icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kommentar

Vi kommer til at mangle hænder

Det nytter ikke noget, at vi har et samfundskrav om, at vores socialpædagoger skal være højtuddannede, når man så vælger at udhule deres uddannelse.

  • Af Marie Sonne Forbundsnæstformand
  • 08-2008 /

For nogle dage siden kom tallene for unge, der har søgt ind på læ­ rer­ og pædagoguddannelserne via kvote 2. Og her kunne man se, at der i år er 35 procent færre, der vil være pædagog. Tallene dækker som sagt udelukkende de unge, der søger ind via kvote 2, så vi kan jo håbe, at tallene for kvote 1­ansøgninger ser anderledes optimisti­ ske ud. Men jeg tror roligt, vi kan tage tallene for kvote 2 som et al­ vorligt fingerpeg om, hvad vejen vinden blæser.

For der er rigtig mange tegn i sol og måne om, at vores fag og faglig­ hed er presset.

Jeg tror faldet i ansøgertallet blandt andet skyldes, at de unge ikke finder faget attraktivt og prestigefyldt nok, fordi de får tegnet et unuanceret billede af det offentlige arbejdsmarked som værende uden anseelse, perspektivløst og fysisk og psykisk opslidende.

Formanden for rektorforsamlingen, Nils­Georg Lundberg har sagt, at grunden til den manglende søgning til lærer­ og pædagoguddan­ nelserne er, at velfærdsfag ikke længere er attraktive. Det er en ud­ vikling, der kun kan bekymre, og det kommer til at kunne mærkes ude i virkeligheden! Så mit håb er, at vi får politikerne op af stolen, inden det kommer til at få alt for store følger. For professionel og kompetent arbejdskraft kommer ikke bare af sig selv. Det kræver vil­ je og prioritering af uddannelsesområdet.

Og det hænger skidt sammen med, at regeringen med finansloven har valgt at skære i professionshøjskolernes bevilling. Og det er ikke noget, der gavner studiemiljøet og dermed tiltrækningskraften. Det nytter ikke noget, at vi har et samfundskrav om, at vores socialpæ­ dagoger skal være højtuddannede, når man så vælger at udhule de­ res uddannelse. Det giver ikke mening at ophøje vores uddannel­ sessystem til verdensklasse med den ene hånd, og så barbere med grovfilen med den anden!

Så jeg opfordrer til, at man tager det her vink med en vognstang alvorligt, og fremadrettet får rettet op på kvaliteten af uddannelsen og opfattelsen af hvilke muligheder, der ligger i vores arbejdsfelt.