AIEJI-tema

Vi udsulter de menneskelige relationer

Det er ikke tilfældigt, at det er den vestlige verden, der dræner Jorden for ressourcer, også er ved at tage livet af de mellemmenneskelige relationer. Og det er børnene og de unge, der betaler prisen for den stigende isolation og fremmedgørelse. Sådan siger Martin Brokenleg, der gennem to årtier har arbejdet med udsatte børn og unge med afsæt i sin egen Sioux-tradition

• Email
• Print

Han taler om de helt basale ting i livet: For­holdet mellem barnet og de voksne familie­ medlemmer, der står rundt om vuggen.

Martin Brokenleg Dr. Martin Brokenleg er professor på First Nations Theology and Ministry på Vancouver School of Theology i det sydvestlige Canada. Han er næstformand i Reclaiming Youth International, der efter sin egen metode uddanner socialarbejdere, der arbejder med udsatte unge. Han har en doktorgrad i psykologi og en teologisk embedseksamen. I 30 år var han professor i nordamerikanske studier, og han har tillige været leder af ungdomsprojekter, fængselspræst og har stor erfaring som alkoholkonsulent. Han har holdt kurser og undervist i hele Nordamerika, New Zealand, Australien og Sydafrika. Læs mere om Martin Brokenleg på www.aieji2009.dk

Og han advarer os: Antallet af voksne, der omgiver barnet og har en ægte relation til det, er faldet til et minimum – eller mindre end det.

Fra de familiegrupper og landsby­ og nærmil­ jøer på 200­300 mennesker, vi kender fra såkaldt primitive folk – og fra en ikke så fjern fortid i vores egen del af verden – til de meget små familier i dag, som oven i købet ofte splittes op i endnu mindre fragmenter.

I stadig højere grad overlades børn et stykke hen ad vejen til sig selv og hinanden med alt for snæver voksenkontakt. Det øger risikoen for ensomhed, udsathed og for at et stigende antal børn og unge rammes af modløshed og magtes­ løshed med de følger, det får i form af kriminalitet, vold og (selv)destruktion.

Advarslen og det radikale budskab kommer fra en af hovedtalerne på næste års AIEJI­kongres, psykologen Martin Brokenleg. Han frygter, at det sammenbrud, han ser i de basale menneskelige relationer vil få voldsomme konsekvenser for de kommende generationer.

– Når flere og flere accepterer den kunstige ide om kernefamilien som en bæredygtig livsstil, vil mange af dem opleve en dyb utilfredshed med  deres liv og parforhold. Og de vil tro, at der er noget galt med de mellem en og fire andre men­ nesker, de har et virkeligt forhold til. Men faktisk er problemet, at de mangler 296 andre menneske­ lige ægte relationer i deres liv. Der er ikke noget galt med de fire, de kender – det, der er noget galt med er selve deres forestilling om, hvad der udgør et livsdueligt og bæredygtigt menneskeligt miljø, siger han.

Modets cirkel

Som psykolog har Martin Brokenleg arbejdet med udsatte børn og unge gennem to årtier. Og deltagerne på AIEJI­kongressen kan roligt regne med at høre en mand, der vil trække røde tråde fra sin egen personlige baggrund til den viden og erfaring, han har fra sit professsionelle virke.

På den personlige side tæller, at Martin Brokenleg er ud af den nordamerikanske Rosebud Sioux­stamme, og at han lever efter sin Lakota­ kulturs traditioner. Siden 2004 har han stået i spidsen for forskningen i de oprindelige amerikaneres religion og kultur på Vancouver School of Theology i Canada. (se tekstboks)

Sammen med hans psykolog­baggrund har det været grundlaget for hans arbejde med dannelsen af Reclaming Youth Network (kan oversættes til noget i retning af: Vi vil have de unge tilbage­Net­ værket, red.) og udviklingen af principperne i The Circle of Courage, Modets Cirkel, for 20 år siden.

Modets Cirkel – der præsenteres i en tekstboks andetsteds i artiklen – favner de fire egenskaber, som skal næres hos barnet og den unge: evnen til at danne relationer og høre til, evnen til at mestre, evnen til at være selvstændig og uafhængig og evnen til at være generøs og uselvisk.

Det kan alt sammen lyder meget teoretisk og svævende, og Socialpædagogen spurgte derfor Martin Brokenleg, hvordan han ser sammenhængen mellem principperne bag cirklen og den hverdag og pædagogiske praksis, man står med som socialpædagog.

I forbindelse med Modets Cirkel og i arbejdet med Reclaiming-netværket  taler du om de forskellige magtstrukturer og den opfattelse af menneskelige relationer, som præger henholdsvis den vestlige kultur og i din egen indiansk-amerikanske kultur. 

Men hvordan kommer den udvikling til at påvirke socialpædagogernes arbejde?

