Succes med besøgshunde
TrygFonden Besøgshunde formidler kontakt mellem frivillige hundeejere og institutioner, der gerne vil have besøg af en firbenet ven. Det har været en stor succes i forhold til bl.a. udviklingshæmmede og senhjerneskadede, fortæller projektleder Galina Plesner
Kan vi ikke også få en besøgshund? Sådan har det de senere år lydt fra flere medarbejdere på bl.a. institutioner for udviklingshæmmede, der havde hørt om TrygFondens besøgshundetjeneste for ældre, hvor frivillige hundeejere kommer på besøg på plejecentre for at lade de ældre få glæde af samværet med hunden.
Og forrige år åbnede TrygFonden så også op for, at andre målgrupper end ældre kunne få en besøgshund – fx senhjerneskadede, udviklingshæmmede og døende på hospicer.
– Og vi har virkelig fået god respons fra de nye målgrupper. Hundene skaber megen glæde, siger projektleder i TrygFonden Galina Plesner.
I alt er der tilmeldt 560 hunde i korpset TrygFonden Besøgshunde – og 630 plejeboliger, heraf 150 for ‘andre målgrupper end ældre’. I nogle tilfælde er der tale om en blandet målgruppe af både ældre og andre målgrupper.
– Vi havde længe tænkt, at det var oplagt at udvide målgruppen til andre sårbare grupper end lige ældre – men vi ville vente, til vi havde materialet på plads, så vi kunne briefe hundeejerne på en god måde. For det kræver noget andet at komme ud på et botilbud for fx udviklingshæmmede, end det gør at komme ud på et plejecenter, fortæller Galina Plesner.
Hunde godkendes
Når man melder sig som frivillig hundeejer, skal hunden godkendes på en såkaldt session, hvor en dyrlæge undersøger hunden og laver en grundig adfærdstest, så man kan sikre, at hunden har det rette temperament og fx ikke er aggressiv. For at kunne teste hundene i et relevant miljø foregår sessionen altid på et plejecenter. Her kan der ofte være en særlig lugt, og der kommer tit ældre mennesker forbi for at se på under prøvelserne.
– Og nogle hunde kan ikke lide det. De gemmer sig under stolen og venter bare på, at de skal gå igen. Og så bliver de ikke godkendt. Men vi gør meget ud af at forklare hundeejerne, at det ikke handler om at vurdere, om det er en god eller dårlig hund – men om at vurdere, om den kan få en god oplevelse med at være besøgshund eller ej. Vi taler også meget med hundeejerne om, hvordan man læser og arbejder med sin hund, når man er på besøg med den, fortæller Galina Plesner.
Hun gennemfører også personlige samtaler med hundeejerne, for det er meget vigtigt, at de har en god forståelse for, hvad de går ind til.
– De frivillige hundeejere melder sig, fordi de gerne vil gøre noget godt for andre mennesker. Men i begyndelsen af projektet var der en del, der sprang fra, når de så kom ud på plejecentrene og fx oplevede, hvordan det var at møde demente mennesker, der kan være svære at tale med. Og det vil vi gerne undgå ved at give en god briefing – og det er måske endog endnu vigtigere, når det drejer sig om besøg på fx botilbud for udviklingshæmmede eller senhjerneskadede, fordi det for nogle kan være endnu mere fremmed end et besøg på et plejecenter.
Effekten af besøgshunde
Karen Thodberg, der er biolog og seniorforsker på Aarhus Universitet, har stået i spidsen for en undersøgelse af effekten af besøgshundene. Hvordan reagerer ældre mennesker, når de får besøg af et menneske, der kommer sammen med henholdsvis en hund, en bamse og en robotsæl?
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i 2013, viste, at de ældre havde mere fysisk kontakt med hunden og robotsælen end med bamsen – og talte mere om og med hunden og robotsælen, end de gjorde med og om bamsen. Men selvom robotsælen på mange måder kunne matche hunden, tabte de ældre interessen for den i løbet af de 12 besøg, de modtog, hvilket ikke skete ved hundebesøgene.
