I en længere artikel i Socialpædagogen nr. 5/2012 om drabet på Judy Meiniche Simonsen på Blåkærgård i Viborg, fremgår det, at nok så mange sikkerhedsforanstaltninger ifølge bostedets leder Jette Svensson ikke udgør en garanti mod, at syge mennesker kan reagere uhensigtsmæssigt.
Det er uden tvivl fuldstændigt rigtigt. Det er til gengæld ikke den næste redaktionelt formulerede sætning i artiklen:
‘Men det budskab har Blåkærgård ikke kunnet komme igennem med i medierne.’
Jeg kan kun tale for Ekstra Bladets vedkommende, og jeg vil understrege, at vi fra dag 1 forsøgte at få Jette Svensson i tale, netop for at få hendes udlægning. Det lykkedes først efter en lille uge, og her blev hun citeret hundrede procent loyalt. Hun afbrød selv interviewet, fordi følelserne, af forståelige grunde, havde grundigt fat i hende.
Jeg bebrejder ikke nogen, at det i sådan en situation kan være umuligt at holde hovedet koldt og rationelt. Jeg bebrejder heller ikke Socialpædagogen, at den ikke i en sådan artikel stiller spørgsmål, der udfordrer den faglige selvkritik, men vinkler skarpt på kritikken af pressens håndtering af den ulykkelige begivenhed. Men jeg har svært ved at acceptere en kritik for, at den pågældende ikke har kunnet trænge igennem, når det præcist har været det, der har været forsøgt at få hende til.