Natur og sociale indsatser
Naturen i Danmark er for de velstillede og veluddannede. Kan det være rigtigt?
Miljøminister Ida Auken arbejder på en friluftspolitik for Danmark. Et af fokuspunkterne er, at naturen skal fungere som social løftestang. En del forskning påviser nemlig gavnlige effekter ved regelmæssigt at komme i naturen:
Naturbrugere er sundere, fysisk stærkere og mindre stressede. Børn, der kommer meget i naturen, er mindre syge, dygtigere motorisk, stærkere, smidigere, har lavere BMI, er bedre til at koncentrere sig og leger mere kreative lege.
En del af tankegangen i den kommende friluftspolitik er, at hvis naturen tilbydes udsatte familier, vil det have positiv effekt for familierne.
Selv om det er gratis at komme i naturen, og selv om adgangsforholdene tillader vidstrakt adgang det meste af døgnet, er det ikke alle familier, der benytter muligheden. Undersøgelser viser, at udsatte familier er meget lidt aktive naturbrugere.
Siden 2006 har Red Barnet gennem projektet Natur & Fællesskab anvendt naturen som ramme for en række forskellige målgrupper af socialt udsatte børn og familier. For to-tre år siden begyndte Red Barnet at rekruttere frivillige i stort omfang og etablere såkaldte Familieoplevelsesklubber. Disse klubber – nu 50 over hele landet – arrangerer månedlige ture for og i samarbejde med udsatte familier. En nylig evaluering af projektet viser, at hele 39 pct. af disse ture har natur og friluftsliv som ramme, og at familierne er glade for turene.
Evalueringen viser også, at ture til grønne områder normalt ikke er en del af disse familiers dagligliv. Det er der flere grunde til:
- Familier, der bor tæt på attraktiv natur, tænker ikke automatisk, at naturen er en rekreativ mulighed.
- Mange familier har aldrig prøvet at være på skovtur sammen.
- De fleste familier har aldrig været på en naturlegeplads i en skov.
- Der er eksempler på børn i 10 års alderen, der aldrig har været ved stranden, selvom de kun bor 15 km fra Vesterhavet.
- Der er børn, der aldrig har set en levende fisk eller myre.
Hvorfor kommer udsatte familier ikke i naturen?
Der findes såvel økonomiske som strukturelle og kulturelle barrierer, der påvirker udsatte børn og familiers brug af og færden i naturen.
De strukturelle og økonomiske barrierer består i, at familierne oftest bor langt fra naturområder. Forskere fra Københavns Universitet har vist, at mennesker med bil oftest kommer i skoven. De begrænsede økonomiske ressourcer til transport gør, at udsatte familier ofte er uden bil, hvilket vanskeliggør skovture. Yderligere går børnene i lokale institutioner, hvor der er mange børn med vanskelige vilkår, som kan besværliggøre ture i naturen yderligere. Her er udfordringerne bl.a., at børnene mangler hensigtsmæssigt tøj, de har ingen eller få vaner med at være i naturen, og der kan være flere konflikter med at tage på tur.
De kulturelle barrierer består i, at familierne ikke har for vane at komme i naturen. Naturbrug er ikke en del af familiens værdi- og normsystemer. Når skovturen ikke er en del af den kulturelle reference, giver det ikke mening for familien at tage på skovtur. Modsat andre familier, hvor det at tage i skoven er tillagt stor værdi.
Kender ikke nærområdet
I evalueringen af arbejdet i familieoplevelsesklubberne viste det sig fx, at mange familier ikke kendte naturområder i deres nærområde, og at de ikke havde beklædning, der understøttede et aktivt liv i grønne områder. Det fremgik desuden, at fx en familie med en enlig mor med to-tre børn ofte ikke kan overskue at tage på tur med børnene. En tur i skoven er for hende forbundet med så meget besvær, at det forekommer uoverkommeligt at tage af sted.
