Klogere på rettigheder og pligter
Organisationen Nordhøj i Kolding har succes med medborgerkurser for udviklingshæmmede, hvor kursisterne bliver klædt på til at være medbe¬stemmende i eget liv. Undervisningen er bl.a. bygget op omkring rollespil, videofilm og gode diskussioner
I dag ser de otte unge kursister en få minutter lang videofilm om selvbestemmelse. En udviklingshæmmet kvinde udtaler i filmen, at det kan være vigtigt at lave samarbejdsaftaler med pædagoger, for ‘pædagoger har altid deres egen dagsorden. Med en samarbejdsaftale kunne der komme noget udvikling ind’, forklarer hun. Efter filmen lægger socialpædagog og underviser Pia Lyhne Sørensen op til en snak om indholdet.
– Hvad har I hørt, spørger hun.
En kursist har hæftet sig ved, at pædagoger kan lære af de udviklingshæmmede. Tre andre fortæller, at de allerede har lavet handleplaner med pædagoger, der hvor de bor. En siger, at det er vigtigt, at pædagoger lytter.
Efter filmen følger et hurtigt skifte til et rollespil om, hvordan man med sit kropssprog viser, om man lytter. Tre ‘skuespillere’, som har meldt sig frivilligt, nyder tydeligvis rollespillet – den ene optræder i en lang lilla kjole, de to andre klarer sig med en T-shirt over deres eget tøj. I rollespillet sidder de to sidstnævnte over for hinanden og sludrer begejstret om alt det, de gerne vil i weekenden – gå til fest og danse mavedans. Den tredje kommer hen til dem og forsøger at få kontakt, men de ignorerer hende totalt.
Bagefter taler holdet om, hvordan man ved hjælp af øjenkontakt viser, at man lytter og er interesseret i, hvad den anden person har på hjerte.
De otte unge kursister er i alderen 20-27 år. De er alle indskrevne brugere i Organisationen Nordhøj i Kolding, der er et beskæftigelses- og aktivitetstilbud for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Kurset i medborgerskab er udviklet til unge på STU-uddannelsen, ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Socialstyrelsen ønskede at tilrette uddannelsen til udviklingshæmmede og kontaktede derfor Organisationen Nordhøj, som i skrivende stund er i gang med kursus nummer fire.
Det fire uger lange undervisningsforløb er bygget op omkring fire hovedtemaer: selvbestemmelse, medbestemmelse, muligheder for deltagelse i arbejds- og fritidsliv samt læring om demokrati og indflydelse i samfundslivet både lokalt og på landsplan. Den udviklingshæmmede borgers rettigheder og muligheder er den røde tråd igennem hele forløbet.
Eksemplets magt
Som optakt til kurset deltog kursisterne i et prøvevalg, idet der skulle vælges to medarbejdere til Nordhøjs kantineudvalg. Flere stillede frivilligt op, der blev lavet valgslogans og valgplakater, og der blev stemt.
– Undervisningen tager hele tiden afsæt i kursisternes eget liv. De er allermest interesseret i emner og samtaler, hvor de kan inddrage sig selv. Det er tydeligvis dér, der sker størst læring, siger Pia Lyhne Sørensen.
– Når vi i dag taler om at lytte, knytter jeg det fx sammen med den medbestemmelse, de unge har i deres bofællesskab, hvor de skal kunne lytte til hinanden på beboermøderne. Jeg bruger mange eksempler for at gøre undervisningen konkret og brugbar. Ofte ved at inddrage den enkelte i en konkret situation, for jeg kender alle kursisterne rigtig godt. Jeg ved, hvor de bor, hvem de bor sammen med, om de har hund osv. Når vi taler om samfundets love, kan jeg fx spørge Haneje, som har hund, om hun må gå over for rødt, når hun er ude at gå tur med hunden, forklarer hun.
Det konkrete går igen visuelt i form af små korte videoer, slides, som også findes i en papirudgave, samt i rollespil, som eleverne kan lide at pifte op med forskelligt udklædningstøj.
Rollespil er uhyre populære, hvorimod det ifølge Pia Lyhne Sørensen er sværere at fange de unges opmærksomhed med tavleundervisning, som der heller ikke er så meget af. Læringen skal helst leges ind.
Variation og gentagelser
Medborgerkursets to daglige lektioner af i alt to en halv times varighed er maks. for, hvad deltagerne, der ikke er vant til at sidde stille, kan kapere.
Dagens emner bliver serveret i små afvekslende bidder mellem tavleundervisning, video, slides, rollespil, samtaler og diskussioner.
