icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kompetenceudvikling

Et rent win-win-koncept

Mens faste medarbejdere får et kompetenceløft på en skræddersyet diplomuddannelse, ansætter arbejdspladserne ledige socialpædagoger som vikarer. Sådan lyder konceptet i et målrettet kompetenceudviklings- og jobrotationsprojekt

  • Af Tina Løvbom Petersen
  • 09-2016 /

Hvad gør man, hvis man står med en borger, der begynder at bide eller slå sig selv, fordi man beder ham om at vaske hænder? Sådan lyder et af mange konkrete spørgsmål i lokale A103 på Campus Roskilde, hvor ni socialpædagoger har sat sig på skolebænken for at blive klogere på temaet ‘Generelle indlæringsvanskeligheder’.

Snakken går ivrigt i lokalet, hvor cand.psych. og proceskonsulent Pia Hansen kommer med forslag til, hvordan man kan løse en sådan udfordring på en anden måde, end man plejer – ved fx at arbejde med begrebet bevidst motivation.

– Prøv at sige til borgeren, nej – ved du godt, at vi skal have din yndlingsret, sildemad, til frokost i dag? Ved at danne positive billeder inde i hans hoved, kan du måske lettere få ham hen til håndvasken, lyder hendes bud til de studerende.

Dagens undervisning er en del af en social- og specialpædagogisk diplomuddannelse, som henvender sig til ansatte inden for specialområdet og giver erfarne socialpædagoger mulighed for at bygge viden og teori oven på de metoder, de bruger i praksis til daglig.

– At være her er super inspirerende. Det er vigtigt, at man som pædagog ikke står stille – men udvikler sig fagligt og hele tiden holder sig opdateret. I dag bevæger vi os jo væk fra mange af de metoder, jeg er oplært med – vi lærer at se det hele menneske og arbejder med et helt andet borgerperspektiv. Og der bliver man altså nødt til at følge med, lyder det fra Birgitte Saugmann, som til daglig arbejder på Socialpædagogisk Udviklingscenter (SPUC) i Helsingør og er en af de mange socialpædagoger fra forskellige arbejdspladser, som i disse år gennemfører op til flere moduler på diplomuddannelsen.

Kobler teori og praksis

Hele kernen i den skræddersyede diplomuddannelse, der udbydes af University College Sjælland i Roskilde, er at sikre en kobling mellem teori og praksis og bygge viden oven på de metoder, man til daglig anvender i sit socialpædagogiske arbejde.

Uddannelsen er etableret i et tæt samarbejde med en række arbejdspladser, der leverer deltagere til de fem moduler, fortæller Henrik Worsøe, chefkonsulent på UC Sjælland.

– Efter ønske fra arbejdspladserne er alle moduler skruet sammen, så undervisningen er meget borgernær og direkte relateret til de studerendes arbejde. Den teori, de får bygget på her, giver dem en systematik til at reflektere over egen praksis – og det medvirker til, at man som socialpædagog bedre kan forstå, begrunde og evaluere, hvad det er, man gør i arbejdet med borgerne, siger han.

En af de arbejdspladser, der løbende sender medarbejdere afsted på diplomuddannelse, er Hulegården i Brøndby, et botilbud og bosted for voksne med funktionsnedsættelser. Foreløbig har Hulegården haft knap 25 medarbejdere afsted til to moduler ad gangen – for ledelsen har for længst erkendt, at kompetenceudvikling af medarbejderne er en nødvendighed for at kunne være det bedste faglige tilbud.

– De nye socialtilsyn efterlyser i høj grad viden og metode, og derfor satser vi benhårdt på metodeudvikling og kompetenceudvikling. Vi vil gerne sikre en bredere viden, så vi går ikke efter, at alle nødvendigvis skal uddannes i det samme. Men målet er, at alle vores pædagogiske medarbejdere får bygget viden og teori oven på praksis – på den måde løfter vi kvaliteten i vores arbejde med borgerne, fortæller Bjarne Mogensen, stedfortræder på Hulegården.

Fakta om jobrotationsordningen


Når en medarbejder går på efteruddannelse i arbejdstiden – fx for at tage en diplomuddannelse, kan arbejdspladsen ansætte en ledig socialpædagog som vikar. Det er tanken bag jobrotationsordningen. Ordningen gør det muligt for arbejdsgiveren at få udbetalt jobrotationsydelse fra jobcentret til at dække lønnen til en vikar, samtidig med at den ansatte under uddannelsen får fuld løn.

