icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Ledelse

Fagligheden skal tilbage i højsædet

Faglig ledelse er kernen i professionel ledelse og som sådan indgangen til den udvikling af faglig kvalitet, som politikerne efterspørger, sagde ledelsesforsker Søren Voxted på Socialpædagogernes lederkonference

  • Af Jens Nielsen
  • 23-2015 /

Han var mineingeniør, Henri Fayol, der for 100 år siden gjorde sig nogle tanker, som opfattes som grundlaget for moderne ledelsesfilosofi. Tankerne formulerede franske Fayol om til 14 principper for ledelse – principper om ret og pligt, ligebehandling og magtens fordeling og udmøntning. For lederen har jo magten og er en person, der udøver sit arbejder gennem andre.

Sådan indledte Søren Voxted sit oplæg om ‘lederens rolle i den innovative praksis’ på Socialpædagogernes lederkonference. Og han pegede på, at offentlig ledelse gennem det seneste årti i stigende grad blevet et fag i sig selv. Og, tilføjede han med et smil:

– Nu er der så mange penge i uddannelse af ledere, så det bliver svært at lave om på igen.

Søren Voxted er lektor ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet og talte med afsæt i en undersøgelse, han sammen med to forskerkolleger netop har været med til at lave for Væksthus for Ledelse.

I undersøgelsen har forskerne gennem et år fulgt syv offentlige ledere og deres arbejdspladser, og de har haft fokus på lederen som den, der skaber plads til nytænkning, forandringer og nye løsninger – som skabes af medarbejderne gennem deres faglighed.

Men, advarede han, den faglige ledelse og driften af den daglige praksis er i højere og højere grad blevet udskilt som noget, der kan klares i et selvstyrende team, og som derfor ikke længere er en del af ledelsesopgaven for fx en leder på et socialpædagogisk tilbud.

– Måske skulle vi skrue ledelsesteorien 10 år tilbage, for faglig ledelse er, som jeg ser det, for vigtig til at overlade til en teamkoordinator – den er grundlaget for den samlede ledelse. Man kan sige, at ledelse retter sig imod den faglighed, der praktiseres hver dag på arbejdspladsen, sagde Søren Voxted.

Professionsfaglig ledelse – det nye sort?


Der var fuldt hus til Socialpædagogernes lederkonference, der havde fokus på, hvad mulighederne og udfordringerne er for de socialpædagogiske ledere. Hvordan kan de med deres faglighed som afsæt positionere sig i lederlandskabet?

Læs mere fra konferencen på www.sl.dk/leder

 

Uformelle ledere i front

Hvis ikke det er sådan – hvis der ikke er den tætte forbindelse – kan der blive meget langt mellem visioner og ambitioner på den ene side og udmøntningen i praksis på den anden. Søren Voxted pegede på folkeskolereformen, som man politisk har italesat som et paradigmeskifte, men hvor de store planer efter deres rejse ned gennem systemet ender på lærerværelserne med at være et spørgsmål om lærernes faglige praksis.

– Og hvis fagligheden er selve kernen i forandringsdagsordenen, er det så ikke uansvarligt at overlade den til folk uden faglig indsigt, spurgte han.

Kaster man et blik rundt på arbejdspladserne, som Voxted og hans to forskerkolleger fx har gjort i deres undersøgelse, står det klart, at førstelinjelederne er professionelle faglige ledere. Og det er godt, men det indebærer også et problem:

– Der er ingen tvivl om, at de faglige koordinatorer i det daglige gør et godt stykke arbejde og får fagligheden til at spille. Men de er jo uformelle ledere og har ikke beslutningskompetencer og magt opad, konstaterede Søren Voxted.

Til gengæld har medarbejderne brug for en leder, der har den faglige ballast i orden og kan oversætte fx en kommunes strategier til noget, der giver faglig mening og kan omsættes til faglige løsninger.

Som eksempel nævnte Søren Voxted en situation, som mange nok kan nikke genkendende til: Kommunen har fået en brugertilfredsundersøgelse – sådan en med ‘på en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er du så med’-spørgsmål. Mens kommunalpolitikerne og forvaltningen har fokus på, hvor godt eller dårligt fx et bosted scorer, giver tallene og de politiske ønsker og ‘overskrifter’ i sig selv ikke nogle bud på, hvad der skal gøres i praksis for at øge tilfredsheden. Det skal oversættes – og her er fagligheden et centralt redskab, påpegede Søren Voxted – og understregede, at det ikke handler om, at lederen skal formidle ‘kulturen’ på et tilbud eller i kommune, men at det netop er fagligheden, der skal stå i centrum.

I spidsen for forandringer

At det er sådan, skyldes netop det faktum, at omdrejningspunktet for faglig ledelse er kerneopgaven i egen organisation – og kerneopgaven ligger jo netop ude hos førstelinjelederen, sagde Søren Voxted.

Dermed kommer faglig ledelse til både at bestå af driftsledelse og især af forandringsledelse.

– For at skabe forandringer – hvis strategierne skal udmøntes til praksis – skal de udformes specifikt og være fagligt forankrede. Og derfor er det nødvendigt, at førstelinjelederne tager forandringsledelse på sig som deres ansvar, sagde han.

De kommer på den måde også til at udøve strategisk personaleledelse – det er dem, der via deres faglighed kan få medarbejderne til at få tingene til at udvikle sig og spille.

Men det er svært – og det er langt fra altid, at tingene kommer til at hænge sammen, sagde Søren Voxted, der som eksempel pegede på reformen af erhvervsskolerne, hvor det på kort tid blev meget svært at finde plads til lærer Andersen, der ellers i mange år havde undervist og uddannet fagligt kompetente tømrere. Der blev simpelthen for langt imellem de unges forudsætninger og fagligheden blandt underviserne.