– Det er tydeligt, at de økonomiske forandrin­ ger i en tid med globaliserede storbyer har direkte indflydelse på familielivet – og at det er børnene og de unge, der betaler prisen. Mange voksne prioriterer familielivet langt lavere end det at få magt, realisere sig selv og have et godt fritidsliv. Og hvis dette mønster fortsætter, så vil det globale samfund opleve materiel vækst på bekostning af menneskelig og social sammenhængskraft og sundhed – både for unge og voksne, advarer Martin Brokenleg.

Den store familie – og den lille

– I de oprindelige amerikanske kulturer, jeg er vokset op med, var familielivet vigtigere end alt andet, ligesom det var i tidligere tider i traditionelle kulturer over hele verden. Man voksede op med et langt større netværk af mulige voksen­ relationer.

– I min ungdom for 50 år siden var det en hel lille by – eller min udvidede familie – på 300 mennesker, der udgjorde et solidt sikkerhedsnet for mig. Hvis jeg ikke kunne få opfyldt mine følelsesmæssige behov hos min forældre, så trådte mine bedsteforældre, tanter og onkler, naboer eller folk fra menigheden til og tog sig af mig. På samme måde havde et kæreste­ eller ægtepar ikke kun hinanden at vende sig til for at få støtte og finde følelsesmæssig styrke – de ville hver især have det samme netværk, jeg havde, siger Martin Brokenleg.

– Sådan er det ikke i dag. Befolkningsvæksten og de økonomiske mønstre i det globaliserede byliv har umuliggjort denne livsform, og det betyder, at der snart ikke er noget grundlag for et omsorgsfuldt menneskeligt miljø, hvor børn og unge kan udvikle sig, konstaterer han og advarer på den baggrund – som nævnt i indledningen – mod glorificeringen af den mest almindelige samlivsform i den vestlige kultur: kernefamilien.

– Det moderne liv er ikke lagt an efter et vel­ fungerende menneskeligt liv, men er modelleret efter den globale økonomis behov, siger Martin Brokenleg.

En afgørende rolle

Og her ser han en afgørende rolle for social­ pædagoger:

– Socialpædagoger må bruge deres faglighed på at arbejde på at ændre de voksnes opfattelse, så de kan se værdien af et menneskeligt samfund, hvor børn og unge er trygge. Anonymitet, det afsondrede liv i storbyen og troen på at kerne­ familien er en naturlig menneskelig enhed er faktorer, der tilsammen skaber omgivelser, der får de unge til at føle sig fremmedgjorte og magtes­ løse, siger han.

Når det er socialpædagogerne, der skal træde til her, er det fordi de voksne omkring børnene  ikke selv har nogen fast fornemmelse af den kultur, de færdes i:

– Voksne, der ikke selv kender de kulturelle mønstre i deres eget samfund, kan selvfølgelig ikke lære deres egne børn og børnebørn, hvordan man skal skabe den næste kulturelle generation. Den livsstil og form for menneskelige fællesskaber forsvinder med den nuværende generation og bliver erstattet af en populærkultur skabt af og i medierne.

– Og her kan en god socialpædagog med afsæt i sin faglige viden være bærer af og fortaler for værdien af menneskelige fællesskaber og et socialt miljø, der skaber stærke, modstandsdygtige børn, mener Martin Brokenleg. 

Elationerne er nøglen

Men hvad er så det bedste modtræk for den enkelte socialpædagog, som for eksempel arbejder med hjemløse unge i en storby et sted i den vestlige verden?

– Det at være stærk i ånden kalder vi nu om dage at være resilient – at eje en modstandskraft, så man vokser og udvikler sig på trods af hårde odds. Denne åndelige styrke er en indre ressource, der gør, at både børn, unge og voksne kan blive velfungerende, selvom de oplever problemer og møder modstand. Men vi kan ikke lære nogen at være resiliente gennem forelæsninger og teoreti­ ske øvelser. Resiliens kan kun læres gennem erfaringer, der former ens karakter. Erfaringer med at høre til, med at mestre noget, med uafhængighed og med generøsitet. Og der ligger socialpæda­ gogens opgave, siger Martin Brokenleg – og igen trykker han på alarmknappen:

– Uden en generation af resiliente unge får vi i stedet en gruppe, der er forurenet af populær­ kultur, uden egne ressourcer og uden åndelig styrke. Som jeg ser det, er det ikke noget tilfælde, at den vestlige kultur – hvor meget godt i verden, den så samtidig har skabt – der har udsultet den fysiske verden, nu truer med at gøre det samme mod det menneskelige samfund, påpeger Martik Brokenleg.

Som jeg forstår principperne bag arbejdet med Modets Cirkel handler det om at genskabe disse grundlæggende strukturer. Kan du kort beskrive, hvordan den ide opstod?

– Vi var nogle stykker, der gik sammen og sam­ menlignede de indfødte amerikaneres børneop­ dragelse med nutidig psykologisk forskning, og det blev til bogen ‘Reclaiming Youth at Risk: Our Hope for the Future’(‘Vi vil have vores udsatte unge tilbage – Vores håb for fremtiden’, red.). Vi undrede os for eksempel over, at de europæiske opdagelsesrejsende udtrykte deres beundring for den måde, de oprindelige amerikanere kunne opdrage stolte og resiliente børn, selvom de ikke havde noget afstraffelsessystem.

