Socialpædagogikken har højt til loftet
Vi kan se, at socialpædagoger i nye og atypiske jobfunktioner har meget at trække på og meget at byde på
Socialpædagogernes strategi ‘Socialpædagogerne i fremtiden’ indeholder en række pejlemærker for fremtidens arbejde med at udvikle vores fag og profession. Pejlemærke nr. otte handler om at opbygge fagligt stærke miljøer; vi skal arbejde på, at løbende opkvalificering og kompetenceudvikling understøtter, at socialpædagogerne skaber gode resultater. En del af det handler om det, der også er beskrevet i nogle artikler i dette nummer af Socialpædagogen, nemlig socialpædagoger i nye og anderledes jobfunktioner. I artiklerne kan man læse, hvordan Københavns Vestegns Politi har ansat tre socialpædagoger, som sammen med politiet forsøger at få fat i unge kriminalitetstruede. Helt konkret skal de prøve at få de unge i gang med noget mere fremadrettet som fx en uddannelse eller et arbejde. Projektet hedder ‘Lokalnetværket for Unge’ og er et af flere spændende nye faglige ståsteder for socialpædagoger.
Vi ser flere og flere af den slags nye stillinger. Vores held er jo, at den socialpædagogiske kernefaglighed netop handler om at være alsidig. Og vi kan se, at socialpædagoger i nye og atypiske jobfunktioner har meget at trække på og meget at byde på. Socialpædagoger kan med deres faglige bagage mestre både perspektiv på sundhed, sociale relationer, egen mestring, psykologi, kulturelle forhold, fysiske rammer og meget mere. Vi er ikke eksperter inden for de forskellige discipliner, og det skal vi heller ikke være. Men vi har blik for de forhold, der har betydning for den enkeltes liv og livskvalitet.
Udviklingen med de nye job og funktioner følger vi tæt i forbundet, og vi er meget optagede af at være med til at præge den. Både fordi vi mener, socialpædagoger har noget fagligt at byde på i rigtig mange andre og nye sammenhænge. Og fordi vi er nødt til at forholde os åbent til nye faglige platforme.
Den nye specialiserede pædagoguddannelse ruster socialpædagogerne til at arbejde mere tværfagligt. Det er en kompetence, der helt sikkert vil komme i spil i mange af de nye jobtyper. Og det vil også være et oplagt felt at se nærmere på i det nationale forskningsprogram på det specialiserede sociale område, vi som forbund har foreslået.
Og så er det afgørende at huske på, at de nye jobfunktioner kræver stærk fokus på fagligheden. Blot fordi socialpædagoger har nogle forudsætninger, der sætter dem i stand til at gå ind i mange sammenhænge, kan man ikke regne med, at de så at sige kan leve af at gnave i deres egen faglige hale. Det at arbejde alene eller som lille gruppe i et helt andet fagmiljø stiller nogle krav til rammerne: Der skal være mulighed for faglig sparring og supervision, der skal være mulighed for efter- og videreuddannelse, og der skal mere fokus på forskning og sammenhæng mellem teori og praksis. Kun sådan kan vi fremtidssikre den stærke faglighed, som er hele grundlaget for det, socialpædagoger kan bidrage med i de nye jobfunktioner.