Et dejligt, varmt og kreativt menneske, en dygtig socialpædagog og en dygtig leder er ikke mere. Claus døde den 9. november efter længere tids svær sygdom. Claus blev 68 år gammel.
Claus blev uddannet som børneforsorgspædagog på Jægerspris Seminarium i perioden 1972 til 1974. Det var en tid med et stort socialpolitisk engagement og en øget politisk bevidsthed om arbejdet som socialpædagog.
En tid hvor litteraturen til studierne i pædagogik m.m. bl.a. bestod af Karen Lykke Poulsens oversættelse af Makarenkos ‘Vejen til livet’, Arne Sjølunds ‘Gruppepsykologi’ og K. G. Sørensens ‘Pædagogikkens Historie’. Claus var allerede dengang determineret i forhold til at skabe lighed og solidaritet med de svageste i samfundet – ikke mindst omsorgssvigtede børn.
Claus var på seminariet optaget af, hvordan man kunne bidrage til at fremme en socialpolitik, der gjorde op med svigt og ulighed. Han var aktiv i arbejdet omkring de Studerendes Råd og i Seminariebestyrelsen. Han deltog i politiske aktioner – fx op til folkeafstemningen om EF, da de studerende gennemførte en spektakulær aktion på Jægerspris Slot, hvor seminariet havde til huse. En aktion der bevirkede, at de studerende måtte forlade Seminariebestyrelsen. Han var medredaktør af de studerendes blad ‘Amen’, der debatterede eksamensformer i forhold til gruppe- eller individuel eksamen, den strukturerede materialistiske pædagogik osv. Altid i bevægelse for nye og spændende tiltag.
Claus var i sit arbejdsliv flere steder, hvor han satte sit præg på sin helt egen måde. Ud over at arbejde på en række børne- og ungeinstitutioner var han souschef på Skovtofte Seminarium. Efterfølgende var Claus forstander på Herstedøster Sidevej igennem 10 år. Her var han optaget af at sikre borgerne indflydelse og skabe rammerne for et værdigt og godt liv. Han var afholdt af både borgere og medarbejdere. Han varetog undervisningen af de studerende i etik i vores netværk af sociale tilbud i Københavns Amt. Han var tillige aktiv i Socialpædagogernes lokale ledersektion.
Han gik på pension, da han blev 62 år. Claus var et kreativt menneske, og hans billedkunst blev en stor del af hans seniorliv. Inspirationen hentede han bl.a. i huset i Sverige. Han var familiemenneske, og det at blive bedstefar omtalte han med stor glæde.
Vores tanker går til familien i en svær tid, hvor savnet af en dejlig mand, en far og en morfar og farfar må være rigtig stort.
Æret være hans minde.