Socialpædagogik har ingen grænser
Selvom vi er under pres i vores daglige arbejde, må vi ikke bare tilpasse os og forfalde til rutiner i arbejdet eller krænke borgernes rettigheder. De skal høres som ligeværdige mennesker og behandles med respekt
Lige efter påske er der verdenskongres i vores internationale fællesorganisation AIEJI i Luxembourg. Temaet er Fællesskab gør stærk. Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi endnu mere.
Det er jo både et smukt og vigtigt motto. Ikke mindst nu, hvor verden i flere år har kæmpet med en finansiel krise, der har forværret livsmulighederne for udsatte, mennesker med handicap og sårbare børn og unge. Og det præger naturligvis kongressens tema.
Socialpædagoger over hele verden gør hver dag en indsats for at bedre forholdene for svage og udsatte grupper, der om nogen mærker finanskrisen. Indsatsen er på tværs af grænser båret af demokrati og humanisme – det er det sociale arbejdes grundlag. Friheden, borgernes selvbestemmelse, deltagelse og inklusion i det samfundsmæssige fællesskab er socialpædagogikken og det socialpædagogiske arbejdes mål.
Og uanset om det handler om socialpædagogisk arbejde, som det udføres i Frankrig, Rusland eller Danmark, så kan det ikke begrænses til kun at dreje sig om den enkelte, men må udstrækkes til at omfatte samfundet som helhed. De mennesker, socialarbejdere tager vare på over hele verden, er mere end nogen påvirkelige i forhold til det omgivende samfund.
Selvom vi er under pres i vores daglige arbejde, må vi ikke bare tilpasse os og forfalde til rutiner i arbejdet eller krænke borgernes rettigheder. De skal høres som ligeværdige mennesker og behandles med respekt. Ved at vise borgerne respekt og medmenneskelighed, viser vi som professionelle også os selv respekt og medmenneskelighed.
Vi skal råbe op, når borgerne ikke får den hjælp, de har retskrav på – og har de ikke en juridisk ret til hjælp, skal vi kæmpe for, at de får den. Vi skal arbejde på at få FN’s konventioner om børn og handicappedes rettigheder implementeret i de nationale lovgivninger.
En sådan indsats forudsætter en socialpædagogik, der er velfunderet fagligt og baseret på et teoretisk grundlag med fælles begreber, egne uddannelser, specialiseringer, forskning og metoder, der har baggrund i praksisviden, sådan at vi som socialpædagoger altid kan give den bedste støtte.
Og det gælder uanset om indsatsen udføres i Frankrig, i Rusland eller i Danmark.