icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kommentar

Lovgivningen skal følge borgerne

  • Af Marie Sonne, forbundsnæstformand
  • 10-2016 /

Serviceloven på voksenområdet skal revideres – og arbejdet er sat på skinner. Heldigvis er det en politisk proces, hvor vi har mulighed for at markere, debattere og komme med forslag på området.

Og forslag og løsninger har vi mange af, selvom der ikke skal være tvivl om, at loven som udgangspunkt er god. Men den trænger på nogle områder til et eftersyn, og det ser vi, når vi arbejder med de borgere, som lever under regelsættet.

En af de store udfordringer er, at serviceloven ganske enkelt ikke overholdes. Ankestyrelsens årsstatistik for afgjorte sager i 2015 viser en fejlprocent på 48. Det tal er alt for højt. For bag tallet gemmer sig den virkelighed, at mange ikke får den socialpædagogiske støtte, de har brug for. For mange henvises til både forkert og utilstrækkelig støtte. Dette problem løses ikke ved at ændre lovgivningen. Det løser vi ved at stille krav til kvaliteten af sagsbehandlingen og sagsbehandlernes kvalifikationer i kommunerne.

Men derudover mener vi, at det vigtigste sigte med en ny servicelov på voksenområdet er at tage udgangspunkt i borgernes behov. Vi skal støtte borgeren i at opnå et meningsfuldt liv – og det kræver den rette faglige støtte på det rette tidspunkt. Det er også afgørende, at der visiteres til det rigtige tilbud fra start.

Derfor foreslår vi, at der oprettes ressourcecentre, hvor de pædagogiske planer og udførerleddet skal spille tæt sammen med myndighedens visitation og udarbejdelse af borgernes handleplan. Indsatsen skal tilrettelægges efter en konkret og individuel vurdering, hvor borgeren inddrages i de beslutninger, der tages.

Der må aldrig blive tale om en standardvare. For alle mennesker har et udviklingspotentiale. Det er vores fornemmeste opgave at understøtte dette. For nogle er udviklingspotentialet at finde et hjem og få et arbejde. For andre kan potentialet være at styrke mestringen af eget liv og opbygge positive relationer til de andre i samfundet.

Der er derfor brug for en lov, der – med udgangspunkt i borgerens potentiale – kan give både  habiliterende og rehabiliterende støtte.