icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kommentar

2025-planen straffer fremtidens pædagoger

Det er en forkert vej at gå. Lad os i stedet satse på de unge og sikre, at de har rammerne til at tage en uddannelse, så de er bedst muligt rustet til et langt liv på arbejdsmarkedet

  • Af Kaj Skov Frederiksen, forbundskasserer
  • 16-2016 /

Regeringen vil lægge SU’en om, så studerende fremover i højere grad end i dag skal låne penge. 20 pct. flyttes fra stipendier til lån. For en nyuddannet ingeniør, som kommer ud fra studiet med udsigt til et vellønnet job i topskatteenden, er det måske til at overkomme. Men for en faggruppe som pædagoger, hvis lønniveau hører hjemme et andet sted på skalaen, så kan de ekstra 20 pct. virkelig mærkes. Vores beregninger viser, at det med forslaget vil tage en nyuddannet tre år og syv måneder længere end i dag at betale af på gælden.

Nu har det nok aldrig været lønnen, der får unge mennesker til at vælge pædagoguddannelsen. Og heldigvis for det. Vores studerende er motiveret af faget og brænder for jobbet og ikke for pengene, men derfor må der godt være en vis rimelighed i, hvad det reelt koster den studerende at uddanne sig, set i forhold til, hvad man kommer til at tjene. Over et helt liv tjener en pædagog ca. det samme som en gennemsnitlig erhvervsuddannet, til trods for, at pædagoguddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse. På erhvervsuddannelserne får man vel at mærke elevløn under hele uddannelsen. Tager man derimod en pædagoguddannelse, kan man med Løkkes forslag se frem til en gæld på knap 130.000 kr., når man står med sit eksamensbevis og udsigt til 13 år og 8 måneder, hvor man betaler af på sin studiegæld.  

Den udsigt er ikke befordrende for, at vi også i fremtiden får veluddannede socialpædagoger ud på arbejdspladserne. Mange pædagogstuderende kommer fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem, hvor det at tag en uddannelse ikke er givet, og hvor der ikke nødvendigvis er økonomisk støtte at hente hjemmefra. At give sig i kast med en professionsbachelor er derfor et stort skridt og for nogle et brud med den sociale arv. Derfor kan det blive udslagsgivende for valget, at uddannelsen skal finansieres af lån, og at man har udsigt til at stå med en stor studiegæld og en årelang tilbagebetaling bagefter. 

De unge står også for skud, når de afslutter uddannelsen. Regeringen vil indføre en karensmåned for dimittender, som betyder, at de nyuddannede ikke kan få dagpenge den første måned, de er ledige. Da SU’en er forudbetalt og dagpengene bagudbetalt, betyder det, at de reelt står uden indtægt i en periode på to måneder efter endt uddannelse. Netop samtidig med at mange studerende skal forlade deres studiebolig og mister de rabatter, studerende kan gøre brug af.  Og blækket er knap nok tørt efter den seneste forringelse for nyuddannede: For ganske nylig blev det med det nye dagpengeforlig vedtaget at sætte dimittendsatsen ned. Denne forringelse er ikke engang er trådt i kraft endnu. 

Det er en forkert vej at gå. Lad os i stedet satse på de unge og sikre, at de har rammerne til at tage en uddannelse, så de er bedst muligt rustet til et langt liv på arbejdsmarkedet. For de unges skyld og for samfundets skyld.