icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Velfærdsteknologi

Robotter eller varme hænder

De kognitivt bedst fungerende handicappede får mere frihed med ny teknologi, men for andre handicappede går det den anden vej, mener forsker

  • Af Lone Marie Pedersen
  • 22-2014 /

Bedre service for færre penge og mere personlig frihed til den handicappede. Det er regeringen og kommunernes målsætning, og derfor bliver der i disse år satset på en lang række velfærdsteknologiske løsninger, hvor fx en spiserobot kan erstatte såkaldte varme hænder. 

Sideløbende hermed sker der også en rivende udvikling inden for de digitale kommunikationsmedier, hvor bl.a. en iPad kan give handicappede bedre mulighed for at kommunikere med omverdenen. 

Men spørgsmålet er, om de mange velfærdsteknologiske løsninger betyder, at handicappede reelt får mere personlig frihed? 

Eller er vi i virkeligheden vidne til en teknologisk udvikling, som har de svageste handicapgrupper som tabere, fordi kolde teknologiske løsninger, som fx en spiserobot, afløser varme hænder. Og iPad’en kan de kun bruge, hvis der er medarbejdere til at hjælpe dem.

Spørgsmålene bliver rejst af forsker Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Aarhus Universitet. Han har sat velfærdsteknologien under lup. 

– For de stærkeste handicappede betyder teknologien uden tvivl mere frihed og selvbestemmelse. De kan bade alene og gøre det, når de vil, og spise selv med hjælp fra en robot. De kan komme i kontakt med omverdenen med de digitale kommunikationsmidler som smartphones, iPads, GPS-systemer og diverse handicapvenlige apps som hjælpeprogrammer. 

Men for den gruppe udviklingshæmmede, der har en høj grad af funktionsnedsættelse, ser det ud til, at velfærdsteknologien kan betyde mindre frihed og mindre selvbestemmelse, fordi de ikke selv er i stand til at bruge robotter eller for den sags skyld kommunikere med omverdenen via en iPad. Det skal de have hjælp til, og hvis den hjælp ikke er der, fordi varme hænder er skiftet ud med robotter, eller fordi socialpædagogerne ikke har taget den ny teknik til sig eller ikke har tid til at hjælpe, så bliver de mere isolerede, fortæller Søren Langager.

– Det kan betyde, at den eneste frihed, de opnår ved ny teknik, er frihed til mindre samvær.

Ingen debat om velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi er et relativt nyt begreb og blev første gang brugt af Jyllands-Posten i 2007, hvor overskriften i en artikel lød ‘Teknologi afløser menneskelig pleje’.

Siden er ordet hyppigt anvendt og bliver som oftest kædet sammen med besparelser, hvor målet inden for ældre- og handicapområdet er at erstatte menneskehænder med teknologiske løsninger, forklarer Søren Langager.

Men der har aldrig været en offentlig debat om, hvordan velfærdsteknologiske løsninger bliver brugt inden for handicapområdet, og hvad de betyder for den enkelte handicappedes livsforhold.

– Da jeg begyndte at researche på området, kunne jeg stort set ikke finde steder, hvor velfærdsteknologi blev diskuteret, uden at det blev kædet sammen med besparelser.

Om det så er lykkedes at finde besparelser, er uklart, da begrebet er så nyt, at det endnu ikke har været muligt at lave en egentlig analyse af effektiviseringen, siger Søren Langager.

– Men det overrasker mig, at der er så tavst omkring spørgsmålet. Hvorfor er der ingen – hverken politikere eller socialpædagoger – der diskuterer, om teknologien har frigjort flere socialpædagogiske timer til beboerne til samvær, omsorg og ture ud i byen, som er en vigtig del af en god velfærdspolitik? Eller om de ledige hænder er forsvundet et andet sted hen.

– Det er tankevækkende, at der bliver iværksat så store teknologiske effektiviseringer, uden at man overvejer, om det på andre områder kommer de handicappede til gode.

Digital løsning til alle

I regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013 står der bl.a. ‘Samlet set ønsker regeringen at give mennesker med handicap større indflydelse på deres eget liv og gøre det lettere at deltage og bidrage til samfundslivet’.

Og længere nede i handlingsplanen: ‘Regeringen vil arbejde for, at nye digitale løsninger bliver tilgængelige for mennesker med handicap, så den digitale omstilling understøtter ligebehandling og uafhængighed på handicapområdet’.