Og netop den sammenhæng er altafgørende inden for det offentlige:

– Det er afsindig vigtigt i den offentlige sektor, hvor personaleressourcerne udgør 70 pct. af de samlede ressourcer. Derfor handler det om at få delegeret personaleledelsen ud til de faglige ledere. De to ting er uadskillelige, sagde Søren Voxted.

Lederne og innovationen


Hvordan kan man som leder få fagligheden til at spire og skabe nye og bedre løsninger inden for fx det socialpædagogiske område – for de borgere, det hele handler om? Det har været fokus for forskningsprojektet ‘Lederens rolle i den innovative praksis’, som Søren Voxted og to forskerkolleger har lavet for Væksthus for Ledelse, og som er sammenfattet i publikationen ‘Ledere og hverdagsinnovation’.

Her har de fulgt syv ledere og deres arbejdspladser gennem et år for at se, hvad det er, lederne gør for at skabe plads og tid til at udvikle praksis gennem medarbejdernes innovation i hverdagen. Innovation skal her forstås bredt og omfatter fx det, der i hverdagen bliver kaldt ‘gode ideer’ eller ‘praktiske løsninger’ – og det kan enten være noget, man kommer på uden at tænke over det, eller resultatet af en bevidst indsats.

De tre forskere konkluderer, at der er tre ting, der går igen hos de ledere, der har held med innovative tiltag:

  • For det første er det faglige ledere, der som sådanne har fuld fokus på kerneopgaven og er tæt på medarbejderne og deres faglighed. Men det er ikke faglige ledere i traditionel forstand, men derimod ledere, der har fokus på udvikling af fagligheden og dermed optimere løsningen af kerneopgaven.
  • For det andet er det ledere, der er tydelige og klare i deres udmeldinger, som er til stede og tilgængelige i hverdagen på arbejdspladsen, som er aktive og deltagende på møder og som går direkte til medarbejderne, hvis der er noget, der ikke stemmer.
  • For det tredje er det ledere, der ikke bare er budbringere, men kan oversætte, målrette og skabe mening i de tiltag, ideer og strategier, der kommer fra fx forvaltningen, så de virker i hverdagen. Og gør det med inddragelse af medarbejderne i processen.

Alt i alt kræver en innovativ praksis, at ‘den faglige ledelse kommer tilbage i rampelyset’, hedder det i sammenfatningen.

Hent publikationen ‘Ledere og hverdagsinnovation’ på Væksthus for ledelses hjemmeside via www.kortlink.dk/htdv

 

Lad djøf’erne oversætte

Rigtig mange ledere – og medarbejdere – har gennem de senere år oplevet et støt eller voldsomt stigende krav om dokumentation. Og også her har den faglige ledelse muligheder for at indtage en naturlig nøglerolle, påpegede Søren Voxted.

– Mange betragter dokumentationen som en rituel tidsrøver – noget, som man nødtvungent skal gøre for andres skyld. Men det er vel egentlig rimeligt nok, at et område, der koster så mange penge som jeres, skal vise, hvad pengene bliver brugt til.

Men det betyder ikke, sagde Voxted, at man skal stille sig tilfreds med de krav og tilgange til dokumentationen, der kommer fra djøf’erne i forvaltningen:

– Min pointe er, at man gennem faglig ledelse kan stille anderledes krav til og pege på andre behov i den dokumentation og kvalitetsstyring, politikere og forvaltning ønsker sig. Det handler om at vende tilgangen 180 grader: Lad fagligheden afgøre, hvad der skal måles på, og hvad og hvordan det giver mening af dokumentere – og lad så djøf’erne oversætte det til poilitikerne, lød det fra Søren Voxted.

Nærhed og faglig autoritet

En af hans sidste pointer i oplægget var, at faglig ledelse kun giver mening, hvis den foregår tæt på de ansatte. Han pegede på, at Henri Fayol i sin tid satte en grænse på 20 medarbejdere for hver faglig leder – og medgav, at den grænse nok er overskredet i den offentlige sektor.

– Men der kan ikke være 50 om hver faglig leder – det giver ikke nogen mening, som jeg ser det. Og ledelse tæt på i hverdagen er en forudsætning for at få den faglige udvikling og den udvikling af kvalitet i tilbuddene, som man efterspørger fra politisk hold, fastslog Søren Voxted.

Nærheden er også afgørende for, at det med succes kan lade sig gøre, at den faglige leder delegerer opgaver og ansvar ud til medarbejderne. Det er nødvendigt for at styre udviklingsprocesserne, der – påpegede Søren Voxted – jo ikke er styret af reflekser, men er resultatet af kognitive processer.

Han pegede som afslutning på, at faglig ledelse på den led indtager sin særlige plads i ledelseshierarkiet – med de kvaliteter, den nu har. Og at det er nødvendigt at genindsætte fagligheden på den centrale plads, den har måttet vige for den ‘professionalisering’ af ledelsen, der er sket.

– Men faglig ledelse er måske kernen i den professionelle ledelse. Måske skal vi tilbage til den autoritative leder, hvor lederens faglige viden, kunnen og autoritet er essentiel for udvikling og innovation, lød det fra Søren Voxted.

Diskuter på facebook: Hvorfor skal din leder være socialpædagog?


De øverste ledere på det specialiserede socialområde er i stigende grad blevet ledere for flere og er blevet trukket tættere på forvaltningen. Er djøf’erne ikke bedre til det? Hvorfor skal dine leder være socialpædagog?

Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse, Ledere