Tværfaglighed er ikke bare noget vi taler om
Selmersvej bo- og rehabiliteringstilbud i Hørsholm huser otte unge mennesker med erhvervede hjerneskader, der er omgivet af socialpædagoger, ergoterapeuter og socialrådgivere, som sammen yder en stærk og samlet indsats for at rehabilitere de unge, så de bliver rustet til at kunne klare sig selv. Det havde de inviteret forbundsformand Benny Andersen indenfor for at se
Det ligner et helt almindeligt kollegium eller bofællesskab for en flok unge. Her er hyggelige sofagrupper og et enormt fladskærms tv, hvor man kan se, at nogen har spillet Wii for nylig. Det er først, når man træder ind i det store fælleskøkken, at man aner, at noget er lidt anderledes end ellers. Skabslågerne er beklædt med billeder af, hvad der er i skabene – mel, sukker, skåle, elastikker. Billederne viser, at beboerne ind imellem har brug for hjælp med at huske, hvor de finder det, de skal bruge til madlavningen.
Vi er på besøg på botilbuddet Selmersvej i Hørsholm. Et botilbud for otte unge mellem 18 og 30 år med erhvervet hjerneskade. Socialpædagog Pipaluk Kleist Plath har taget Benny Andersen på ordet, efter at han i Socialpædagogen for nogle måneder siden opfordrede medlemmerne til at invitere ham på besøg på deres arbejdsplads.
– Vi har en fantastisk arbejdsplads her, som jeg gerne vil vise frem. Både fordi jeg synes vi gør et godt stykke arbejde i forhold til de unge mennesker med erhvervede hjerneskader, der kommer her.
Og fordi tværfagligt samarbejde ikke bare er noget vi taler om, men har et reelt og frugtbart indhold her, siger Pipaluk Kleist Plath om baggrunden for at invitere forbundsformanden på besøg.
Selmersvej har eksisteret siden 1998 – først som et amtsligt tilbud og nu drevet af Hillerød Kommune. Botilbuddet er landsdækkende og er en del af en større hjerneskadeindsats i Hillerød. Afdelingsleder Malene Skov fortæller om stedet og det, de kan her:
– Bofællesskabet Selmersvej er efterhånden et af få steder i landet, der arbejder med rehabilitering af unge mennesker med erhvervet hjerneskade. Det er et område, der meget tydeligt er berørt af kommunalreformen, hvor kommunerne i stigende grad prøver at løfte alle opgaver selv.
– Det er vigtigt, at indsatsen over for en person, der har fået en hjerneskade, sættes i gang så hurtigt som muligt, efter at skaden er sket. Vi har et godt samarbejde med de kursteder, hvor de unge får den første behandling efter hospitalet, og vi lægger meget vægt på dokumentation. Vores erfaringer viser, at medarbejdernes neuro-faglige viden har stor betydning for den enkelte beboers rehabiliteringsforløb. Langt de fleste beboere kommer i gang med en udannelse eller et arbejde, mens de bor i tilbuddet, og får skabt sig en god platform for at komme videre i livet, fortæller Malene Skov.
Genindlære det basale
Pipaluk Kleist Plath, der er TR for socialpædagogerne på Selmersvej og kommunens to andre tilbud for hjerneskadede, fortæller, at en del af arbejdet med de unge mennesker med erhvervet hjerneskade handler om at gøre dem i stand til at bo for sig selv – botræning.
– De skal lære eller genindlære at lave mad, vaske tøj, købe ind, gøre rent, styre økonomi, ordne post. Derudover er planlægning, problem-løsning og det at få en dagligdag til at fungere et gennemgående træningsfokus. I det hele taget at kunne klare sig i egen bolig med eller uden støtte, siger hun.
– I det arbejde er det jo vigtigt at tage med, at mange af dem inden hjerneskaden var et sted i livet, hvor de skulle til at flytte hjemmefra. Så for en del af dem handler det ikke kun om, at de er hæmmet af en hjerneskade – de havde heller ikke inden selv skullet vaske deres tøj. Men måske lige så vigtigt, handler det om en træning i at kunne håndtere nye situationer – for eksempel: hvordan kommer jeg til ridning, når bussen er kørt, eller jeg har glemt mit klippekort, siger Pipaluk Kleist Plath.
Selmersvej bruger it-systemet Bosted som system til at registrere, hvad de gør, og om det virker. De har udførlige håndteringsplaner for hver enkelt beboer, sådan at det er beskrevet, hvordan alle hverdagens gøremål sker for den enkelte. Tværfaglighed og brugen af hinandens faglighed og styrker er ord, der går igen, når medarbejderne fortæller om arbejdet med de unge. Ergoterapeuternes styrke er blandt andet evnen til at dokumentere og validere deres arbejde, og socialpædagogernes styrke er relationsarbejdet. De arbejder i team, sammensat på tværs af faglighed. Og der holdes både møder i team og mono-grupper, hvor hver faggruppe har mulighed for at drøfte temaer ud fra hver sin faglighed. Der bliver lagt vægt på, at alle socialpædagoger har en neuropædagogisk efteruddannelse. Der udfærdiges løbende rehabiliteringsplaner sammen med de unge, så medarbejderne og beboere kan følge indsatsen og effekten på udvikling. Medarbejderne underviser hinanden i udvalgte temaer på årlige faglige dage.
Find ind til personen
Medarbejderne gør en masse ud af at holde sig opdaterede på området for teknologiske hjælpe midler – for eksempel smartphones som kan bruges til at hjælpe den unge med at huske at tage sin medicin, læse tekster op, sende sms’er, til at skype og som bus- og togbillet. En enorm force ved smartphones er, at de unge ikke betragter dem som hjælpemiddel, men som et redskab.
Og netop det med identiteten – hvordan de unge ser sig selv – er noget, der arbejdes meget bevidst med på Selmersvej:
– Det er også vigtigt at huske på, at en person med en erhvervet hjerneskade har haft et almindeligt liv inden med kompetencer og et socialt liv og så videre. Så en stor opgave for os består i at finde frem til den person og lære ham eller hende at kende. Det kræver et tæt samarbejde med de pårørende og en tæt og systematisk kontakt til det unge menneske. Vi kigger for eksempel på billeder sammen og snakker om deres liv før, siger Pipaluk Kleist Plath.
Hun fortæller, at medarbejderne på Selmersvej tilbyder at yde §85-støtte for de unge, når de flytter. At de agerer mentorer for dem og deres familie i det omfang de unge ønsker det, og kan være kontakt til deres eventuelle arbejdsplads eller uddannelsessted, hvor de fortæller om betydningen af en erhvervet hjerneskade.
– Den kontakt, vi får til de unge, betyder jo også, at vi bliver den røde tråd i deres liv. De bor her oftest imellem to og fire år, inden de flytter ud i eget hjem. Og selv der slipper vi dem ikke, siger Pipaluk Kleist Plath.
Bestil et besøg Inviter forbundsformand Benny Andersen til jeres arbejdsplads, så I kan vise rundt, fortælle om arbejdet, diskutere faglighed og fagforening og give gode ideer videre. Benny Andersen har afsat en dag pr. måned til arbejdspladsbesøg rundt i landet. Har I lyst til et besøg, så kontakt pressekonsulent Eva Åkerrman på eaa@sl.dk eller 2210 1725. |