Med andre ord er det regeringens handicappolitiske målsætning, at velfærdsteknologien først og fremmest skal bruges til at give handicappede en bedre mulighed for at leve et selvstændigt liv. 

Den målsætning synes at være opfyldt for de bedst fungerende handicappede, mener Søren Langager.

– Det er indlysende, at ud fra perspektiver som personlig værdighed og øget mulighed for at være selvhjulpen har velfærdsteknologien betydet en positiv udvikling for mange handicappede, siger han og uddyber:

– Det må karakteriseres som tre aspekter af et værdigt liv at være mere mobil, selv at kunne håndtere intim hygiejne og selv at spise.

Hertil kommer mulighed for større kommunikation via de digitale medier.

– Adgangen til verden udenfor udvides betragteligt, siger Søren Langager.

Brug for varme hænder til it

Men de velfærdsteknologiske løsninger har ikke betydet samme personlige frihed for udviklingshæmmede, der har en høj grad af funktionsnedsættelse. Tværtimod kan den teknologiske udvikling få den modsatte effekt, så de sidder mere alene og isolerede, vurderer Søren Langager.

De har ikke mulighed for selv at håndtere de nye teknologier i boligen, og de er også afhængige af støtte og hjælp, hvis de skal kommunikere med omverdenen. Her kan man ikke tale om, at teknologien har givet dem frihed og selvbestemmelse – et såkaldt ‘independent living’ (uafhængigt liv). Tværtimod, mener Søren Langager.

Her gælder holdningen om, at velfærdsteknologi kan spare personaleressourcer, ikke. De svagest fungerende skal i stedet have endnu mere støtte, hvis ikke teknologien skal hægte dem af fællesskabet.  

– Det er et menneskesyn, at samvær og nærhed er et vigtigt element i et menneskes liv. Men det er svært at opnå for svagt kommunikerende. Derfor bør der sættes flere personaleressourcer af til at hjælpe dem, fordi der er flere og flere teknologier, de kan benytte for at kunne kommunikere, siger han.

– Øget inklusion og samfundsdeltagelse for grupper med omfattende kognitive funktionsnedsættelser er og bliver en ressourcetung velfærdsopgave målt i antal nødvendige timer til personlig assistance til fx ture og oplevelser, siger Søren Langager.

Og den velfærdsopgave kan ikke effektiviseres via velfærdsteknologiske løsninger, fastslår han.

Robot erstatter samvær

Der er penge at hente, når kommunerne lader velfærdsteknologiske løsninger afløse personaletimer på handicapområdet.

Løfterobotten var blandt de første tekniske løsninger, der blev indført. Dengang viste beregninger, at den kunne overflødiggøre omkring 900 medarbejdere.

Om de overflødige medarbejdere er blevet overflyttet til andre opgaver, som fx mere samvær med de handicappede, ved man ikke. For ingen har interesseret sig for det spørgsmål, fortæller Søren Langager.

Regeringen har sat som mål, at inden 2017 skal bestemte former for ny teknologi være indført på alle offentlige arbejdspladser, der arbejder med ældre og handicappede. Det drejer sig om at indføre teknologiske løsninger på de personalemæssigt tunge områder som fx løfte-, spise- og toiletrobotter. Den udvikling vil give de bedst fungerende mulighed for endnu mere ‘independent living’, forudser Søren Langager.

Men for handicappede med en høj grad af funktionsnedsættelse kan det betyde, at en intimsituation som fx vask, bliver afløst af en robot. Det vil sige, at den kontakt og det samvær, som ligger mellem den handicappede og hjælperen forsvinder.

– I så fald kan udviklingen af velfærdsteknologier gå i retning af, at de borgere, der på grund af massive handicap har mindre samværsmuligheder med andre, nu også mister den tid til samvær og nærvær, de har med de professionelle, siger Søren Langager. 

Diskuter på facebook: Hvilke fordele – og farer – er der ved velfærdsteknologi?


De kognitivt bedst fungerende handicappede får mere frihed med ny teknologi som fx spise- og toiletrobotter – men mennesker med en høj grad af udviklingshæmning risikerer at blive mere isolerede. Sådan lyder det fra Søren Langager. Hvad mener du?  

Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Socialpolitik