Frirum for unge med særlige behov
Frirum er hovedoverskriften i et udviklingsprojekt, som 6 pædagogstuderende fra VIA University College i Gedved arbejder med. Målgruppen er unge på den nye ungdomsuddannelse på ASV Horsens
De unge vi møder er gen nem opvæksten blevet ekskluderet fra fællesska bet. Det etablerede skolesystem har spillet fallit og har ikke kun net rumme disse unge.
Derfor ender mange af de unge mennesker med en lav selvfølelse og lavt selvværd. Det er her vi som pædagogstude rende skal sætte ind med vores projekt.
Vi skal skabe et fællesskab, hvor inklusion er i højsæde.
Fællesskaber er vigtige for de sociale relationer. Har man ingen sociale relationer, har man ikke optimal mulighed for at udvikle sin identitet.
Alle mennesker skal have mulighed for identitetsdan nelse. Holder man imidlertid nogle uden for fællesskabet ved ikke at inkludere dem, for eksempel på grund af handicap, så får disse mennesker ikke den rette mulighed for at udvikle sig som alle andre.
Det optimale ville være, hvis fællesskabet for de unge på ASV Horsens’ ungdomsuddan nelse også inkluderede såkaldt almindelige unge. Dog skal vi have i tankerne, at et fællesskab med ligesindede også er af stor betydning for de unge.
Som pædagogstuderende ved vi noget om fællesskaber og disses betydning. Derfor kan vi støtte de unge i opbyggelsen af fællesskaber.
broen
Udfordringen for os som pæda gogstuderende er, om vi kan motivere de unge til at komme i klubben, og om vi kan få dem til at involvere sig i de forskellige aktiviteter.
Selvom de unge selv har efterspurgt en eftermiddags klub, er det ikke sikkert at vi kan ramme deres interesser og lyst til at deltage.
Før opstarten af klubben udleverede vi et spørgeskema til de unge. Her kunne de skrive nogle ønsker til aktiviteter. De unge ønskede blandt andet maleværksted, smykker, bål og bare at være sammen!
Forudsætningen for at de unge deltager i aktiviteterne er, at afsættet tages i det niveau de unge befinder sig på, uden på forhånd at opstille begrænsninger.
Vi har på pædagoguddan nelsen lært at bruge os selv som menneske i den pædagogiske proces.
Det gør, at vi som studerende har kompetencer til at handle med de mennesker, vi har med at gøre. For at hjælpe andre i udviklingsprocesser, må vi som studerende selv være villige til at gennemgå en udvikling.
Den pædagogiske praksis skal kunne skabe udvikling hos det enkelte individ, fremme livskvalitet og finde ressourcer frem i det enkelte menneske.
Vi skal være med i processen omkring målgruppens læring, den sociale læring især, da det primært er relationskompeten cer vi har fokus på. Vi skal støtte dem i at bygge bro mellem hinanden, så de hver især får skabt et netværk og nyder godt af fællesskabet.
Pædagoger uddannes til at stimulere menneskelig udvikling med det formål at selvstændig gøre og øge livskvaliteten. Som kommende pædagoger skal vi være med til, at løse opgaver i forhold til svagere samfunds borgere. Formålet er at øge den fysiske og psykiske sundhed og skabe et bedre liv.
Det er oplagt, at vi gør brug af vores linjefag værksted, dansk, natur og idræt i de planlagte aktiviteter, fortæller Ditte – en af de pædagogstuderende.
En dag, hvor vi i klubben malede billeder med fjern styrede biler, ser Ditte en af drengene, som ellers indtil nu ikke havde deltaget aktivt i en aktivitet, blive fascineret af bilen. Han fik lyst til at køre med bilen.
I denne aktivitet er der et objekt mellem drengen og pro duktet, som gør at den unge ikke føler han skal præstere noget. Alligevel resulterer det i et godt billede, og gennem det fælles tredje styrkes hans selvværd.
Begrebet “Det fælles tredje” betegner fælles oplevelser, interesser og arbejdsprocesser, som to eller flere mennesker kan mødes om. Opmærksomheden er rettet mod noget uden for gruppen, og ikke de indbyrdes relationer.