Læs mere om jobrotation på www.sl.dk/maalgruppe/leder/jobrotation/


Vikarer får et ben indenfor

Samtidig med, at de studerende socialpædagoger får et fagligt løft på Campus Roskilde, får et tilsvarende antal socialpædagoger chancen for igen at få en fod inden for på en arbejdsplads. Forudsætningen for at kunne deltage i diplomuddannelsen er nemlig, at der for hver medarbejder, der sendes på uddannelse, ansættes en vikar gennem den såkaldte jobrotationsordning.

– Kernen i ordningen er, at man har mulighed for at ansætte arbejdsløse pædagoger som vikarer, når de faste pædagoger er afsted på uddannelse. Rent økonomisk betyder det, at vi aflønner vikarerne via jobrotationsmidler og derfor ikke har udgifter ved at sende medarbejdere på et fuldtidsstudie i nogle måneder, fortæller Bjarne Mogensen, som hurtigt kalder det en ren win-win-situation:

– Som udgangspunkt er det jo erfarne pædagoger, vi får ind som vikarer. Det vil sige, at vi får nogle kvalificerede medarbejdere, der kan tage over fra første dag og derigennem blive knyttet tættere på arbejdsmarkedet – samtidig med at vores faste medarbejdere bliver fagligt opkvalificeret.

Lige nu har man på Hulegården to vikarer ansat i jobrotation. En af dem, Renate Bach Mouridsen, har efter et længere sygeforløb haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen – men er nu som jobrotationsvikar godt i gang med at finde vej tilbage til et arbejdsliv på normale vilkår.

– Jeg synes, at det er en rigtig god måde at få prøvet sig selv af på. I mange vikariater er man lidt beskyttet, men her bliver der stillet høje krav fra start, og jeg føler virkelig, jeg udfylder en stilling, siger hun.

Foreløbig er Renate Bach Mouridsen blevet tilbudt et 30-timers vikariat i yderligere et par måneder, når hendes jobrotationsvikariat udløber midt i juni – og hun er da heller ikke i tvivl om, at jobrotation er en rigtig god ordning for hende.

– Jeg får gode referencer, og så får jeg et fagligt løft og en god føling med, hvad der rør sig lige nu med hensyn til pædagogisk praksis. Det motiverer mig virkelig meget at være ansat her – både arbejdet med borgerne, samarbejdet med kollegerne og så det at have en ledelse, der er synlig og stiller krav – også til mig, siger hun.

Fælles målgruppe

Tilbage i lokale A103 reflekterer de studerende lidt over, hvad det er, der gør den skræddersyede diplomuddannelse så unik. Og de når hurtigt frem til, at det i høj grad handler om, at de har målgruppen til fælles.

– Vi arbejder alle med voksne udviklingshæmmede, så modsat da vi gik på seminariet, har vi her i klassen samme udgangspunkt og har specialiseret os inden for det samme felt. Derfor er studiemiljøet helt anderledes her – vi snakker meget mere på tværs, vi snakker langt mere fagligt og bruger hinandens erfaringer og viden på en helt anden måde, lyder det fra Kenni Hørlund Poulsen, der til daglig arbejder på Hulegården.

Samtidig spiller det også ind, at de fleste arbejdspladser sender flere kolleger afsted på samme tid, fortæller Birgitte Saugmann, som selv er afsted med en kollega fra SPUC.

– Hvis man står helt alene med alt det nye, man har lært på uddannelsen, er der større sandsynlighed for, at man hurtigt vender tilbage til at gøre det, man plejer. Men når man som os er to eller flere afsted, kan man være fælles om fx at sætte forløb i gang på arbejdspladsen, hvor man får mulighed for at bruge den viden, man har fået på kurset her. Og så er det også lettere at holde hinanden fast på, at man altså har lært noget nyt, siger hun.

Fakta om diplomuddannelsen på Campus Roskilde


Uddannelsen henvender sig til alle, som arbejder inden for specialområdet med unge og voksne i fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder og borgere med nedsat funktionsevne.

På uddannelsen arbejder de studerende med at søge ny forskningsbaseret viden og reflektere over denne viden sammen med egen praksis.

Undervisningsformen er bygget op omkring fordybelse, feltstudier og træning i at analysere og koble praktisk undren og iagttagelse med teoretisk viden og øvelser i at skifte perspektiv, så det professionelle blik tilføjes nye facetter.

