisehjemmet, hvor brugerne lever og sover i ét stort kælderrum.
– Sylvia’s Place er afgjort mere trygt end andre krisehjem i byen, men det fører til problemer, når unge lever tæt sammen under dårlige forhold i længere tid. De skændes, de danner par, og de bli ver jaloux på hinanden, og det fører til en masse drama, forklarer han.
De dramatiske situationer kan også være udløst af konflikter med det omgivende samfund, der ofte fordømmer brugernes livsstil, siger Tanino Minneci.
– Der er nogle spændinger med verden udenfor. Mange mennesker bryder sig ikke om at have subsistensløse i deres nabolag, og nogle er fjendtlige over for seksuelle minoritetsgrupper, så de prøver konstant at finde på noget, som de kan bruge til at indgive en klage over os, siger han.
På trods af de af og til vanskelige vilkår er Tanino Minneci imidlertid stærkt begejstret for sit arbejde. Han var med til at åbne Sylvia’s Place for fem år siden og refererer til sit engagement i MCCNY som en ‘livsændrende oplevelse’.
– Jeg kan relatere til mange af de unges per sonlige kampe. Jeg genkender mig selv i dem. Jeg har også følt, at min stemme ikke blev hørt, og at jeg stod uden for det ‘normale’ samfund. Samtidig har jeg et naturligt instinkt for at lytte til andre, fortæller han.
Netop det at kunne lytte betegner Tanino Min neci som den vigtigste bestanddel af hans arbejde.
– Mange af brugerne har aldrig oplevet at blive lyttet til. Jeg hører hele tiden private ting, som de aldrig nogensinde har fortalt til et andet menneske før, men når først de får lov til at tale og udtrykke sig, så bliver de i stand til at håndtere meget mere og finde styrken til at bryde negative mønstre, siger han.
Arbejdet med de marginaliserede hjemløse unge er for Tanino Minneci derfor et livslangt projekt.
– Det er en lidenskab. Jeg kommer til at være involveret i dette program eller i andre, der ligner det, hele mit liv, konstaterer han.