De sendte en antropolog
Hvad sker der, når man tager et par nye briller på og ser på den pædagogiske praksis? Det gav pædagog og antropolog Annemarie Højmark et bud på på udviklingsfondens årlige konference
Det handler ikke om én sandhed eller om én tilgang til det socialpædagogiske fag og praksis. Niks, det handler om et nyt blik på tingene og til den brug nogle nye begreber.
Sådan cirka beskrev pædagog og antropolog Annemarie Højmark forudsætningen for sit projekt, der har fokuseret på begrundelserne i det socialpædagogiske arbejde: Hvad er det, pædagoger gør, og hvad får dem til det?
Projektet har fået støtte fra BUPL’s og Socialpædagogernes Udviklings- og Forskningsfond, og det blev præsenteret på en workshop på fondens årlige konference.
Konkret har Annemarie Højmark bedrevet feltarbejde i tre meget forskellige botilbud for voksne udviklingshæmmede, hvor hun dels ’bare’ var medarbejder i hverdagen, dels observerede, mens hun deltog.
Og det har ført til definitionen af tre kategorier, der kan indramme det pædagogiske arbejde på botilbuddene: kontaktsomhed, opfindsomhed og tilsætning.
Nej, det er ikke gængse pædagogiske begreber – der er snarere tale om kategorier, der er defineret til lejligheden for at sige noget om det, antropologen ser, og som giver mening, hvis man vil tale om det fra en ny vinkel:
–Jeg har forsøgt at se ’det pædagogiske’ som en social samhandling. Jeg vil tage afsæt i det helt nære, som beskriver oplevelsen, sagde Annemarie Højmark om sin tilgang.
Hun kom med en række eksempler nedfældet som konkret dialog mellem pædagogen og beboere, eller hvor pædagogen agerer som en del af eller som en reaktion på noget, ’der sker’ mellem beboerne – som for eksempel, når en pædagog ’formidler’ et kindkys mellem to beboere i en situation, hvor der ellers kunne være opstået en konflikt på grund af beboernes meget forskellige behov.
–Det er typisk, at pædagogen har blik for de her små bitte detaljer, de små ansatser til kontakt. Det er svært at formidle, hvor meget det lille, store møde egentlig betød. Og det må dæleme være svært at dokumentere, sagde Annemarie Højmark.
De tre ben
Men hun kom altså og præsenterede tre kategorier – kontaktsomhed, opfindsomhed og tilsætning – netop for at kunne sætte ord på det, man med et andet udtryk kunne kalde den dynamiske relation mellem beboere og pædagoger:
–Kontaktsomheden er det, der skaber og vedligeholder botilbuddets hverdagstone – den skaber tryghed og udfordringer – og den regulerer hverdagen. Den understøtter og forstærker stemninger. Det er det lille, store møde, sagde Annemarie Højmark og medgav efter en bemærkning fra en tilhører, at det er svært at få med i handleplanerne.
Ordet ’opfindsomhed’ kunne give indtryk af noget tilfældigt, men når en pædagog reagerer i en given situation, er det netop ikke tale om en tilfældighed.
–Pædagogen skal og vil hele tiden noget, og hun møder beboere med behov for pædagogisk indgriben. Denne handlen er social – den er bestemt både af situationen og af samspillet og baseret på fagligheden. Det er en her-og-nu-hed, som I sikkert kender som pædagoger, sagde Annemarie Højmark.
Det sidste begreb, tilsætning, lyder som noget fra fødevareindustrien, men skal beskrive det faktum, at beboeren i teorien, i pædagogens bevidsthed og i praksis altid har mulighed for at ’protestere’:
–Det handler dybest set om afinstitutionalisering – af både beboeren og pædagogen. Beboeren går fra at være objekt til subjekt. Beboeren bidrager til enhver situation med personlighed, dagsform og præferencer. Beboeren kan ændre situationen – og gør det. Men beboeren bliver kun et subjekt, hvis pædagogen møder hans tilsætning – og indoptager den, sagde Annemarie Højmark.
Fonden venter på web… BUPL’s og Socialpædagogernes Udviklings- og Forsknings-fond har i skrivende stund to hjem i cyberspace – nemlig som under-sites på de to forbunds hjemmesider. Men snart har fonden også sin egen hjemmeside. På den vil du kunne finde rapporter og anden dokumentation for alle de projekter, der har modtaget støtte, og sidste nyt fra fonden. |