Så kom det endelig – udspillet til en reform af pædagoguddannelsen. Det har vi ventet længe – og også lidt utålmodigt – på: Vi synes, der er et kæmpe behov for en stærkere uddannelse, der kan forberede de studerende på arbejdet inden for det socialpædagogiske område. Og med en stærkere uddannelse mener vi en mere specialiseret uddannelse. En uddannelse, der målrettet giver de studerende forudsætningerne for at arbejde med og for de udsatte borgere, vi som socialpædagoger møder i hverdagen – borgere med særlige behov, komplekse handicap og helt særlige livssituationer.
Vi har hele tiden peget på, at det ville give rigtig god mening at skabe en egentlig socialpædagogisk uddannelse. Det har vi haft før, og det har man i landene omkring os. Med udspillet er det ikke præcist det, der lægges op til – men det er så tæt på, man kan komme: Efter et fælles grundår er det tanken, at de studerende skal specialisere sig i et af de tre store pædagogiske hovedområder – småbørn, skolebørn og det social- og specialpædagogiske område. Og det giver rigtig god mening at gøre det på den måde, synes vi.
Der er flere grunde til, at en specialisering på uddannelsen er nødvendig. Som nævnt handler det for os om at sikre, at de borgere, der har behov for støtte, får den rigtige hjælp. Og her er der brug for at give de studerende et bedre grundlag. Fx vurderer lederne i en af vores undersøgelser på de socialpædagogiske tilbud, at for mange studerende og nyuddannede er for dårligt rustet til at arbejde med de meget specielle behov, borgerne har. Samtidig indgår vi som socialpædagoger i stadigt flere tværfaglige samarbejder, og det stiller skrappe krav til vores egen faglighed. Selvfølgelig lærer man hele tiden, og man udvikler sig – forhåbentligt – gennem hele arbejdslivet, men det duer ikke, hvis vi ryster på hånden, når det handler om de helt basale sider af den socialpædagogiske faglighed.
Netop fagligheden har vi benhårdt fokus på i Socialpædagogerne, og med forslaget til en ny uddannelse tror vi, at fagligheden kan få meget bedre kår: Der lægges fx op til fælles kompetencemål, som skal kædes sammen med de afsluttende prøver. Praktikken skal for hovedpartens vedkommende ske inden for det område, den studerende specialiserer sig i, og praktikken skal afsluttes med en prøve. Med andre ord: en øget fokus på fagligheden og en stærkere kobling mellem teori og praksis.
Nu skal udspillet i høring, og her vil vi selvfølgelig fra forbundets side give vores besyv med og holde fast i det centrale og uomgængelige behov for at styrke den specialiserede faglighed – til glæde for vores fag, men først og fremmest de mennesker, vi som socialpædagoger arbejder for. Der er selvfølgelig et stykke vej fra udspillet til og gennemførelsen af en ny uddannelse til ændringer ude i hverdagens praksis. Men udspillet er et stort skridt i den helt rigtige retning.