På programmet er desuden gæstelærere og ekskursioner ud af huset: En repræsentant fra ULF har været på besøg for at fortælle om udviklingshæmmedes rettigheder, og en jobkonsulent har fortalt om, hvilke muligheder eleverne har på arbejdsmarkedet. De skal på besøg hos Koldings borgmester, som vil fortælle om, hvilken indflydelse de som borgere kan have på kommunens politik, og de skal besøge virksomheder og foreninger for handicapidræt.
Der bliver lagt vægt på gentagelser i Socialstyrelsens undervisningsmateriale, som medborgerkurset er bygget op over. Dagens lektion starter således med en kort repetition af gårsdagens undervisning.
Der er to undervisere tilknyttet klassen, og de supplerer hinanden. Mens Pia Lyhne Sørensen spidskompetence ligger på pædagogikken, er hendes kollega, cand.scient.pol. Lene Deleuran Fajstrup, ekspert på det samfundsfaglige felt.
Skal selv
Pia Lyhne Sørensen har været gruppeleder for unge-gruppen, som siden marts 2015 har arbejdet meget med arbejdsmarkedsparathed. Hun er fast kontaktperson for gruppen. Da hendes afdelingsleder spurgte, om hun havde lyst til at undervise de unge i medborgerskab, sagde hun ja til lærerrollen, som er ny for hende.
Godt at blive presset ud af sin komfortzone ved at skulle følge et undervisningskompendium, tænkte hun. Men først og fremmest mente hun, at gruppen kunne have udbytte af kurset. To drenge ønskede imidlertid ikke at være med, til gengæld sprang to unge fra et andet hold på.
Medborgerkurset har ifølge Pia Lyhne Sørensen vist, at de unge er meget optagede af, hvad de helt selv kan bestemme, hvad de bestemmer sammen med andre, hvilke samfundsområder de har indflydelse på, og hvad der er bestemt ved lov og gældende for alle.
De forskellige begreber har fået hver sin farve, fx et grønt farvekort for det, de helt selv kan bestemme. Og når noget ligesom falder mellem to stole, har det ført til gode diskussioner. Fx om penge og hvem, der bestemmer, hvordan de skal bruges, når man bor sammen med en kæreste eller ægtefælle.
Hvad udviklingshæmmede kan selv, skal de også selv. På den måde hænger kurset godt sammen med Kolding Kommunes selvværdsstrategi, hvor det handler om at blive i stand til at mestre sit eget liv. Medborgerkurset er et nyttigt redskab i processen.
Unge udviklingshæmmede er modsat de ældre, som har været vant til, at pædagogerne bestemte rigtig meget, opdraget til mere selvbestemmelse og til at finde ud af, hvilke muligheder de har. Men der har været store individuelle forskelle på elevernes viden inden kursusstart. Nogle havde fx allerede hørt ULF’s foredrag om udviklingshæmmedes rettigheder. Andet kom helt bag på dem.
– At de har klageret over afgørelser truffet af en sagsbehandler, var en stor overraskelse for dem alle, og den ret siger flere, at de overvejer at bruge. Kursisterne siger ligeledes, at de kan bruge meget af det, de lærer i deres privatliv, fx sammen med vennerne, over for kæresten, osv. Rollespilsdelen tydeliggør nemlig, hvad der er god og dårlig opførsel, og da alle kursisterne bor sammen med andre, er det yderst relevant for dem, siger Pia Lyhne Sørensen.
Det har vi lært
Og et par kursisterne har da også rosende ord til kurset og deres udbytte af det:
– Medborgerkurset har lært mig at sige fra. Hvis jeg ikke lige gider at sidde og spise så lang tid og hellere vil se noget i fjernsynet, så siger jeg det til mine forældre. De synes, det er godt, siger 21- årige Haneje Farshab, som stadig bor hjemme.
Hun er glad for at lære noget nyt, som hun kan bruge som forberedelse til et fremtidigt job, som gerne må være i en børnehave.
– I dag har vi lært om kropssprog. Når børn græder, skal jeg kunne aflæse deres kropssprog.
Haneje Farshab har også lært, hvordan man vælger til et folketingsvalg. Hun stemte ikke ved det seneste i juni måned, for hun fulgte ikke med i valgkampen. Det har hun tænkt sig at gøre næste gang, så hun kan tage et kvalificeret valg.
Henriette Bjerre Madsen på 27 år, som bor i bofællesskab, synes også, at kurset er godt.
– Jeg har lært, at pædagogerne skal lytte mere til mig. Det siger jeg til dem, og det lytter de til. De er blevet bedre til at komme om morgenen, når jeg har brug for hjælp. Fx når de skal låse medicinskabet op, så jeg kan få min medicin, siger hun.
Hun roser Pia Lyhne Sørensen for at være god til at informere tydeligt om, hvad der skal ske i undervisningen, og for at være god til at fortælle én ting ad gangen, så det er nemt at følge med.