Kære Benny. Familieplejerne bliver fortsat presset til det yderste. At kommunerne nu ikke anerkender deres egne fejl i udbetalinger af vederlag på 43 øre pr. vederlag siden januar, og nu trækker de små restancer i lønnen, er bare endnu et udtryk for, at familieplejeområdet er styret af 100 pct. økonomitænkning og ikke tager udgangspunkt i barnets behov.
Flere familieplejere oplever, at de sættes ned i vederlag, når barnet kommer i trivsel. Det er omvendt kvalifikationsløn – og hvilke andre steder praktiserer man dette? Klager vi over afgørelsen, får vi at vide, at kontrakten kan opsiges. Hvad er der blevet af Barnets Reform og handleplanerne, der skal række mindst seks måneder frem? Hvor er barnets tarv i det her?
Anbringer man billigst muligt, eller bedst muligt?
Der udbetales kost og logi. Flere og flere udgifter kommer nu ind under dette. Vi ser eksempler på, at kostandelen oftere og oftere skal dække pc-udgifter og fritidsaktiviteter for de unge: ‘Der kan bare spares op af kostandelen’ er meldingen. Hvor er Socialpædagogerne henne, når disse retningslinjer udarbejdes i kommunerne?
Vi mener, at vi mangler sanktionsmuligheder over for kommunerne. Kommunerne får lov til at lave lovbrud i forhold til Barnets reform.
Nogle kommuner ansætter ikke længere plejefamilier, der ønsker at holde deres ferie helt eller delvist uden plejebørnene. I nogle familier er det forbundet med store problemer at flytte plejebørnene ud af de vante omgivelser. Det kan betyde, at plejefamilien fx ikke længere kan afholde ferie med egne børn, der til daglig deler deres forældre med børn, der har særlige behov. Det kan også betyde, at plejeforældrene kan udsættes for, at de ikke kan komme på ferie sammen. Det slider på et parforhold, og giver for mange afbrudte plejeforhold, så børnene igen bliver udsat for svigt.
Vi finder, at der skal mere fokus på at sikre dem, der varetager arbejdet med børnene: På at give dem arbejdsforhold, der er optimale, og et ordentligt arbejdsmiljø. Kommunerne kan skalte og valte med familieplejerne, som de vil. ‘Take it, or leave it’.
Som medlemmer har vi brug for, at Socialpædagogerne er synlige på vores vegne. Vi står helt alene og kan så let som ingenting trues til tavshed hver især. Vi har oplevet, at kollegaer, der gør opmærksom på problematikker, ikke længere benyttes som plejefamilier. Derfor har vi brug for et stærkt forbund. Et forbund der vil tale vores sager. Et synligt forbund. Menig mand tror, at det at være plejefamilie er ensbetydende med høj løn og lykkelige forhold. Men sådan er virkeligheden ikke helt…
Forbundskasserer Kaj Skov Frederiksen, der i forretningsudvalget er ansvarlig for familieplejeområdet, svarer på læserbrevet i næste nummer af Socialpædagogen.