Jeg vil gøre opmærksom på, at man i dag den 1. juni 2016 har besluttet at skære mindst 25 pct. af medarbejderstaben i Socialpsykiatrien i Ballerup. Dette medfører stor forringelser for Ballerup Kommunes mest udsatte borgere, nemlig de psykisk syge.
Man har efter min opfattelse ofret de mest sårbare mennesker på nedskæringensalteret. Da man fra kommunens side koldt og kynisk har kalkuleret med, at disse borgere ikke har den store stemme i den offentlige debat. Samtidig er pressens interesse for diverse knivoverfald på bostederne til gengæld steget. Jeg er derfor overbevidst om, at borgerne, som ikke har et mindsket behov for socialpsykiatrien, og som ikke er i stand til at klage, vil gå en dyster fremtid i møde, da vi som socialpsykiatri er de eneste, som kan gøre opmærksom på en borgers psykiatriske behov – også gerne før det går så galt, som det gjorde på Lindegården og Sundbygård.
Det er ligeledes disse mennesker, som vi til stadighed læser om i pressen. Mennesker, som ensomt sidder i hjemmet med deres tvangstanker, og som ikke kommer uden for en dør, da verden uden for kan være for udfordrende og en pinsel i sig selv. Det er også disse mennesker, der ikke selv kan finde ud af at følge en medicinsk behandling og derfor bliver stærkt psykotiske og farlige, hvis de ikke får den hjælp, de behøver.
Kommunen har gået stille med dørene og har uden større debat i offentligheden valgt at skære så dybt i hjælpen til psykisk syge, at man kan spørge sig selv, og ikke mindst borgerne i Ballerup, om de kan være tjent med den utryghed, som disse nedskæringer nødvendigvis vil afstedkomme.
Som medlem af Socialpædagogerne har jeg erfaret, at man i MED-udvalget i Ballerup Kommune har ført hemmelige forhandlinger og op til offentliggørelsen af de massive besparelser har pålagt udvalgets medlemmer en tavshedspligt. Jeg ved ligeledes, at Socialpædagogerne har været inddraget, uden at dette har medført en offentlig reaktion fra ledelsen i forbundet.
Set i lyset at de mange skriverier omkring sikkerhed og vold på arbejdspladsen må jeg stille det enkelte spørgsmål: Hvor blev min fagforening blevet af?
Har Socialpædagogerne udviklet sig til en sammenspist forening, hvor de faglige medarbejdere er for meget pot og pande med de kommunale beslutningstagere, eller ligger der noget helt andet bag?
Hvis fagforeningen skal have sin plads og berettigelse blandt de unge, må den være meget mere offensiv, når den forhandler nedskæringer og fratrædelser. Opfattelsen blandt mine kollegaer er, at man ikke har fået den hjælp, som man med rette kan forlange af sin fagforening.
Svar til Simon Bak –Sørensen
Af Lars Petersen, formand, Kreds Storkøbenhavn
Det er helt rigtigt, som det beskrives, at der nu gennemføres en massiv besparelse i Socialpsykiatrien i Ballerup Kommune. Baggrunden for besparelsen er dog noget mere nuanceret end her fremstillet, da der gennem flere år er opbygget et større merforbrug i Socialpsykiatrien.
Det er således på baggrund af en økonomisk genopretningsplan, at der nu skal skæres syv stillinger væk – heraf tre på Socialpædagogernes overenskomster.
I Socialpædagogerne Storkøbenhavn er vi bekymret for, hvilken konsekvens dette vil få for arbejdsmiljøet for de medarbejdere, som bliver tilbage, og gennem vores tillidsvalgte følger vi tæt de drøftelser, der har været ført i MED-regi. Af referater fra to ekstraordinære møder henholdsvis den 25. maj og den 1. juni fremgår det, at der er blevet spurgt ind til en række af de forhold, som har bekymret medarbejderne.
Vi deler også de bekymringer, som udtrykkes på borgernes vegne, men vi har tillid til, at forvaltningens ledelse i samarbejde med medarbejderne vil bestræbe sig på at etablere arbejdsformer, som opfylder borgernes behov bedst muligt, og som også sikrer medarbejderne et trygt og godt arbejdsmiljø.
Den del vil vi som fagforening naturligvis følge tæt.
Jeg synes ikke, at det er rigtigt at sige, at der har været ‘ført hemmelige forhandlinger’, men det er omvendt korrekt, at repræsentanterne i MED-udvalget er blevet pålagt tavshedspligt, hvilket vi oplever i flere kommuner i sager, hvor forvaltningerne vurderer, at en konkret sag står sig bedst ved at blive behandlet i fortrolighed, indtil der er truffet en endelig beslutning. Begrundelsen for dette gives oftest i, at det er for at beskytte borgere og medarbejdere og ikke skabe utryghed i et langt sagsforløb frem til endelig politisk beslutning.
Hvor blev din fagforening så af? Det er rigtigt, at der ikke har været en offentlig reaktion fra kredsens side, men det er jo ikke det samme, som at vi ikke har fulgt og interesseret os for sagen. Der har været holdt møde med den politiske udvalgsformand, hvor en faglig sekretær og jeg har italesat præcis de bekymringer, som også kommer til udtryk i læserbrevet. Og som beskrevet, har vi været i tæt samarbejde med de tillidsvalgte gennem processen.
Vi har været til stede på medarbejdermøder og stiller i øvrigt gerne op hver gang, en medarbejdergruppe kalder på os.
Jeg ser ikke Socialpædagogerne som ‘en sammenspist forening’, der er ‘pot og pande’ med de politiske beslutningstagere, men jeg medgiver, at rigtig meget af den politikudvikling, som foregår i dagens Danmark, foregår bag lukkede døre og i sammenhænge’ som det oftest kan være svært at referere fra.