Musikterapi med kontakt- og kommunikationssvage børn
Musikterapi kan være med til at støtte en målrettet udviklingsproces hos børn med diagnoser som Aspergers syndrom, autisme, opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD
Specielt hos børn med opmærksomheds- og kontaktvanskeligheder kan brugen af musik have afgørende betydning for etableringen af kontakt til barnet. Musik bygger på de samme grundlæggende elementer som det tidligste samspil med omverden – for eksempel tempo, rytme og tonehøjde. Dette samspil er afgørende i forhold til, at barnet lærer at aflæse og organisere sansemæssige erfaringer i overordnede mentale strukturer.
I musikterapi, som vi arbejder med, genaktiveres dette samspil med omverdenen via etableringen af kontakt til barnets umiddelbare udtryksmåde og ressourcefyldte områder hos barnet.
I terapien fokuseres på forbedring af opmærksomhed, koncentration, kognitive funktioner og kommunikation, fysisk stimulation/afspænding, træning i at mærke og udtrykke indre følelsesliv, øget forståelse for andres intentioner samt udvikling af individuelle færdigheder og ressourcer.
Børnene, der beskrives i denne artikel, har, da musikterapiforløbene starter, netop afsluttet en ambulant psykologisk og børnepsykiatrisk undersøgelse og befinder sig i en overgangsfase, hvor dagligdagen skal omorganiseres, og de er i færd med at danne sig et nyt selvbillede.
I første omgang bruges musikken til at skabe en relation med udgangspunkt i barnets motivation. Herefter bliver det muligt at benytte de enkelte elementer i musikken til at arbejde målrettet med problemområder.
Musikken fungerer som et middel til kontakt og kommunikation, men har ikke samme eksakte betydning som det talte sprog, hvilket giver et større spillerum for spontane udtryk.
For at illustrere, hvordan musikterapeuten arbejder med disse felter, inddrages i det følgende små vignetter fra musikterapiforløb med børn med kommunikations- og kontaktvanskeligheder.
Johan, larmen og pauserne
Johan er en dreng på 12 år med diagnosen Aspergers syndrom. Han er meget bevidst om sine problemer og føler generelt en vis præstationsangst.
Johan er i samtalen meget talende, energisk til tider hektisk og fantasifuld.
Timen indledes med at spille ‘Joanna’ af Kim Larsen. Efter hvert vers skaber Johan med instrumenterne de stemninger, som sangen lægger op til – for eksempel drømmeland, byens larm. Spilleoplægget giver en fast struktur, som fastholder koncentrationen på det fælles udtryk. Den frie tilgang til at udtrykke sig musikalsk efter hvert vers gør, at Johan hurtigt overvinder sin præstationsangst. Musikken er en hjælp for Johan til at fastholde koncentrationen og opleve et andet samvær med omverdenen, end han er vant til.
Musik har mange paralleller til kropslige og sanselige udtryk. Musik er rytmisk, kraftfuld, energi der stiger/falder (crescendo/decrescendo), og er baseret på timing mellem de udøvende parter.
Johan kan have meget svært ved at udholde og handle i forhold til kammeraternes larm, og nogen gange ophobes der så megen vrede og energi, at han eksploderer – vælter borde og skriger.
I musikken afprøver Johan og musikterapeuten forskellige metoder til at håndtere denne energi.
Musikterapeuten agerer de larmende kammerater, og Johan forsøger at dæmpe kammeraterne. I stedet for at opleve handlingslammelse eller miste kontrollen, som han er vant til i disse situationer, finder Johan frem til et instrument, hvor der opstår et samspil på trods af ‘larmen’.
I det musikalske samspil lytter Johan til sin medspiller, laver pauser så der bliver plads til at svare, og nærværet er tydeligvis bedre end i samtale.
Johan bliver efterhånden selv opmærksom på at denne måde at udtrykke sig på er positiv for ham, og i evalueringen af terapien skriver han:
– Det er godt at udtrykke sig rytmisk.
Niklas’ musikfortælling
Musikken kan rumme det ‘skæve’, og i den improviserede musik findes ikke ‘rigtigt’ eller ‘forkert’. Der er plads til at lege og udforske, hvorfor musikterapi ofte kan nå de børn, som falder uden for de gængse sociale koder for kommunikation. For lidt større børn kan musikterapi være en acceptabel måde at udtrykke sig mere spontant og ‘legende’.
Niklas er en dreng på 11 år, med diagnosen infantil autisme. Niklas har svært ved at forstå andres intentioner. Han har kun sporadisk øjenkontakt, taler meget lavt og kan forsvinde ind i sin egen fantasiverden. Niklas føler sig ofte frustreret, magtesløs og ‘uretfærdigt’ behandlet, og han kommer indimellem op at slås med de andre børn, fordi han bliver hidsig.
Sammen med musikterapeuten komponerer Niklas en ‘musikfortælling’ der tager udgangspunkt i Niklas’ evne til at associere og fantasere. Ud fra enkelte ord eller billeder finder Niklas på lange fortællinger, som terapeuten hjælper ham til at strukturere og give mening ved at skrive dem ned og opdele dem i vers og omkvæd.
“Igennem den musikalske -kontakt bliver det muligt at arbejde -intensivt på at forstå og reagere på hinandens intentioner, da -interaktionen bliver meget tydelig og let at ‘læse’ i det musikalske samspil.” |
Niklas uddyber sin fortælling ved at sætte lyd til handlings- og følelsesmæssige udtryk – for eksempel: Hvordan lyder det, når man er ked af det eller rundtosset? Denne fordybelse i følelsesmæssige udtryk gør handlingen til noget almenmenneskeligt, som Niklas og terapeuten kan dele. Fordi kontakten bygges op omkring et ‘sprog’, som Niklas behersker, viser han hurtigt et helt andet engagement end i den verbale kontakt; han koncentrerer sig, er nærværende, holder øjenkontakt længere og tager initiativer på egen hånd.
Igennem den musikalske kontakt bliver det muligt at arbejde intensivt på at forstå og reagere på hinandens intentioner, da interaktionen bliver meget tydelig og let at ‘læse’ i det musikalske samspil.
At fange opmærksomheden
Sammenfattende kan man sige, at børnene i de to musikterapiforløb bliver hurtigt engagerede i musikalsk udfoldelse.
Musikken er strukturerende gennem rytme, puls, melodi og harmoni samt ved de klare spilleregler der indgår i samhandlingen, og det styrker børnenes opmærksomhed og koncentration. Samtidig skabes der en ramme, inden for hvilken børnenes kreativitet og spontanitet kan udfoldes.
Fælles for de beskrevne børn er, at der i musikterapi sker en forvandling af den energi og fantasiverden, de kommer med.
Børnenes særlige udtryk sættes ind i en musikalsk ramme, hvor det ikke er nedbrydende og forkert, men meningsfyldt og selvforstærkende. Et aspekt der har afgørende betydning for børnenes udvikling og identitetsfølelse.
Om musikterapi Musikken som sprog
Musikalske aktiviteter
Uddannelse til musik-terapeut |