Med lommelygte på globaliseringens bagside
I sig selv er kongressen et levende eksempel på globaliseringens fordele: Den grænseoverskridende kom munikation og den internationale forståelse og inspiration på tværs af nationer. Men det er på globaliseringens bagside, verdenskongressen finder sit tema og sine cases, i udstødningen og marginaliseringen.
Med en forslidt parole tænker socialpædagoger globalt, men handler lokalt. Kongressen vil på det globale plan bekæmpe social ulighed og eksklusion og styrke det socialpædagogiske fag – og lokalt udveksle erfarin ger, så den enkelte bedre kan gøre en forskel der, hvor hun er.
Helt konkret fokuserer de forskellige workshops og oplæg på Socialpædagogernes kerneområder: Børn og unge med særlige behov, Voksne handicappede og De hjemløse og marginaliserede.
Kongressen stiller også skarpt på kulturen og kulturarbejdet. Netop i globaliseringens tids alder bliver rødder og identitet både mål og metoder i det socialpædagogiske arbejde. Men hvordan?
Oplægget til kongressen stil ler flere spørgsmål, end det giver svar: Hvordan tackler social pædagoger de udfordringer, globaliseringen stiller?
Ambitionen er, at svarene bliver så konkrete, at de kan bruges i det daglige arbejde som socialpædagoger:
Nye territorier – globale netværk. Nationalstaten og den fysiske lokalisering mister betydning i forhold til det netværkssamfund, som går på kryds og tværs af nationalstater og virksomheder. Hvordan kan socialpædagoger i hele verden bygge netværk, der kan styrke kampen for en menneskeværdig tilværelse for alle?
Nye arbejdsdelinger og nye magtformer. De nye arbejds delinger medvirker til produk tionszoner med hårdt fysisk arbejde for voksne og børn i den fattige verden – og moderne netværksproduktion i den rige. Samtidig udvikles mindre synlige magtformer, som vi som socialpædagoger er underlagt og bliver sat til at udøve. Hvordan udvikler vi vores fag, så vores indsats ikke bliver en del af de nye magtformer, men en hjælp til en menneskeværdig tilværelse?
Globaliseringens medier og mediernes globalisering.
Udviklingen af netværksproduk tion og det fleksible kontrolsam fund afhænger af den digitale udvikling. Medierne er med til at skabe effektive og fleksible producenter – og konsumenter. Men medierne er også stedet, hvor globaliseringen kan slå tilbage, fordi magtmisbrug, overgreb og elendighed bliver sværere og sværere at gemme af vejen. Hvordan bliver socialpæ dagoger fortrolige med de glo bale medier og lærer at beherske dem, så de sætter fokus på den sociale eksklusion – hvor end den finder sted? Og hvordan bruger vi de nye medier i kam pen mod social eksklusion?