Efter nogle ture sammen med de øvrige familier, var der familier, der af sig selv begyndte at benytte de muligheder, naturen har at byde på.
– Vi har været på skovtur seks gange i år, det er billigt, og børnene vil godt med efterhånden, siger en mor til to teenagepiger.
Ovenstående erfaringer står i kontrast til forståelsen af den gode barndom i middelklassens perspektiv. Den er forbundet med leg i huler, røde kinder og hudafskrabninger på knæene.
Norske doktorafhandlinger viser, at et aktivt friluftsliv er blevet en middelklasse-aktivitet, og at naturen ikke kan siges at være for alle. Relationen til naturen er ikke noget, der bare udvikles mellem den enkelte og naturen. Vi opdrages til enten at se muligheder i grønne områder, eller til slet ikke at værdsætte udendørs aktiviteter.
Hvad kan der gøres?
I oktober afholdt Red Barnet og Københavns Universitet landets første konference om natur og sociale indsatser. Her mødtes praktikere og forskere på tværs af faggrænser for dels at dele erfaringer, dels fremadrettet at pege på en række muligheder.
Konferencen konkluderede, at der er stort potentiale for at bruge naturen som en social løftestang, hvis der vel at mærke er politisk bevågenhed herfor. Hvis der skal satses på, at specielt de udsatte familier opdager trivsels- og sundhedsmæssige muligheder i de grønne områder, er det nødvendigt med direkte indsatser, der retter sig mod udsatte familier og udsatte boligområder. Og det er nødvendigt, at der sættes ind både mod familierne specifikt og mod vores samfundsinstitutioner generelt.
Inden for dagtilbud og skole kan lærere og pædagoger inddrage grønne områder med målrettede aktiviteter i den pædagogiske tænkning, hvilket særligt bør gøre sig gældende i kvarterer med mange vanskeligt stillede børn. Det vil også være en god ide at invitere familierne med til specielle naturrelaterede arrangementer for at vise de muligheder, deres børn har for leg og læring i grønne områder.
Inden for specialpædagogikken kan pædagoger og lærere tænke grønne områder ind i deres daglige pædagogiske praksis.
Inden for misbrugsområdet kan behandlere og terapeuter inddrage mulighederne for afstresning og trivsel i naturen i deres arbejde. I arbejdet med fx stresshaver er der mange forskningsbaserede erfaringer at støtte sig til.
Endelig er der et stort potentiale i de frivillige organisationer. De frivillige giver bl.a. mulighed for at udsatte familier indgår i et uformelt og givende samvær med andre og mere ressourcestærke personer, jf. Red Barnets erfaringer med Familieoplevelsesklubberne.
Det er desuden nødvendigt, at boligsociale medarbejdere støtter udsatte familier i at se de gratis muligheder, der findes i deres nærområder. Det vil kunne få stor betydning for familiernes trivsel, sundhed og læring.
Hvad nu?
Set i lyset af miljøministerens kommende friluftspolitik, der vil sætte fokus på ‘naturen som social løftestang’, vil der i de kommende år være behov for både forskning, vidensudveksling og praksiserfaring inden for området. Med baggrund i Red Barnets syv-årige erfaring med at bruge naturen som rum for sociale indsatser, og Københavns Universitets forskningsfokus på området, vil vi i de kommende år invitere fagfolk og beslutningstagere til erfaringsudveksling, netværksdannelse og udvikling.
Niels Ejbye-Ernst og Poul Hjulmann Seidler er ansat ved Københavns Universitets Instituttet for Geovidenskab og Naturforvaltning. Thor Hjarsen og Rasmus Dylov er natur- og friluftsvejledere i Red Barnet.
Se evalueringen af projektet på www.redbarnet.dk/natur. Læs mere på www.centerforfriluftsliv.dk. Find også mere på Facebook – søg på ‘Natur & Fællesskab’ og ‘Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling’.