Hvor gennemsigtig er du på nettet
Et enkelt ubetænksomt klik eller en uforsigtig ytring kan være nok til, at du kompromitterer dig selv, din arbejdsplads, dine kolleger eller de borgere, du arbejder med. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan du begår dig sikkert i cyberspace.
Når det gælder debatten om overvågningssamfundet, deler den danske befolkning sig skarpt op i to lejre, viser undersøgelser: Den ene gruppe er meget bekymret over, hvad personlige data kan blive brugt til, og er som oftest – men dog langt fra altid – påpasselig, når det handler om at færdes på internettet. Den anden gruppe er bedøvende ligeglad. Det er gruppen, som til trods for, at den i disse år svinder hastigt ind, tæller flest.
Nu råber flere eksperter vagt i gevær. For i cyberspace anno 2016 er der så mange fælder og faldgruber, at det nærmest er uforsvarligt at tilhøre den ligeglade gruppe – især hvis man i sit daglige arbejde som fx socialpædagog har med mennesker at gøre.
En yderligere skærpende omstændighed er, hvis det er udsatte og pressede mennesker, som man kommer så meget ind under huden på, at det kan udløse konflikter. Så bliver det endnu vigtigere at udvise behørig respekt for den åbne ladeport lige ind i privatlivet, som cyberspace har udviklet sig til at være.
– Hvis du har ansvaret for andre mennesker, så vil du beskytte dem, hvis nogen truer dem med en pistol, ligesom du vil beskytte dig selv. Internettet er den pistol, siger studielektor på RUC med speciale i de sociale medier, Mads Kæmsgaard Eberholst.
Truslen kan virke abstrakt, erkender han. Men den er særdeles konkret og virkelighedsnær.
– Betydningen af, hvad man viser frem, når folk søger på en, er voldsomt stigende. Det er blevet meget mere almindeligt, at folk googler og ‘facebooker’ personer, som de indgår i en relation med. Og samtidig med, at antallet af søgninger på dig som person er i stigning, så bliver de informationer, man kan finde på dig, også flere og flere, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
I en udsat position
Hvis du prøver at google dig selv, så læg mærke til, hvor nemt det er at finde ud af, hvor du bor, hvad du tjener, hvor mange børn du har, om der er sygdom i familien, om du rejser – og hvor du rejser hen. For er du uforsigtig eller blot uvidende om færdselsreglerne i cyberspace, risikerer du at kompromittere både din familie og dig selv som den halvoffentlige person, du er i kraft af dit job.
Men også for gruppen af marginaliserede borgere kan et gennemsigtigt digitalt spor være ødelæggende, ligesom ubetænksom adfærd på nettet i værste fald kan ramme din arbejdsplads og dine kolleger.
Ifølge dataetisk rådgiver og medstifter af den dataetiske tænkehandletank DataEthics.eu, Pernille Tranberg, er socialpædagoger i en udsat position helt på samme måde, som også advokater, politikere og fængselsbetjente er det.
– Gennem dit arbejde risikerer du at lægge dig ud med nogen. Som socialpædagog arbejder du med mennesker, der er marginaliserede, og som i en eller anden grad er afhængige af dig. De, deres pårørende eller nogen i deres netværk kan være interesserede i at vide mere om dig. Måske kender de dig ikke endnu og vil tjekke dig ud på forhånd. Måske har I haft et forløb, der er endt med en konflikt. Måske er du adgangen til, at nogen kan finde én, de er meget interesserede i at finde, advarer hun og bruger en anden faggruppe som eksempel:
– Jeg ved, at mange fængselsbetjente har lært at beskytte deres privatliv på den hårde måde. De gør i dag alt, hvad de kan for, at man ikke kan finde ud af noget om dem i cyberspace. For de ved – hvis ikke fra sig selv, så fra kolleger – hvor ubehageligt det kan være, hvis indsatte får kendskab til deres bopæl og ved, hvem deres børn er. Socialpædagogens situation minder om fængselsbetjentens, siger Pernille Tranberg.
Stalker-samfundet
Vi ‘stalker’ alle sammen hinanden – dvs. at vi på nettet tjekker hinandens gøren og laden, baggrund og netværk. Vi gør det, hvis vi skal på date, hvis vi skal til et møde med en ny samarbejdspartner, eller hvis vi skal til en jobsamtale.
Og det er en virkelighed, som de fleste ikke er bevidste nok om, mener Pernille Tranberg.