Undersøgelsen pegede dog kun på, at hundebesøgene havde en kortvarig effekt i form af en øget stimulering og aktivitet – forskerne kunne ikke måle en langtidseffekt i forhold til graden af demens eller depression.
For øjeblikket er Karen Thodberg og forskerkollegaerne i gang med en ny undersøgelse, der handler om at finde ud af, hvilke former for besøg med hunde, der virker bedst. Hvilke slags aktiviteter skal man lave sammen med hunden og den ældre for, at det får den største effekt?
Det er Trygfonden, der finansierer forskningsprojektet.
Briefer om målgrupper
De frivillige vælger selv, hvilke målgrupper de vil besøge – og ofte starter de med at komme på plejecentre og får så mod på også at komme på andre tilbud.
– Men der er helt klart mange frivillige, der er positive over for de andre målgrupper, siger Galina Plesner.
I briefingen gør hun meget ud af at forklare, hvad der er særligt ved andre målgrupper end de ældre – samtidig med at hun understreger, at der altid er individuelle forskelle.
Når det drejer sig om mennesker med senhjerneskade, skal de frivillige hundeejere fx være opmærksomme på, at det for nogle kan virke overvældende at møde et menneske på ens egen alder, der har nogle helt andre livsbetingelser. Og når det gælder udviklingshæmmede, kan det være vigtigt at fortælle, at de nogle gange kan have et lidt voldsomt kropssprog.
– Derfor er der også nogle hunde, der er særligt gode til særlige målgrupper. Til senhjerneskadede kan det fx være godt med en meget rolig hund, for ofte kan der gå et stykke tid, fra den senhjerneskadede beslutter at ville klappe hunden, til hånden rent faktisk gør det. Og så er det jo vigtigt med en hund, der bare sidder roligt og venter. Når det gælder udviklingshæmmede, kan det derimod i nogle situationer være godt med en lidt mere aktiv hund, siger Galina Plesner.
Institutionernes ansvar
Institutionerne skal også godkendes til at kunne tage imod besøgshunde – og her bliver der lagt vægt på to ting: For det første skal der være en kontaktperson, en såkaldt besøgshunde-koordinator. For det andet skal institutionen være indstillet på at hjælpe kontakten mellem brugere og hundeejer i gang.
– Og især når det drejer sig om de særlige målgrupper, er det meget vigtigt, at besøgshundekoordinatoren tager sig god tid til at briefe hundeejeren rigtig godt på forhånd. I den forbindelse har vi udarbejdet et samtaleark, der understøtter samtalen – og indgår i den startpakke, der sendes til institutionen efter godkendelse, fortæller Galina Plesner.
Både hundeejere og institutioner får i det hele taget en masse materiale, der skal understøtte projektet. Som et konkret eksempel nævner Galina Plesner spørgsmålet om, hvordan man undgår dårlige møder mellem hunde og personer, der fx ikke kan tåle hunde eller er bange for dem.
– Og her understreger vi, at det er institutionens ansvar, at hunden kun møder dem, der gerne vil møde den. For ligesom det kan være meget ubehageligt at møde en hund, hvis man er bange for hunde, kan det også være meget ubehageligt at være en hundeejer, der kommer, fordi man vil gøre noget godt for andre mennesker – og så bliver skældt ud af en person, der er bange for hunde. Helt kan den slags møder nok ikke undgås, men så er det i hvert fald vigtigt, at spillereglerne er defineret, siger hun.
Besøgshundetjenesten er landsdækkende, men man kan ikke være helt sikker på, at der er en frivillig hundeejer i nærheden.
– Men så har vi også oplevet eksempler på institutioner, der fx selv har annonceret efter hundeejere i lokale medier – hvorefter hundeejerne efterfølgende har tilmeldt sig og været til session.
Det er gratis at være med i TrygFonden Besøgshunde.
Læs mere på www.besoegshunde.dk, hvor det også er beskrevet, hvor du som institution melder dig til.