– Ved at bruge et andet kulturelt system som tilgang kunne vi skabe en sammenhæng til den  aktuelle hjerneforskning og forskningen i resili­ ens, hvor relationerne er selve nøglen til en hel og sund ungdom, fortæller Martin Brokenleg.

Man skal høre til

Du har arbejdet med udsatte unge i 20 år – hvad er de vigtigste erfaringer, du kan pege på i mødet mellem dit arbejde med Modets Cirkel og udviklingen i de vestlige urbane samfund?

– At leve i et vestligt samfund er meget omkost­ ningsfuldt, når det handler om menneskelige relationer. Det økonomiske system, vi lever under, trækker begge forældre ud af familielivet og ind i den økonomiske produktion. Den største pris for denne udvikling er et tab af fundamentale men­ neskelige relationer mellem forældre og barn og tabet af den afgørende menneskelige erfaring af at høre til. Og når de to ting er gået tabt, er de svære at genvinde.

Martin Brokenleg illustrerer dette tab med en lille anekdote om en af sine egen forfædre:

– Engang i 1800­tallet blev en ældre mand fra Lakota­folket spurgt, hvad han mente om, at de hvide ikke overholdt de traktater, de selv havde indgået. Han svarede, at det kun var, hvad man kunne forvente af folk, der slog deres egne børn. For Lakota­folket var det at slå sine børn det mest barbariske, man kunne forestille sig. I den for­ ståelse er det ikke så underligt, at børn og andre mennesker nu om dage bliver mishandlet af dem, der mishandler jorden…

Hvordan kan en socialpædagog så starte den proces, det er at arbejde med Modets Cirkel-ideen, hvis hun for eksempel arbejder blandt hjemløse børn og unge i New York?

– Som ethvert andet barn har et hjemløst barn eller en hjemløs ung behov for at knytte sig til et stærkt og åbent voksent menneske. Man hører ingenting, før man hører til (Oprindeligt: Nothing happens until belonging happens, red.). Når først en stærk og tydelig voksen kan give barnet denne tilknytning, kan barnets liv ændres til det bedre. Og så handler det ellers for barnet og den unge om at få de andre erfaringer, som vi arbejder med i Modets Cirkel: mestring, uafhængighed og generøsitet.

Hvordan kan de her erfaringer fra Modets Cirkel-arbejdet så bruges i forhold til andre brugergrupper som for eksempel udviklingshæmmede?

– Inderst inde deler alle mennesker nogle fælles egenskaber og behov, og det er dem, der er i fokus i Modets Cirkel. Ny hjerneforskning dokumenterer det universelle i virkningen af indgreb, der kan forbedre livet for alle mennesker uanset alder og tilstand. Hvis man imødekommer disse universale behov, skaber man den optimale indre resiliens, og det giver den enkelte mulighed for at leve sit liv optimalt, siger Martin Brokenleg. 

Læs mere om Reclaiming Youth Network og The Circle of Courage på www.reclaiming.com

Modets Cirkel Modets Cirkel, The Circle of Courage, blev introduceret i 1990 og er omdrejningspunktet i Reclaiming Youth-netværkets filosofi. Den sætter fokus på fire principper: At høre til (belonging): Kort fortalt er ideen, at man opfatter alle man kender som en slægtning. Selve det at være i familie udløser nogle stærke sociale bånd som trækker alle ind i relationer præget af respekt, det øger følelsen af sikkerhed og modvirker risikoen for isolation. At mestre (mastery): I traditionelle samfund fik alle en mulighed for at mestre et eller andet. Men det at være god til noget betød ikke, at man hævdede sig, ligesom de erfarne ikke blev set som rivaler. I stedet handlede det om personlig udvikling. At være uafhængig (independence): I vestlig kultur handler magt om dominans. i traditionelle stammesamfund som Lakota handler det om respekt for retten til at være uafhængig. Fra den tidligste barndom lærte barnet af træffe beslutninger, løse problemer og tage personligt ansvar, mens de voksne anviste, støttede, talte for visse værdier og gav feedback, men ikke blandede sig i barnets endelige valg. At være generøs (generosity): Gavmildhed og uselviskhed er helt centrale dyder. ‘Man skal kunne give sin mest værdsatte besiddelse fra sig uden at hjertet slår hurtigere’, har en lakota-ældre formuleret det. Ved at hjælpe andre skaber barnet og den unge et bevis på egen værdighed: De bidrager positivt til et andet liv Det er ifølge tankegangen ganske enkelt nogle helt grundlæggende menneskelige behov. Modets cirkel er en resiliens-filosofi, der tager afsæt i de oprindelige amerianske folkeslags viden og visdom. På dette grundlag kan alle voksne give børn og unge styrke uanset hvor de lever, hvilken religion de dyrker, hvilket sprog de taler, og hvilken race de er. Modets cirkel er siden blevet et redskab for certificerede instruktører i USA, Canada. Australien, New Zealand og Sydafrika.