Det er muligt kun at tage et eller flere moduler ad gangen inden for de seks år, en hel diplomuddannelse kan strækkes ud over.

Uddannelsen består af følgende moduler: Medborgerskab, inklusion og udvikling, Resiliens i et special- og socialpsykologisk perspektiv, Kommunikation, Mediepædagogik, Generelle indlæringsvanskeligheder og Neuropsykologi og neuropædagogik.

Læs mere om uddannelsen på www.kortlink.dk/m23d


Ny viden skal sættes i spil

Men én ting er at lære ny teori og udvikle sig fagligt i et klassemiljø, hvor alle har samme udgangspunkt. Noget andet er at omsætte den viden til praksis, når sidste opgave er afleveret – og de studerende igen er tilbage i vante rammer på deres respektive arbejdspladser.

Og her er det helt afgørende, at arbejdspladserne er gearet til at tage imod de studerende og ikke mindst den viden, de kommer med, lyder det fra forstander på Hulegården, Lars Nielsen.

– Hvis Hulegården skal overleve på sigt, er vi nødt til at være fremme i skoene rent fagligt. Det kan ikke nytte noget, at vi sidder her og organiserer arbejdet, som vi altid har gjort, når der nu kommer engagerede medarbejdere tilbage fra uddannelse med et helt nyt syn på og ny viden om fx neuropædagogik, resiliens eller medborgerskab. De kan jo lære os en masse nyt, så forløbet er også en læringsproces for arbejdspladsen, siger han.

På Hulegården har man derfor valgt at organisere sig anderledes for netop at sikre, at man bruger fagligheden optimalt og på tværs i organisationen.

– Vi har tidligere organiseret arbejdet ud fra de enkelte huse og der, hvor medarbejderne arbejdede. Så hvis man fx var ung og boede i et ungdomshus og fik en livsstilssygdom, skulle man flytte ned i et sundhedshus, hvor der er nogle helt andre beboere. I stedet vil vi nu arbejde med, at fagligheden skal komme til borgeren, så vi organiserer os rundt om borgeren og lader faglige netværk erstatte de traditionelle team. Det er en vigtig strategi i forbindelse med kompetenceudviklingen af vores medarbejdere, fortæller Bjarne Mogensen.

Rykket sig rent fagligt

En af de studerende, der glæder sig til at indgå i de nye faglige netværk, man etablerer på Hulegården, er Kenni Hørlund Poulsen.

– Det bliver fedt at komme i gang med at bruge al den viden og teori, jeg har med mig efter det her uddannelsesforløb, og jeg synes, det er spændende, at man på min arbejdsplads kaster sig ud i at organisere arbejdet på en helt ny måde netop for at tage højde for, at vi har rykket os rent fagligt, siger han.

Tanken på Hulegården er, at man, når man har været igennem et uddannelsesforløb, skal indgå i de relevante faglige netværk.

– Det skal sikre, at vores viden ikke går tabt. Men det er ikke sådan, at alle skal vide alt eller specialisere sig i alt – derimod skal netværkene sikre, at man samler særlige kompetencer og viden, så når man står med en borger, der fx har brug for en neuropædagogisk tilgang, jamen så trækker man på viden fra det specifikke netværk, siger Kenni Hørlund Poulsen.

Også på de andre deltagende arbejdspladser har man gjort sig tanker om, hvordan man skal dele viden, så det både kommer kolleger og borgere til gode. Det gælder bl.a. botilbuddet Kamager i Tårnby, der lige nu har to medarbejdere afsted på diplomkurset – heriblandt Pelle Winsløw, som fortæller, at man på Kamager har ressourcepersoner, som kollegerne kan gå til, hvis de har brug for sparring eller gode råd på netop de områder, medarbejderne har specialiseret sig eller videreuddannet sig inden for.

– Jeg har fx også gennemført modulet mediepædagogik, og derfor kan kollegerne sparre med mig, hvis de har brug for input til konkrete apps, der vil være gode at bruge overfor en specifik borger – eller hvis de vil gennemføre en vurdering af, hvilket niveau en borger ligger på i forhold til brug af it eller kommunikation generelt. Der kan vi byde ind med nye viden og værktøjer, som kvalificerer arbejdet, fortæller Pelle Winsløw.

Netop mediepædagogik og kommunikation er de to næste moduler, der udbydes på diplomuddannelsen.