Med Benny på verdenskongres
For AIEJIs præsident, Benny Andersen, er der ingen tvivl: AIEJIkongressen er alle SL’eres store chance for at få en faglig oplevelse af dimensioner – en “once in af lifetime”-mulighed for at kikke ud af ande dammen og møde svanerne på den anden side
Benny Andersen kan slet ikke få deltagere nok: Tag chancen og tag med! Alle i hob! Det bliver sjovt og inspirerende.
Han ved godt, at han med sin begejstring er ved at sprænge budgettet for, hvor mange der kan deltage.
– Men det finder vi ud af. Det kan sagtens være 1000. Og flere til, siger BennyAndersen med hovedet lidt på skrå og blik, der siger, at han godt ved, det kan give ballade med bogholderne. Ikke mindst da han lover deltagerrabat til de 200 frivil lige SL’ere, der er brug for som medhjælpere og værtsfamilier for de 350 udenlandske gæster.
AIEJI-kongres 2009 AIEJIs 17. verdenskongres finder sted d. 4.-7.maj 2009 i DGI-byen, der ligger lige ved Københavns Hovedbanegård. Prisen for at være med afhænger af, hvornår man tilmelder sig. Indtil 1. februar 2009 koster det 400 euro - altså ca. 3.000 kr. Beløbet dækker alle kongressens aktiviteter, frokoster, kongresfesten onsdag samt receptionen på Københavns Rådhus. Man kan allerede nu tilmelde sig på kongressen hjemmeside, hvor der også er yderligere information. Du kan vælge at se dele af siden på dansk ved at klikke på det danske flag foroven. |
SL’s næstformand blev på forrige verdenskon gres i Uruguay valgt som præsident for det globale netværk af socialpædagoger – eller social educa tors, som det hedder på engelsk. For ham drejer de fire dages verdenskongres sig om meget mere en fagpolitik.
Det handler om at få en personlig oplevelse, som er mindst lige så meget værd som en uges, måske flere ugers efteruddannelse. For næsten ingen penge. Der er i hans sind ingen tvivl om, at arbejdsgiverne bør give SL’erne fri med løn, hvis de vil med. De får nemlig så rigeligt tilbage.
Fra praktiker til praktiker
– Man møder socialpædagoger fra vidt forskel lige lande, og alligevel sidder de med problemer, der ligner dine. Der er et kæmpe løft, når kollegaer mødes på den måde. Det inspirerer og giver en ny viden, som man faktisk kan gå hjem og bruge i hverdagen, siger han.
Benny Andersen har svært ved at finde ord for den energi, det giver, når op mod 1000 socialpæ dagoger mødes, med vidt forskellige baggrunde, for at snakke om netop socialpædagogik – ikke socialrådgivning eller socialt arbejde i alminde lighed, men om netop det skæringspunkt mellem mennesker, organisation og socialpolitik, hvor socialpædagogen befinder sig.
– Det handler lige så meget om at mødes, snakke og skabe kontakter som at lytte til oplæg fra kloge hoveder, siger han.
Kongressens fire dage bliver en blanding af oplæg og workshops.
– Det faglige input bliver uden sidestykke. Vi har fået de bedste teoretikere og praktikere fra hele verden til at holde oplæg, lover AIEJI præsidenten.
Hans begejstring er ægte – han har prøvet det selv. Først som almindelig deltager ved verdens kongressen i Barcelona i 2001, og for tre år siden igen i Montevideo, Uruguay, hvor han blev valgt til præsidentposten.
Som fagforeningsmand elsker han det interna tionale arbejde; møderne i fjerne lande, lobbyar bejdet i EU og FN, den internationale bestyrelse… men det er på det faglige og det personlige niveau, han bliver virkelig tændt. Som da han var i Barce lona i 2001 sammen med 11 andre socialpædago ger fra Danmark.
– To af de andre danskere holdt workshop, en om arbejdet i børnepsykiatrien, en anden om sit arbejde med hjemløse, men vi andre var bare med som almindelige deltagere. Og det blev virkelig en øjenåbner, fortæller han.
Socialpædagogisk isbryder
Temaet for verdenskongressen det år var noget så tørt som dokumentation og kvalitet.
