icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Prik

De provokerende

  • Af Jann Sjursen
  • 22-2014 /

Det er trist, det der sker i Danmark. Kan der ikke være plads til alle?’. ‘Vi skal værne om og beskytte de hjemløse, de har det hårdt nok i forvejen’. ‘Da der var brug for hjælp, kom der ikke hjælp – stakkels hjemløs’.

Sådan lyder nogle af de mange medfølende reaktioner fra danskere på de sociale medier efter den triste nyhed om, at en 32-årig hjemløs mand omkom på jorden ved Amagerbro Metrostation i København i oktober måned i år. Den unge mands liv var hårdt og alt for kort. Ingen burde have sådan en skæbne i Danmark. Og det er grundlæggende et sundhedstegn for det danske velfærdssamfund, at medier og borgere til stadighed kan blive berørte over, at en medborger ender sit liv på så tragisk en måde.

Spørgsmålet er, om den samme medfølelse og interesse ville gøre sig gældende, hvis en udsat medborger omkom på et stuegulv med en overdosis af narkotika i blodet? Eller hvis en udsat medborger omkom efter en længerevarende, ubehandlet infektion i benet, som var opstået på grund af et fejlfix? Der ville nok være nogle forskelle. En holdningsundersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte har gennemført, viser nemlig, at der er stor forskel på, hvilke udsatte grupper danskerne føler mest med – særligt ses der forskelle, når man spørger de unge.

I holdningsundersøgelsen spurgte Rådet bl.a., hvilke følelser den enkelte får, når han eller hun ser en udsat på gaden. Her svarede knap 15 pct. af de unge på 18 til 34 år, at de bliver frastødt af at se en hjemløs, mens flere end 40 pct. i samme aldersgruppe bliver frastødt af at se en stofmisbruger. Mere end 55 pct. af de unge danskere bliver utrygge, når de ser en stofmisbruger, mens 10 pct. bliver utrygge, når de ser en hjemløs. 

Da Rådet spurgte danskerne, hvem der primært er ansvarlig for at hjælpe udsatte ud af deres situation, vidste der sig også store forskelle blandt især de unge. Kun ca. 10 pct. af de 18-34 årige danskere svarerede, at det offentlige har det primære ansvar for at hjælpe en stofmisbruger. Tilsvarende svarede næsten 50 pct. af de unge danskere, at det offentlige har det primære ansvar for at hjælpe en hjemløs. 

Tallene tyder på, at der eksisterer en hel del myter, fordomme og misforståelser, når det kommer til kompleksiteten af social udsathed. Mens flere danskere mener, at det offentlige har hovedansvaret for at hjælpe hjemløse, mener færre, at det offentlige bør hjælpe stofmisbrugere. Stofmisbrugere lever et voldsomt liv – et liv, som kan provokere mange.

Mange socialpædagoger møder de udsatte hver dag i deres arbejde og har stor viden om netop kompleksiteten af deres sociale problemer. Socialpædagogerne kan derfor udgøre vigtige formidlere af den virkelighed, socialt udsatte lever i, og som andre danskere ofte kun kender fra medierne eller fra flygtige blik ud af øjenkrogen på banegården eller i Istedgade. 


Jann Sjursen er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Deltag i debatten


  • Oplever du, at der eksisterer myter og fordomme om udsathed i Danmark?
  • Har du gennem dit arbejde mulighed for at påvirke, hvordan danskerne ser på udsatte og årsagerne til udsathed?
  • Er det overhovedet socialpædagogens opgave at påvirke danskernes syn på udsatte og årsagerne til udsathed?