Modstandskraft – en blanding af arv og miljø
Ifølge Inger Thormann skal baggrunden for Monis evne til at overkomme barndommens traumer både findes inden i hende selv – og udenfor.
-Moni udvikler resiliens – modstandskraft – i et samspil mellem hendes egne medfødte ressourcer og de muligheder, hun får, konkluderer Inger Thormann.
Af medfødte potentialer pointerer Inger Thormann Monis gode begavelse, hendes rolige temperament og ikke mindst hendes køn.
-Resiliensforskningen viser, at piger nemmere overkommer de belastninger, de udsættes for, end drenge. Moni bliver ikke den adfærdsvanskelige og udadreagerende person, som hun måske ville være blevet, hvis hun var en dreng, konkluderer Inger Thormann.
Inger Thormann lægger også vægt på, at Monis allerførste leveår var trygge og gode.
-De første cirka to ethalvt år i et menneskes liv er meget grundlæggende, og i den periode har Moni fået omsorg af sine forældre. Hun har fået en grundlæggende tro på, at verden er god. Det har givet hende en evne til senere at opsøge hjælp – og for eksempel fortælle om omsorgssvigtet på skolen, fastslår Inger Thormann.
|
Lars – en autentisk voksen
En af de ydre faktorer, der får meget stor betydning for Monis modstandskraft er mødet med Lars Petersen.
Lars er et eksempel på det, psykologer kalder ‘en autentisk voksen’ – en voksen, der møder barnet åbent, ærligt og med et stort nærvær.
-Det er tankevækkende, at Moni lægger vægt på, at Lars i dag kommer gratis i netværket for de tidligere anbragte for man kan ikke lukke øjnene for, at frivilligheden betyder noget. Det giver noget helt særligt, at samværet sker uden betaling. Ikke desto mindre mener jeg sagtens, at en betalt voksen kan være autentisk – sådan som Lars jo også er det som kontaktpædagog på børnehjemmet. Det væsentlige er nærværet, som han for eksempel viser, når han banker på døren og trøster Moni. For at kunne vise et barn nærvær, skal man for det første have ro på sig selv, og en dygtig pædagog ved derfor, hvornår man er nødt til at overlade opgaven til en anden. For det andet skal man have tid – Lars gik først ind på Monis værelse, når han havde tid til at blive der længe. Man skal vise barnet, at nu er det dig og mig – selv gør jeg det for eksempel ved helt konkret at hive stikket ude af telefonen og slukke for computeren. Men hvis det betalte personale skal have mulighed for at vise børnene nærvær og blive autentiske voksne, kræver det, at der personale nok.
Et godt netværk – både i og udenfor miljøet
Moni er også modstandsdygtig fordi, hun har et stort netværk, der kan støtte hende, når livet bliver svært.
-Det er sundt, at hun både har venner, der ligner hende selv på den måde, at de også har oplevet et omsorgssvigt – og andre, der har en stabil familiemæssig baggrund, fastslår Inger Thormann.
Som omsorgssvigtet har man både brug for at føle, at man er i samme båd som andre – og for at blive inspireret til nye sejlruter. Derfor mener Inger Thormann både, at socialpædagoger skal opfordre omsorgssvigtede børn til at knytte venskaber med ligesindede – og til at møde andre i helt andre miljøer.
-Man har både brug for at blive spejlet i omsorgssvigtet og for noget, der leder væk fra omsorgssvigtet, konkluderer hun.
Blandt andet derfor mener Inger Thormann også, at socialpædagoger har en vigtig opgave i at præsentere omsorgssvigtede børn for den store verden – sådan som Lars Petersen eksempelvis inspirerede Moni til at læse og se nyheder.
-Du kan sige, at den gode pædagog er lærer i det meget store fag, der hedder orientering om livet. Det gælder om at give børnene nøgler til at åbne verden op med.
Ikke offer – men overlever
Når Moni fortæller om sig selv, fokuserer hun i høj grad på det positive frem for det negative – og det er meget vigtigt, hvis livet skal blive godt.
-Omsorgssvigtede har let ved at mærke, hvad de har mistet og føler sig usikre og frygtsomme – men det gælder om at få dem til at lægge mærke til den omsorg, de rent faktisk har fået, i modsætning til det svigt, de har oplevet. Det kan gøre en stor forskel, hvis man kan omdanne en historie om at være offer i sit eget liv til at blive en, der har overlevet, en, der har udviklet resiliens, siger Inger Thormann.
Lars har hjulpet Moni til at fortælle en sådan historie, fordi han allerede i teenageårene lærte hende at fokusere på det positive. Ikke ved at fornægte, at hun havde oplevet noget forfærdeligt, men ved for eksempel også at fokusere på det positive ved, at hun nu var på børnehjem.
-Det har også haft afgørende betydning for Monis udvikling af resiliens, at hun fik mulighed for et langvarigt behandlingsforløb hos psykolog, siger Inger Thormann.
Det vigtige efterværn
Inger Thormann mener også, at en del af forklaringen på Monis modstandskraft skal findes i den støtte, hun har fået – og stadig får – i efterværnet Den Hårde Kerne.
-Netop fordi omsorgssvigtede har oplevet svigt og brud, har de i meget høj grad brug for tryghed og kontinuitet. Det er fantastisk vigtigt for Moni, at Lars vil blive ved med at være der for hende
-og at hun også bevarer kontakten til de andre unge fra Josephine Schneiders Børnehjem. Det er meget vigtigt at have kontakt til mennesker, som man har kendt det meste af livet, så man på den måde får adgang til sin egen livshistorie. Efterværnet kommer til at fungere som erstatning for den trygge base andre har i familien.