– Jeg gik ind til en workshop, hvor en ameri kansk udslusningsinstitution for unge kriminelle fortalte, hvordan de arbejdede med evaluering. På den institution brugte de 10 procent af budgettet på dokumentation og refleksion, fortæller Benny Andersen.
Der var 30 deltagere i workshoppen, hvor to socialpædagoger, en mand og en kvinde, i bedste amerikanske stil tonsede løs med PowerPoints, tal og målbare resultater.
– Da vi kom til spørgsmålene, blev det hele mere konkret. Jeg spurgte, om de skulle lave al den dokumentation for at tilfredsstille Kellogg’s, deres sponsor? Men nej, det var processen, der optog dem, mere end resultatet. De gjorde det erfaringsbaserede til faktisk viden med tal og data, og det var nærmest en del af medarbejdernes efteruddannelse og faglige udvikling at reflektere og prøve at gøre det bedre, fortæller han.
I budgettet var der sat 20.000 dollars af til hver enkelt pædagogs kompetenceudvikling, plus 5000 som medarbejderne selv kunne bruge på kurser efter forgodtbefindende.
– Det slog mig, hvor lidt vi selv evaluerer, hvad vi gør. Som socialpædagoger producerer vi hele tiden ny viden gennem vores praksis. I bedste fald deler vi den med kollegaerne på vores arbejds plads eller skriver den ned i en kinabog. Men den kommer ikke videre, mener Benny Andersen.
Sådan var det i 2001. Benny tog inspirationen fra workshoppen med hjem til arbejdet med kvalitetsudvikling i SL. Siden har han organiseret studierejser til institutionen i Michigan, og deres folk har været her.
– Der kom konkrete resultater ud af det. Bøgerne ‘Pædagogisk resultatmåling’ og ‘Hvad kan vi så lære af det?’ er en direkte følge af det arbejde – der begyndte med en workshop på AIEJIkongressen i Barcelona, siger han.
Den personlige forbindelse
Det var også i Barcelona, Benny mødte catalaneren Jordi, og de har efter et par øl en aften været venner siden. Jordi er som Benny fagligt aktiv, men arbejder til daglig med hjemløse i en forstad til Barcelona.
– Vi havde været til generalforsamling om efter middagen, hvor vi havde støttet hver sin kandidat til formandsposten. Det diskuterede vi videre om aftenen og kom til at forstå hinandens synspunk ter. Siden har vi mødtes mange gange, han har vist mig Barcelona, vi har været ude og se foldbold, han har været i København med tivoliture og rockkoncerter, fortæller Benny.
Benny fik så meget respekt for Jordi, at han foreslog ham at stille op som præsident for AIEJI i 2005. At respekten var gensidig, viste sig, da Jordi samtidig foreslog Benny at stille op.
Det var ved verdenskongressen i Uruguays hovedstad, Montevideo.
– For mig som socialpædagog var noget af det mest interessante et besøg i et slumkvarter på en institution, der arbejder med gadebørn. Deres metoder var anderledes end vores, men det fælles er, at socialpædagoger er nødt til at forholde sig til de vilkår, som samfundet giver os at arbejde med, uanset om det er i Rio eller Randers, siger han og taler sig varm.
– Man bliver overrasket over så meget, der binder os sammen. Vi er fælles om den social pædagogiske opgave at gøre opmærksom på konsekvenserne af de politiske beslutninger. Vi er nødt til at agere politisk, hvis vi skal passe vores arbejde, at være en stemme for dem, der ikke har nogen stemme.
Det var selvfølgelig alt sammen noget, Benny vidste i forvejen. Men det var stort at rejse mange tusinde kilometer væk og nå frem til den erken delse fra et helt andet perspektiv, fra fattige børn og en næsten lige så fattig institution, som ikke kunne gøre andet end at gøre indtryk.
Vi kan spejle os selv
Men den socialpædagogiske verdenskongres giver ikke bare inspiration udefra, den giver også uden landsk blik på, hvordan vi gør det i Danmark. Hvilket Benny oplevede på første hånd på kon gressen i Montevideo:
– Under en workshop spurgte de uruguayske kollegaer, hvordan vi arbejdede. Jeg fortalte om, hvordan normeringerne er på døgninstitutio nerne og hvor vigtigt, det er med relationsarbej det, fortæller han.
