I øjenhøjde med borgerne
I Favrskov Kommune har man med projektet Social Indsats blandet faglighederne, så fx socialpædagoger og socialrådgivere bruger samme værktøjskasse, når de møder borgerne. Det skal sikre et helhedsorienteret og hurtigere forløb
En socialpædagog, der udfører sagsbehandlingsarbejde – og en socialrådgiver, der laver bostøttearbejde. I Favrskov Kommune er man i fuld gang med at nedbryde faggrænser i en ny enhed, Social Indsats, hvor medarbejderne møder voksne med psykisk sårbarhed eller sociale problemer med en tværfaglig tilgang.
Formålet er at sikre et helhedsorienteret forløb, hvor borgeren hurtigt mødes med konkrete initiativer og indsatser, så vedkommende kan blive i stand til selv at tage hånd om sin egen situation.
– Vi har i første omgang etableret enheden som et projekt, hvor vi helt har valgt at ophæve skellet mellem myndighed og udfører. Enheden består af to sagsbehandlere fra myndighedssiden – og fra udførersiden et par socialpædagoger, en ergoterapeut og en socialrådgiver. Alle har, uanset faglig baggrund, samme funktion og rolle og løser samme opgave, fortæller Jes Svenninggaard, handicap- og psykiatrichef i Favrskov Kommune.
Projektet, der altså skal sikre en tidligere og mere borgernær indsats, hvor flere fagligheder er i spil omkring den enkelte borger fra start, sidder rent fysisk samlet i Hammel, hvor borgerne kan møde op, ringe eller maile.
Det handler om tidlig forebyggelse og om at reagere hurtigere på den enkelte borgers behov, og nøglen er, at alle bidrager med noget ud fra den faglighed, de har med sig
Jes Svenninggaard, handicap- og psykiatrichef, Favrskov Kommune
Flere øjne ser på borgeren
Normalt, når en borger tropper op hos kommunen for at få hjælp til at klare hverdagen, vil der ofte gå op til flere måneder, før borgeren er endeligt afklaret, og indsatsen kan sættes i gang. Det er den proces, der gerne skal foregå meget hurtigere i den nyetablerede enhed, lyder det fra Jes Svenninggaard.
– I den nye enhed får borgerne ikke sagsbehandling – de får råd og vejledning. Og de får den både fra pædagoger, socialrådgivere eller måske en ergoterapeut. Det handler om tidlig forebyggelse og om at reagere hurtigere på den enkelte borgers behov, og nøglen er, at alle bidrager med noget ud fra den faglighed, de har med sig.
Udgangspunktet er, at borgeren fra start mødes med flere øjne, end når de normalt henvender sig til kommunens sociale indsatser.
– Medarbejderne i enheden laver ikke den traditionelle visitation eller sagsbehandling. Ved det første møde er de to fagfolk om at møde borgeren, og på den måde får vi et vigtigt helhedsblik på borgeren. I praksis sker der så det, at de tværfaglige makkerpar i fællesskab snakker sig frem til, hvad det er, borgeren har brug for, men uden at lave den tunge udredning, der ofte tager lang tid. Mange gange handler det jo om noget ganske lavpraktisk såsom at skabe kontakt til jobcentret eller hjælpe borgeren med at søge bolig, fortæller Kirsten Jacobsen, som er afdelingsleder i Bostøtte og Botilbud Handicap.
Når man pludselig skal bevæge sig ind på et andet fagområde og løse andre opgaver end dem, man normalt løser, så er det vigtigt, at der afsættes tid til, at medarbejderne kan sparre med hinanden og tilegne sig mere af hinandens viden
Kirsten Jacobsen, afdelingsleder, Bostøtte og Botilbud Handicap
Behov for kompetenceløft
Kirsten Jacobsen oplever, at mange medarbejdere finder det vildt spændende at arbejde på den nye tværfaglige måde – men erkender samtidig, at der er brug for både tid og kompetenceudvikling, for at få de nye arbejdsgange til at lykkes.
– Når man pludselig skal bevæge sig ind på et andet fagområde og løse andre opgaver end dem, man normalt løser, så er det vigtigt, at der afsættes tid til, at medarbejderne kan sparre med hinanden og tilegne sig mere af hinandens viden. For selvfølgelig er det en stor omstilling, hvis man som socialpædagog pludselig også skal agere myndighed og kende til det arbejde, sagsbehandlerne normalt står for, siger hun.
Derfor er der i projektet også fokus på at håndtere de udfordringer, der måtte opstå, når medarbejderne føler sig udfordret på deres faglighed, fortæller Jes Svenninggaard.
– Det er en helt ny måde at arbejde på, hvor alle uanset faglighed som udgangspunkt skal kunne de samme ting. De skal både kunne give råd og vejledning, de skal kende til de relevante paragraffer, og de skal kunne levere et pædagogisk stykke arbejde. Så vi oplever lige nu, at medarbejderne efterspørger efteruddannelse i fx procesledelse og konkrete redskaber til, hvordan man hjælper borgeren videre. Men det afgørende er, at alle fagpersoner har samme tilgang til borgerne, og at de på sigt har de samme kompetencer, siger han.
Projektet har kørt siden februar i år og fortsætter som projekt frem til og med 2019.