Målet med aktiviteterne har været at give de unge anerkendelse, relationer og forståelse for egen identitet. Vi pædagogstuderende ser her at de unge styrker deres personlige udvikling, troen på sig selv, og de bliver bedre til at agere udenfor klubbens rammer.
En grundlæggende værdi er personlig udvikling, fordi dette netop hænger nøje sammen med livskvalitet.
Frirummet
I august 2007 startede den nye 3 årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov op på ASV i Horsens.
Uddannelsen er for unge mellem 16 og 25 år, der af forskellige årsager ikke kan gen nemføre en almindelig uddan nelse i det danske skolesystem.
Vi pædagogstuderende etablerede en kontakt til ASV Horsens, da vi erfarede at de unge på denne nystartede ungdomsuddannelse ikke havde et fritidstilbud.
Det ønskede vi at ændre på! Vores mål med dette projekt var at etablere relationer imel lem de unge, skabe netværk og et frirum. De grundlæggende værdier i projektet er personlig udvikling, samarbejde, samspil og social forståelse.
Der er også et mål fra semi nariets side om innovative tiltag i et samarbejde mellem studerende og en ekstern samarbejds partner. Klaus DamTholstrup, konstitueret afd. leder på ASV, var vores kontaktperson under forløbet. På et møde med ham fik vi at vide, at vi nok ikke skulle forvente så stor deltagelse fra de unge. Ud af de 33 elever på uddannelsen, skulle vi kun forvente cirka 7 fremmødte pr gang. Vi skulle se de små suc ceser, sagde Klaus.
Vi oplevede fra første klub dag, at der kom mellem 10 og 15 unge.
Kæmpe succes!
inklusion – at være med i fællesskabet Vi har været inspireret af sociolog Robert Putnam’s teori om social kapital, der blandt andet siger, at relationer mellem mennesker fremmer tillid, tryghed, gensidig hjælp og fælles normer – jo mere det bruges, des mere bliver der af det.
Kapital er ikke alene noget økonomisk, men det at have relationer giver kapital.
Robert Putnam’s definition af social kapital er ikke knyttet til individerne, men derimod til fællesskabet. I dette fællesskab styrkes de unges muligheder for inklusion i samfundet.
For det er gennem fællesskabet og relationer med ligestil lede man bliver stærk – både til at agere i samfundet, og i troen på sig selv.
Vi ser det som en styrke at klubben er inden for ASV’s rammer, da det giver et styrket fællesskab, tryghed og frirum til bare at være!
Det er på baggrund af Putnam’s teori, at vi mener, der sker en personlig udvikling hos de unge, når de har dette netværk. Det styrker deres tro på sig selv.
hvad kan vi gøre som pædagoger Primært skal vi som pædagoger være med til at give de unge opgaver, indflydelse og ansvar, så de kan udvikle selvstændighed.
Klubben er en nødvendighed, dels for at udvikle de unges selvstændighed, men også for at fastholde det fællesskab de har opbygget.
Vi skal sammen med de unge kreere oplevelser, så de bliver involverede og engagerede. Nogle gange skal vi studerende træde et skridt tilbage og være i baggrunden, så de unge føler ejerskab over klubben, fortæller Maria – en af de studerende.
De unge er meget forskel lige og kommer fra forskellige sociale miljøer, og det betyder at vores motivation er meget afgø rende for, at få tingene sat i gang med de unge i klubben. Dermed skabes nogle omgivelser med vægt på oplevelser og samvær.
En dag havde vi vandkamp som fælles aktivitet. Nogle valgte at kigge på, mens andre havde svært ved at vente på, at vi kom i gang. En pige i klubben havde en dag fortalt lidt om sit
liv. Hun har det svært, når andre mennesker rører hende. Her i vandkampen overskred hun sine egne grænser ved at deltage aktivt. I kampens hede tog vi fat i hinanden og løb ofte ind i hinanden, men hun var med til slut!
Det er vigtigt, at vi som kommende pædagoger gør de unge bevidste om deres kompetencer. Vi skal lave opfølgning på de opgaver, der bliver udført af de unge og anerkende dem for veludført “arbejde” – det kan være at lappe en cykel, male et billede eller være med i vandkampen!
Vi skal se muligheder frem for begrænsninger!
Det er vi som pædagoger gode til.