– For nogle mennesker betyder gennemsigtighed ikke lige så meget som for andre mennesker. Det er et spørgsmål om personlighedstype. Men uanset hvordan man har det med at være offentligt synlig, så bør man tænke grundigt over, om man er klar til alle mulige forudsigelige og uforudsigelige situationer, der kan opstå, hvis ens privatliv bliver udbasuneret, siger hun.
Skal man fx ytre sig politisk eller med personlige ting på de sociale medier? Det, mener Pernille Tranberg, er fint nok, hvis det er en del af ens professionelle identitet som debattør eller politiker. Men arbejder man derimod i et fag, hvor fagligheden ikke har noget at gøre med ens politiske eller religiøse tilhørsforhold, så er der nogle lamper, der lyser rødt.
– Uigennemtænkte ytringer kan få store konsekvenser – også for andre end én selv. En DR-medarbejder, der siger noget venstredrejet på de sociale medier, skal være klar over, at det kan blive brugt af Dansk Folkeparti til at skyde på DR. På samme måde skal en socialpædagog være klar over, at uforsigtighed på nettet kan kompromittere hele arbejdspladsen, siger Pernille Tranberg.
Ingen kender næste møgsag
Udfordringen i cyberspace er, at ingen ved, hvor den næste shitstorm kommer fra – hvorfra den næste møgsag med ubehagelige konsekvenser for en eller flere personer dukker op og afslører, hvad uigennemtænkt adfærd kan få af konsekvenser, når det bliver offentligt på nettet.
Pludselig har nordsjællandske gymnasieelever lagt sexvideoer med hinanden op på nettet, som bliver set mere end 1.000 gange, før de bliver pillet ned igen. Hvem havde set dét komme?
Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst er der ingen garantier uanset, hvor godt man beskytter sig.
– Grænserne flytter sig hele tiden. Derfor er der ikke nogen manual for, hvordan man indhegner sit privatliv. Men en ganske almindelig sund skeptisk og påpasselig tankegang er det bedste våben, siger han.
Første skridt kunne fx være at gøre din Facebook-profil privat – og dermed undgå, at brugere, deres pårørende og deres netværk kan følge med i dine politiske holdninger, familiefødselsdage og musiksmag.
Fra Mads Kæmsgaard Eberholst er opfordringen klar: Hvis du ikke allerede har gjort det, så skynd dig at lukke skodderne på de sociale medier.
– Det handler om at gøre op med den holdning, at det ikke rigtig tæller, når det er på nettet. Det gør det. Skriver du noget på Facebook, så svarer det til at hænge en seddel op nede i Brugsen, siger han og opfordrer samtidig til, at man også beskytter sig på andre mere jordnære måder.
– Vær fx opmærksom på, om dine sms’er dukker op på skærmen på din smartphone, selvom du ikke er logget ind eller har låst telefonen op. Det er en dårlig idé, for der kan jo pludselig ligge personfølsomme data til skue for den, der passerer det bord, hvor du har efterladt mobilen, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Digitalt selvforsvar
Også Pernille Tranberg opfordrer til, at man tager stilling til, hvordan man begår sig i cyberspace. Hun mener, at der stadig er alt for stor uvidenhed i befolkningen om, hvordan man beskytter sig – og hvorfor man bør beskytte sig.
– Der er fx ikke mange, der forstår Facebooks private indstillinger. De fleste tror, at bare de sørger for, at det kun er vennerne, der kan kigge med, så er de beskyttede. Men indstillinger på Facebook som profil- og baggrundsbillede, likes og venner er åbne som standard. Og det betyder, at mange andre end dine venner reelt kan følge dit privatliv, siger hun.
Desuden ændrer det tekniske set-up sig hen ad vejen, uden at Facebook gør sig den ulejlighed at fortælle om det. Og for at være ordentligt beskyttet er der faktisk mange ting, der skal blokeres for – og mange små valg, man skal tage som bruger.
– Du kan fx lade være med at dele dine løberuter på app’en, hver gang du er ude at løbe. For så ved dataindustrien, hvor du bor. Tænk dig også rigtig godt om, før du deler identificerbare billeder med dig selv og måske især dine børn, siger hun.
Og så er der en god pointe i at drible uden om den største søgemaskine af dem alle, lyder det fra Pernille Tranberg.
– I stedet for at surfe på Google, så brug startpage.com, hvor du ikke bliver registreret. Det er den form for lavpraktisk bevidsthed om de personlige data, som er det bedste digitale selvforsvar.