Ved at vise hvad det kan.
Det ånder sol og muldens duft, og stjæler fuglenes fornuft.
Ved søen så jeg andefar, der lurede på et andepar,
som elskede mellem visne siv. Den ene var måske hans viv.
På taget sidder der en stær og skælder konen ud for mær.
Vistnok fordi hun gjorde kur til én, der gjorde mer end kur.
Bag huset lader kattemor et lille stænk på vårens jord,
for at fortælle hankatten Mads, at netop nu er hun tilpas.
Jeg går og står og ser en masse ske. Det forår er en god idé.
Det sætter fut i folk og fæ – og saft i et gammelt hængetræ.
NB.
For det bli’r da forår en dag på trods
af vi men’skers smålige færd.
Så cirkler vor jord sin kolods
sine o-rakler – vejrprofeter og os
i vestenvindens vårglade vejr.