icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Mindeord

Christian Christiansen ændrede dansk børne- og ungdomsforsorg!

Christian Christiansen – født 11.9.1944 – død 7.10.2013

  • Af Knud Andersen
  • 21-2013 /

Christian på Fjordhøj er død. Selv om det er 40 år siden, at Christian forlod dette Danmarks første socialpædagogiske kollektiv, så er vi mange, der stadig identificerer ham med dette næsten mytiske fællesskab bestående af børn, unge og voksne.

Christian blev for mig og for så mange andre den helt store inspirator, når det gjaldt nytænkning inden for den helt stivnede børne- og ungdomsforsorg. I tidens ånd skulle der dengang i 70-erne etableres alternativer til det bestående. Det gjaldt nedbrydelsen af forskellen mellem behandler og klient, og det var også et opgør med det professionelle distancerende til fordel for den engagerede og involverende tilgang til arbejdet med børn og unge. 

Christian besad visionerne, men han havde også en praktisk og jordnær måde at leve teorierne ud på. For Christian gjaldt det om at skabe et liv, hvor børn, unge og voksne levede kompromisløst sammen i et fællesskab.

Med dette som baggrund kunne Christian med vægt kaste sig ud i diskussionen om en ny alternativ socialpædagogik. Det Fjordhøj, som Christian skabte, inspirerede til en hel bevægelse, ‘De Kollektive Børne- og Ungdomsmiljøer’, hvor af de mere kendte var Frenderupgård (senere Bodilsminde) og Majgården.

Der var mange, der så lyset i det, Christian stod som inspirator for. Her skal nævnes psykologen Louise Højlund og professor Tore Jacob Hegland. De benyttede inspiratoren Christian til at skabe en grundlæggende debat ikke blot om den daværende børne- og ungdomsforsorg, men i det hele taget forholdet til de mennesker, samfundet havde kørt ud på et blindt sidespor. Dansk institutionspædagogik blev ændret på baggrund af hans virke. 

De senere år af Christians liv var ikke sjove, og muligvis på mange måder bitre, men det ændrer ikke ved, at vi er så mange, der som børn, som unge eller som voksne tænker på Christians positive indflydelse på vores liv med taknemmelighed.