icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Fagbevægelsen i offensiven

Ros til medlemskampagnen

Når forbund som Socialpædagogerne og FOA kan skaffe flere medlemmer, så kan andre forbund også. Der er grund til optimisme i den ellers skrantende LO-fagbevægelse, mener forfatterne til en håndbog om organisering

Hver eneste dag mister fag­forbund som 3F, HK og Dansk Metal medlem­mer. Alligevel gør forbunde­nes ansatte og valgte klogt i at udtrykke tro på fremtiden. For hvem gider melde sig ind hos en flok pessimister?

For at skabe mere glæde og dialog med medlemmerne bør alle LO­fagbevægelsens folk i stedet gå i offensiven og mindst en gang om måneden besøge en arbejdsplads. Det kan give  gevaldige gevinster, skriver LO’s ugebrev A4 nummer 25.

Anbefalingen kommer fra to erfarne herrer ud i kunsten at pleje og hverve medlemmer: Paw Jensen og Knud Lindholm Lau. Som formand for 3F i Ringkøbing­Holmsland har Paw Jensen formået at få lokalaf­ delingens medlemstal banket op med 13 procent. Knud Lindholm Lau har undervist og inspireret hundredvis af tillidsfolk samt rådgivet forbund om hvervekampagner.

De to har samlet deres erfaringer i håndbogen “Orga­ nisering.dk”, der har været et hit i fagbevægelsen og netop er kommet i en ny udgave. Heri skriver de:

“Denne bog skrives ikke på grund af fagbevægelsens krise, men fordi det er muligt at komme ud af krisen.”

Forfatternes optimisme kan virke naiv, når man ser på udviklingen i LO­fagbevægelsens samlede medlemstal. Det er gået støt nedad i mange år, og antallet af kontingentbetalende medlemmer i LO­forbundene under ét er på vej ned under en million.

– Vi tillader os at være opti­ mister, for vi kan se forskellige tegn på, at nedgang kan vendes til fremgang. Paw har vist i sin afdeling, at hvis man bruger kræfterne rigtigt lokalt, så kan det give gevinst. På forbunds­ plan har FOA (Fag og Arbejde, red.) skabt fremgang med klare markeringer og ved at tage ting op, som interesserer medlemmerne. Og Socialpædagogerne har lige haft stor succes med et halvt års medlemskampagne, siger Knud Lindholm Lau.

– De vigtigste elementer i Socialpædagogernes kampagne var aktivering af tillidsrepræ­ sentanterne, og at valgte og ansatte fra kredskontorerne over to uger besøgte et væld af arbejdspladser. Efter kampag­ nens afslutning 1. april var der en nettogevinst på 600 medlemmer. Dermed har forbundet fået vendt medlemskurven, der ellers bevægede sig nedad. Den udvikling giver tro på fremtiden, og den er der faktisk ved at komme mere af i hele LO­fagbevægelsen, mener Paw Jensen:

– Vi kan mærke, at der er en voksende, fælles forståelse i fagbevægelsen af, at vi skal lade være med alt den negative tænkning med, at det går ad helvede til, og medlemmerne fosser ud. For hvem gider melde sig ind i noget, hvor folk går og hænger med hovedet? I stedet skal vi ranke ryggen og sige: “Det kan godt være, at vi mister medlemmer, men hvad kan vi gøre”.

Læs hele artiklen “Bevægelsen skal tilbage i bevægelsen” på www.lo.dk eller på www.sl.dk

 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse