Ro på menneske og dyr
Når man får kontakt med en hest, kan man også få kontakt med sig selv og fx arbejde med mod og empati. Det er en del af filosofien bag rideterapi, som Marie-Louise Demant underviser i
– Tror du ikke, vi skal satse på at få dit nervesystem til at falde lidt ned? Og finde en glæde, der kommer indefra?. Underviser i rideterapi, Marie-Louise Demant, kigger på sin elev, Berit Skjoldstrup, der i dag skal være i rollen som klient.
– Jo… jo, det er det, jeg har brug for.
Regnen slår mod staldens tag, og trillebøren med hestepærer sender duftsignaler ud. De to kvinder står midt i en flok af forskelligfarvede, islandske heste.
– Hvem vælger du i dag, spørger Marie-Louise Demant.
– Hende der, siger Berit Skjoldstrup og peger på en fin hoppe, der står lidt væk fra de andre. Det kan være en del af rideterapien, at klienten selv vælger sin hest, og ofte er det et dyr, klienten kan spejle sig i.
– Sketla, siger Marie-Louise Demant.
– Hun er også fin.
Med rolige bevægelser lægger Marie-Louise Demant hovedtøjet på hesten og fører den ind i en boks.
– Hvordan har du det nu, Berit, spørger hun.
– Jeg føler en uro i kroppen, svarer Berit Skjoldstrup, der tidligere har været sygemeldt med stress og stadig døjer med eftervirkningerne.
– Hvordan mærker du den uro?
– Jeg mærker en sitren… I hænderne… Og i fødderne, svarer Berit Skjoldstrup.
Urolig hest
Hesten virker også en lille smule urolig.
Den rejser ørerne og bevæger sig frem og tilbage.
– Godt! Så mærker du dine fødder. Og trækker vejret dybt ind. Du fylder hele dit system op og sender al din stress ud, siger Marie-Louise Demant.
Hun lukker selv øjnene og trækker vejret lige så dybt og roligt, som hun beder Berit Skjoldstrup om at gøre.
– Sådan Berit, så lægger du din højre hånd helt op på Sketlas nakke, og din venstre ned til mankebenet. Og så trækker du vejret ind…
Mens Berit Skjoldstrup holder på hesten, begynder den tilsyneladende at slappe af. Sænker ørerne. Trækker vejret roligere.
– Sådan, Berit, hvad sker der inde i din egen krop nu, spørger Marie-Louise Demant.
Berit Skjoldstrup tænker sig lidt om.
– Jeg falder ned. Jeg falder ned ligesom Sketla gør.
Bygger oven på egen faglighed
Marie-Louise Demant har i 25 år undervist i pædagogik på Hindholm Socialpædagogiske seminarium. Nu er hun pensioneret, og bruger en del af sit liv på Skolen for rideterapi, som hun driver sammen med psykolog Gerd Weber. Sammen underviser de fx socialpædagoger.
– Alle elever på skolen har som minimum en mellemlang videregående uddannelse, og så er ideen, at vi med rideterapien bygger oven på den faglighed, eleven har i forvejen. Nogle socialpædagoger er lidt imod ordet terapi, men man kunne egentlig bare sige, at vi arbejder med at skabe en hesteassisteret udvikling. Det kan fx handle om at hjælpe mennesker med angst, stress eller selvskadende adfærd, siger Marie-Louise Demant.
Når der som i Berit Skjoldstrups tilfælde er symptomer på stress, handler det bl.a. om at finde ro ved hjælp af kontakten med hesten.
– Når mennesker har stress og posttraumatisk stress, er den del af hjernen, som vi kalder den følende hjerne, hele tiden i flugtberedskab. Der er blevet dannet nogle hjernebaner, som går den vej, og det gælder om at danne nogle nye hjernebaner – men det kan være umådeligt svært. Man kan ikke gøre det som en viljesakt, så i stedet skal det ske ved at vække det empatiske system, fortæller hun, og her kommer hesten ind i billedet.
