Igen er jeg røget ind i et problem med ‘disse forkætrede G-dage’.
Ingen mener tilsyneladende, at reglen om, at arbejdsgiveren betaler for de første tre ledighedsdage er til nogen nytte – tværtimod.
Jeg har i en årrække været tilknyttet forskellige bosteder for psykisk syge, og er flere gange røget ind i problemet med G-dage. Ingen af disse bosteder kan fungere uden tilkald af vikarer – men når det kommer til betalingen, kniber det mere med samarbejdet.
Tilmed får jeg at vide, at jeg selv skal holde styr på, hvor mange G-dage jeg udløser. Det er suverænt arbejdsgiverens opgave at holde øje med dette.
Den dårlige regel betyder nu, at jeg bliver lagt på is af flere arbejdssteder. Jeg kan kun opfordre til at få ændret reglerne vedrørende G-dage snarest.
Kære Holger Ø. Mortensen,
Du har ret i, at reglerne om G-dage er komplicerede, og vi ved, at både medlemmer og arbejdsgivere har svært ved at håndtere dem. Det gælder særligt de situationer, hvor medlemmet er løst ansat - typisk som tilkaldevikar.
Jeg vil lige give en kort præsentation af reglerne: En arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse (G-dage) for de første tre ledige dage. Der kan være tale om halve eller hele G-dage - det afgørende her er, om de ledige timer er mere eller mindre end fire timer (regnes altid i forhold til at én arbejdsdag udgør 7,4 timer). En arbejdsgiver skal maksimalt betale 16 G-dage pr. kalenderår pr. ansat. Det er en forudsætning, at medarbejderen har haft mindst 74 timer inden for fire uger, og at der er tale om et arbejdsophør. Ved en fast deltidsansættelse skal arbejdsgiver således ikke betale G-dage, selv om der for så vidt er ledighed indimellem arbejdstimerne. Der er typisk tale om en fast ansættelse, når parterne har aftalt et opsigelsesvarsel. Men en fast ansættelse kan også dække over, at parterne fx i en fire-ugers periode har aftalt, at der skal arbejdes X antal timer pr. uge (evt. som et minimum eller et gennemsnit). Ligeledes hvis en medarbejder ansættes som vikar i en begivenhedsbestemt periode. Ofte er det imidlertid sådan, at et medlem opnår løs ansættelse som tilkaldevikar. Og her skal arbejdsgiver betale G-dage så snart, at han når op på de 'magiske' 74 timer inden for fire uger.
Filosofien bag reglerne er et forsøg på at begrænse brugen af den 'løse' arbejdskraft – altså en form for adfærdsregulering af arbejdsgiverne - hvilket et langt stykke hen ad vejen er et godt synspunkt, da medarbejderen jo ved fast ansættelse er bedre sikret i forhold til fx pension og sygdom. Men netop inden for hele det pædagogiske område er det jo et faktum, at løse vikarer er et must. Derfor har Socialpædagogerne i en årrække arbejdet aktivt for at få ændret regelsættet. Og de seneste 5 år har der været mange forlydender om, at G-dagene snart var en saga blot, altså at reglerne ville blive afskaffet. Desværre er det endnu ikke blevet en realitet.
Der er dog ingen tvivl om, at institutionerne givetvis kan løse en del af problematikken ved at gennemtænke deres vikarbehov endnu bedre! I bl.a. vores deltidspjece (Arbejde på deltid, Om supplerende dagpenge fra januar 2010) opfordrer vi derfor til, at institutionerne i højere grad planlægger vikarforbruget og undgår det løse vikararbejde i forbindelse med fx afspadsering, ferie, kursusdeltagelse osv.
Hvis du (eller arbejdsgiver) har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores dagpengeteam på telefon 7248 6910.
Venlig hilsen, Palle Hansen, Afdelingsleder for medlemskab og beskæftigelse