Hvorfor hedder det egentlig AIEJI? Akronym-nøgle til AIEJI, IFSW, FICE og NFFS Pas på, at der ikke går ged i forkortelserne! På engelsk hedder AIEJI “International Association of Social Educators”, mens den på fransk parallelt hedder “Association Internationale de Éducateurs Sociaux”. På spansk hedder den “Asociación International de Educadores Sociales”, og på tysk og hollandsk hedder den noget lignende. Men ingen af stederne hedder organisationen noget, der kan sættes sammen til forkortelsen AIEJI. Årsagen er, at foreningen i 2001 skiftede navn – men holdt fast i sit oprindelige akronym eller forkortelse, som den var blevet kendt på. AIEJI var oprindeligt en forkortelse af “Association Internationale des Éducateurs des Jeunes Inadaptés” – hvilket betyder “Den internationale forening af socialpædagoger for utilpassede og udstødte unge”. Siden kom der også socialpædagoger, der arbejder med voksne, til, og foreningen skiftede navn. AIEJI må ikke forveksles med International Federation of Social Workers (IFSW), som SL også er medlem af. iIFSW organiserer alle former for socialarbejdere, således også socialrådgivere og sagsbehandlere. Dansk Socialrådgiverforening og HK-Kommunal er da også medlem af IFSW. I Norden har socialpædagogernes deres egen organisation, Nordisk forum for socialpædagoger (Nffs), der fokuserer både på medlemmernes løn- og arbejdsforhold foruden socialpædagogik, socialpolitik og uddannelse. endelig er SL medlem af International Federation of Educative Communities (FICE), der organiserer døgninstitutioner og opholdssteder. Hovedformålet er at fremme opvækstbetingelser for børn og unge anbragt uden for eget hjem. |
De andre workshopdeltagere måbede. I mange latinamerikanske lande er der typisk 1 pædagog pr. 20 unge.
– Efter nogen undren spurgte de: Hvem skal så erstatte pædagogen, når de unge skal videre? Og de havde ret, vi må have øje for andet end relationer, der nok kan blive tætte, men alligevel er flygtige, siger han.
Kongressen i København kan give danske socialpædagoger tilsvarende oplevelser, er Benny sikker på, når de danske institutioner og arbejds måder bliver udfordret af de udenlandske gæsters spørgsmål.
Så tag bare med på de mange studiebesøg rundt i københavnsområdet, opfordrer AIEJI præsidenten de danske deltagere. For selv om stederne og metoderne er kendte, så er reaktio nerne det ikke.
Montevideo-erklæringen Vi skal som socialpædagoger forstå globaliseringens komplicerede natur for at kunne analysere og vurdere vores muligheder for at udvikle vores fag i den globaliserede verden. Det er vores faglighed, der bliver udfordret – den faglighed vi som profession definerede på denne måde i Montevideo-erklæringen på aieJi’s 16. Verdenskongres i 2005: Vi bekræfter igen, at det socialpædagogiske område er en særlig opgave, som er rettet mod at sikre, at de mennesker, vi arbejder med, kan udøve deres rettigheder. Det kræver, at vi vedvarende forpligter os på flere niveauer; etisk, fagligt, videnskabeligt og politisk. For at vi kan opfylde denne forpligtelse kræver det, at socialpædagogens rolle anerkendes, at den integreres på arbejdspladser, og at der skabes fælles organisationer for socialpædagoger. Det forudsætter, at socialpædagoger har en solid grunduddannelse, og at de løbende uddanner sig. Uddannelsen skal lægge vægt på praktik og forholde sig kritisk analyserende til faget. Vi anerkender vigtigheden af processer, som kan systematisere fagets udøvelse og bidrage til uddannelse og forbedring af faglige kvalifikationer – det har målgruppen for de socialpædagogiske ydelser krav på – ligesom vi anerkender, at disse processer sætter spørgsmålstegn ved vores politisk-pædagogiske formål. Vi bekræfter, at etik er en fast reference, som vi har fælles opfattelse af og har udarbejdet i fællesskab, da den er en forudsætning for at sikre nødvendig brugerinddragelse. Som socialpædagoger gentager vi i denne erklæring vores forpligtelse til at arbejde for demo-krati, social retfærdighed, forsvare vores kulturelle arv og de universelle menneskerettigheder. Vi gør det ud fra den overbevisning, at vi kan være med til at skabe en bedre verden. Montevideo, den 18. november 2005 |