– Når man rører ved en hest, sætter det gang i nogle kemiske processer i hjernen på samme måde, som når en mor ammer sit barn eller ved dejlig elskov. Det samme sker også, når man rører ved andre dyr, men der er noget særligt ved hesten, bl.a. fordi den er så stor. Det gør det fx også muligt at arbejde med mod, fordi man mærker sit mod, når man er sammen med så store dyr, siger Marie-Louise Demant.
Stor følehjerne
Som stressramt kan det endvidere være svært at komme i kontakt med sin egen krop og følelser, fordi man i for høje grad er ‘oppe i hovedet’ – og også her kan hesten hjælpe.
– Hesten har jo en meget stor følehjerne og en lille tænkehjerne, så når man kommunikerer med hesten, bruger man også sin egen følehjerne og er jo fx nødt til at kommunikere med kropssprog. Det har også betydning, at hesten er et flokdyr, så den er vant til at indgå i samspil, siger Marie-Louise Demant.
Bevidst nærvær og meditation er også en vigtig del af den rideterapi, hun underviser i, og det handler om at være i kontakt med naturen.
Uden for stalden står regnen ned i stride strømme, men det stopper ikke Marie-Louise Demant og Berit Skjoldstrup.
– Det er en del af rideterapien, at vi er ude i alt slags vejr og tager vejret, som det er, siger Marie-Louise Demant.
Hun beder Berit Skjoldstrup sætte sig i sadlen, og går selv ved siden af med en hånd på tømmen. Andre gange er hun også selv til hest, men i dag er der fokus på langsommelighed og ro.
– Sketla mangler en sko, så i dag får vi lyden af tre sko mod asfalt, siger Marie-Louise Demant.
Dung-ga-dung.
Dung-ga-dung.
Dung-ga-dung.
– Prøv at lytte til det. Prøv at lytte til skoene mod asfalten, siger Marie-Louise Demant.
Dung-ga-dung.
Dung-ga-dung.
Dung-ga-dung.
– Lad kroppen høre rytmen. Lad hele kroppen føle hele rytmen, siger Marie-Louise Demant.
Nærvær
Bagefter fortæller Berit Skjoldstrup, at det var en utrolig dejlig oplevelse.
– Fordi jeg før har været stresset, kan jeg godt have svært ved at finde ro og være nærværende – og det hjælper rideterapien mig til. Hesten er der bare. Den er bare sin natur. Og det hjælper også mig til bare at være.
Berit Skjoldstrup har reddet helt fra barnsben og også inddraget heste i sit arbejde som socialpædagog – fx på et botilbud for psykisk syge.
– Dengang så jeg mere hestene som en form for fælles tredje, men gennem uddannelsen er jeg blevet mere opmærksom på, hvordan hestene på en helt særlig måde kan være med til at skabe udvikling. Fx i forhold til det, Marie-Louise fortæller om hjernen. Bl.a. sætter det jo gang i spejlneuronerne, når man spejler sig i hestens ro.
To sessioner med rideterapi er aldrig ens – det afhænger altid af, hvad klienten har behov for.
Denne dag beder Marie-Louise Demant Berit Skjoldstrup ride med lukkede øjne og sanse, mens hun søger efter tre ting, hun kan gøre godt for sig selv.
De tre ting er en hemmelighed, men Berit Skjoldstrup fortæller bagefter, at svaret ligesom kom af sig selv.
– Jeg tænkte det ikke. Det var der bare. Det er meget svært at forklare, siger hun.
Så når de tilbage til folden.
– Om lidt skal du stige ned af Sketla og slippe hende fri for også selv at mærke friheden, siger Marie-Louise Demant.
– Vil du love dig selv, at gøre det, der er godt for dig selv, spørger Marie-Louise Demant.
Berit Skjoldstrup nikker, mens tårerne strømmer ned ad hendes kinder.
– Så læg din hånd på dit hjerte, og lov dig selv, at du vil gøre det.
– Ja, siger Berit Skjoldstrup og lægger venstre hånd på hjertet.
– Det lover jeg. Jeg lover det.