icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Dine selver

  • Redigeret af Lone Marie Pedersen
  • 10-2013 /

Af Margarita Tarragona

Denne bog starter med filmreplikken ‘Kender du fornemmelsen af, at du er blevet den værst tænkelige udgave af dig selv?’ fra filmen You’ve got mail. Udtrykket ramte noget i forfatteren, fordi hun som terapeut og forfatter godt kan lide det flydende element i ordet ‘blevet’, som udtrykker forestillingen om flere udgaver og muligheden for anderledes udgaver af sig selv. Forfatteren hævder, at alle har en historie at fortælle om sig selv, en livshistorie, der skaber sammenhæng og mening, og hun viser os i bogen styrken i at kende og kunne udvide historierne om os selv. Hun viser, hvordan man kan arbejde med at gøre livshistoriens plot tykkere, at håndtere forhindringer, engagere sig, opdage og genopdage sine særlige evner og styrker. Og man kan arbejde med relationer, trivsel og identitet, samt mål, mening og præstationer. Der er mange praktiske øvelser i bogen, og forfatteren lover, at man derfor kan bruge bogen som selvstudium og som inspiration til professionelle.


Udkommet på Forlaget Mindspace. 168 sider. 248 kr.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis